Strå. Der er stadig stor usikkerhed om stråforkorternes effekt på mennesker. Et tysk studie fra 1999 viste forringet sædkvalitet hos mus på grund af kemikalierne, men i øjeblikket undersøger blandt andre seniorforsker Martin Tang Sørensen fra Aarhus Universitet stråforkorternes effekt.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Strå. Der er stadig stor usikkerhed om stråforkorternes effekt på mennesker. Et tysk studie fra 1999 viste forringet sædkvalitet hos mus på grund af kemikalierne, men i øjeblikket undersøger blandt andre seniorforsker Martin Tang Sørensen fra Aarhus Universitet stråforkorternes effekt.

Ny landbrugspakke forøger landmænds brug af pesticider

Flere forskere peger nu på, at regeringens landbrugspakke vil medføre en øget brug af de potentielt skadelige stråforkortere med op til 20 procent om året.

Politik

Regeringens omstridte landbrugspakke får ikke kun betydning for udledningen af kvælstof i den danske natur.

En ekspertgruppe fra Aarhus Universitet peger nu på, at landbrugspakken også risikerer at medføre en stigning i landmændenes brug af de potentielt skadelige stråforkortere.

Det er Miljøstyrelsen, der på vegne af miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har henvendt sig til eksperterne for at få en beregning af landbrugspakkens effekt på forbruget af pesticidet stråforkorter. Det er sket i forbindelse med besvarelsen af et såkaldt paragraf 20- spørgsmål fra Folketinget til ministeren.

I et skriftligt svar fra professor Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet til Miljøstyrelsen søndag aften, som Politiken har set, vurderer forskerne, at der »kan forventes en stigning i forbruget af vækstreguleringsmidler på 10-20 procent« om året, hvis landmændene udnytter muligheden for at gøde fuldt ud i forbindelse med afgrødetyperne vintersæd og græsfrø, som er de to typer, hvor stråforkortere hyppigst bliver brugt.

Problem overset i debatten

Den forventede stigning i brugen af stråforkortere skyldes, at den øgede mængde kvælstof vil få kornet til at vokse sig længere, hvilket øger risikoen for såkaldt lejesæd – korn, der lægger sig ned. Stråforkortere er et udbredt middel til at bremse plantens længdevækst, som Per Kudsk fra forskergruppen forklarer.

»Hvis en afgrøde får en masse kvælstof, kan den gå hen og blive blødere i strået. Hvis der så kommer en kraftig byge hen på sommeren, er der større risiko for, at afgrøden lægger sig ned. Det er det, som landmændene prøver at sikre sig imod«, siger Per Kudsk.

Også Jørgen E. Olesen, der er professor og sektionsleder for Vand og Klima ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, mener, at landbrugspakken vil føre til øget brug af stråforkortere.

»Der er ingen tvivl om, at øget gødskning vil betyde flere sprøjtemidler. Behovet for stråforkortere stiger, når man øger gødskningen, fordi kornet lægges ned«, siger Jørgen E. Olesen.

Ifølge Miljøstyrelsen blev der i 2014 solgt 269 tons vækstbegrænsningsmidler såsom stråforkortere til landbruget.

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener man, at netop pesticidproblematikken har været helt overset i debatten om landbrugspakken.

»Problemstillingen er slet ikke adresseret i landbrugspakken og går stik imod både de tidligere vedtagne målsætninger og den nuværende pesticidhandlingsplan«, siger Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk konsulent hos DN.

Annonce

Oplysningerne kommer frem på dagen, hvor fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i et åbent samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg skal svare på spørgsmål om landbrugspakkens miljøpåvirkning. Fødevareministeren og hendes ministerium er den seneste tid blevet kritiseret for at have pyntet på miljøeffekten af landbrugspakken, der indfører nye principper for landbrugets gødskning og tillader en øget udledning af kvælstof i de kommende år.

Mistanke om forringet sæd

Der er stadig stor usikkerhed om stråforkorternes effekt på mennesker. Et tysk studie fra 1999 viste forringet sædkvalitet hos mus på grund af kemikalierne, men i øjeblikket undersøger blandt andre seniorforsker Martin Tang Sørensen fra Aarhus Universitet stråforkorternes effekt.

»Det tyske studie sætter spørgsmålstegn ved sikkerheden, men ingen har fulgt op på det før nu. Og indtil vi er færdige, synes jeg ikke, at vi kan frikende stråforkorterne«, siger Martin Tang Sørensen.

På Christiansborg påpeger de radikales miljøordfører, Ida Auken, at stråforkortere også er relevante at have fokus på, når det gælder menneskers fertilitet.

»Derfor er den ekstra brug af stråforkortere som følge af landbrugspakken problematisk ud fra et forsigtighedsprincip«, siger hun.

Professor Per Kudsk fortæller, at landmændene har flere forskellige muligheder for at mindske brugen af stråforkortere. Dyrkning af såkaldt stråstive sorter og større deling af kvælstofgødskningen kan være med til at mindske brugen af pesticidet.

Minister er afventende

Ifølge et høringssvar fra gruppen af landmænd, der kalder sig Frie Bønder – Levende Land, er flere af landets planteavlskonsulenter allerede i fuld gang med at minde landmændene om brugen af stråforkortere.

»Mere kvælstof giver større vækst, mere kernefylde og dermed svagere stråstivhed, som medfører større risiko for lejesæd. I øjeblikket orienteres danske landmænd via deres planteavlskonsulenter om, at man skal huske vækstregulering i forbindelse med de nye gødskningsnormer«, skriver landmændene i et høringssvar om landbrugspakken til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

I forligskredsen bag landbrugspakken ønsker hverken Konservative, Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance at gå ind i diskussionen.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen vil ikke kommentere sagen om øget brug af stråforkortere, før den ligger på hendes bord.

»Det kigger jeg på, hvis jeg får det forelagt«, siger Eva Kjer Hansen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden