MÅL. Den svenske tegner Lars Vilks var målet for terroraktionen 14. februar 2015 på Krudttønden i København. Siden da har han levet under jorden. Lørdag var han tilbage i København for at tale på en konference om ytrigsfrihed.
Foto: LARS KRABBE

MÅL. Den svenske tegner Lars Vilks var målet for terroraktionen 14. februar 2015 på Krudttønden i København. Siden da har han levet under jorden. Lørdag var han tilbage i København for at tale på en konference om ytrigsfrihed.

Politik

Målet fra Krudttønden er tilbage i København

Den svenske tegner Lars Vilks kom til byen under massiv politibevogtning.

Politik

Hvordan er dit liv forandret her et år efter? Lars Vilks svarer ikke. Han slår bare med knoerne på sit bryst. »Donk, donk«, lyder det hult fra den skudsikre vest.

Han er i byen for at deltage i en konference arrangeret af Lars Vilks Komiteen i anledningen af, at det i morgen er ét år siden, at han selv var udvalgt som mål af Omar Abdel Hamid El-Hussein ved et møde på kulturhuset Krudttønden i København.

Lars Vilks undgik døden. Det gjorde den 55-årige filminstruktør Finn Nørgaard, som deltog i mødet, derimod ikke. Senere på natten skød og dræbte samme Omar Abdel Hamid El-Hussein også den 37-årige vagt Dan Uzan ved synagogen i København.

Jaget vildt i mange år

Efter Lars Vilks i 2007 tegnede Muhammed som hund i en rundkørsel, har han ikke levet et normalt liv. I 2010 forsøgte to knivbevæbnede brødre at brænde hans hus ned. Fra vinteren 2010 til vinteren 2015 boede der derfor fast flere politibetjente på hans ejendom, et lille hus udenfor Helsingborg.

PORTRÆT

Siden attentatet på Krudttønden har han levet under jorden, hvor han flyttes fra safe house til safe house. Han er flere gange blevet overfaldet ved offentlige forelæsninger, og irakisk al-Qaeda har ifølge Lars Vilks Komiteen udlovet 100.000 dollar til den, der dræber ham. Derfor var opbuddet af sværtbevæbnet politi da også massivt på Christiansborg til konferencen om vigtigheden af ytringsfrihed.

Lars Vilks brugte sin taletid på at give en række eksempler på kunstnere, hvis værker er blevet stoppet af forskellige grunde.

Blandt andet fremhævede han Dorota Alicja Nieznalska, en kvindelig polsk kunstner, hvis afbildning af en penis i midten af et græsk kors fik blodtrykket helt op i det røde felt hos konservative polske katolikker.

»Det var blot ment som en protest mod den generelle maskuline dominans«, sagde han.

Og han fremhævede Hans Neuenfels, som i 2006 på Deutsche Oper i Berlin opsatte Mozarts opera Idomeneo på en måde, hvor både Jesus, Budhha, Muhammed og Neptun led den skæbne at få hugget hovederne af undervejs. Deutsche Oper valgte at aflyse fire forestillinger med henvisning til den sikkerhedsrisiko, afhugningen af Muhammeds hoved udgjorde.

»Det havde næppe været et problem, hvis ikke Muhammed havde været med«, sagde Lars Vilks.

Foto: KRABBE LARS

Båret frem af borgerlige koryfæer

Lars Vilks var i borgerligt selskab lørdag. Konferencier på konferencen var den borgerlige blogger Mikael ’Dukkebarnet’ Jalving, og værten var den konservative MF’er Mai Mercado.

»Jeg mener, Muhammed krisen burde være en del af den danske historiske kanon. Men da vi diskuterede det her på Christiansborg, endte det i en diskussion om lærernes selvbestemmelsesret. Så selvcensuren er kommet til Christiansborg, og den har det godt«, sagde Mai Mercado til Politiken.

De Konservative mener, at man bør fjerne blasfemi- og rascismeparagrafferne i straffeloven.

»Jeg har intet personligt behov for at provokere, men jeg vil kæmpe røven ud af bukserne for andres ret til at gøre det«, sagde Mai Mercado.

Konferencen sluttede af med at Lars Vilks overrakte Lars Vilks Komiteens pris for en indsats for kunst og ytringsfrihed til den britiske organisation Passion for Freedom, der blandt meget andet har gjort en stor indsats for kvinders rettigheder, ikke mindst kvinder underlagt tvangsægteskaber.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Thomas Færgeman eller Indland, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce