Integrationsplaner. Siden den første integrationsplan blev fremlagt i 1999, har skiftende regeringer præsenteret ikke færre end 21 forskellige integrationsplaner. På billedet er det daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj, der fremlægger integrationsplanen i Statsministeriets spejlsal i 2005. I forgrunden sidder nuværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). (arkivfoto)
Foto: Jens Dige

Integrationsplaner. Siden den første integrationsplan blev fremlagt i 1999, har skiftende regeringer præsenteret ikke færre end 21 forskellige integrationsplaner. På billedet er det daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj, der fremlægger integrationsplanen i Statsministeriets spejlsal i 2005. I forgrunden sidder nuværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). (arkivfoto)

21 integrationsplaner siden 1999 og stadig få flygtninge i arbejde

For meget snak og for lidt handling, lyder forklaringen på de fejlslagne planer fra Erik Bonnerup, der gennem årene har stået i spidsen for adskillige integrationsudvalg og -tænketanke.

Politik

21 integrationspakker.

Så mange gange har skiftende regeringer siden 1999 forsøgt at få indvandrere i arbejde. Alligevel er kurven over indvandreres erhvervsfrekens ikke just knækket. Det er stadig kun hver anden indvandrer, der er at finde på det danske arbejdsmarked.

Og fra manden, der de sidste 17 år har givet skiftende regeringer anbefalinger om integration, er meldingen klar.

»Der har været meget snak og meget lidt vilje«, siger Erik Bonnerup, der er tidligere departementschef og erhvervsmand, og som har hjulpet regeringer af flere farver ved at lede tænketanke og udvalg om integration.

Derfor har Bonnerup heller ikke de store forhåbninger til, at arbejdsmarkedets parter i næste uge vil finde en løsning på den store arbejdsløshed blandt indvandrere, så kommunerne bliver klar til at modtage de op mod 34.000 flygtninge, man forventer at skulle placere rundt omkring i landet i år.

»Udover gode undskyldinger, er det som om, at man leder efter nogle få ting, der skulle kunne ordne det her problem. Men man bliver nødt til at bruge en hel palette af tiltag. Alle de der kønne erklæringer er fint nok, men hvad vil man så bidrage med, for at det kommer til at ske?«, siger han og henviser til dagens integrationsudmeldinger fra Socialdemorkatiet og Venstre, der begge foreslår, at indvandrere skal i arbejde fra den dag, de kommer ud i kommunerne.

Ingen evaluering af de mange integrationspakker

Når Bonnerup kigger tilbage på de sidste mange års integrationspakker kan han ikke pege på nogen af dem, der i særlig høj grad har virket.

»Der er selvfølgelig kommet nogen i arbejde igennem årene. Nogen af den ene grund og andre af den anden, men der er vi tilbage til min pointe, som er, at vi er nødt til at prøve nogle forskellige muligheder af og så gøre det på en mindre bureaukratisk måde«, siger han og tilføjer:

»Og så skal vi sørge for, at arbejdsgiverne ikke misbruger de forskellige løntilskud og nytteordninger. Hvis de gør det, har vi jo fagforeningerne til at sørge for, at de ikke gør det. Men problemet er jo, at fagforeningerne siger, at det kan misbruges, så derfor vil de ikke være med, og derfor bliver det aldrig rigtig til noget«, siger han.

LØKKE

Heller ikke professor i økonomi fra KORA, Jacob Arendt Nilsen, har nemt ved at nævne tiltag fra de 21 integrationspakker, der har fået indvandrere væk fra jobcentrene og ud på arbejdsmarkedet, for ganske få af integrationspakkerne er nemlig blevet evalueret.

»Der er meget få af de tiltag, der er blevet lavet de sidste 17 år, der er blevet evalueret. Derfor står vi også med en tynd viden om, hvilke af de her 21 integrationspakker, men også mindre kommunale projekter, der egentlig har virket. Det ved vi meget lidt om på trods af, at der er blevet lavet så mange tiltag«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce