Foto: Piotr Malecki
Politik

Europa går til højre: Se om Dansk Folkeparti er mere højreradikal end dets søsterpartier

Interaktiv grafik: Få det store overblik over partierne på Europas yderste højrefløj - og se hvor Dansk Folkeparti indfinder sig.

Politik

Søndag aften cementerede Alternative Für Deutschland sin styrkeposition ved tre tyske delstatsvalg.

Dermed har de tyske vælgere ikke bare stemt den yderste højrefløj ind i halvdelen af Tysklands 16 delstatsparlamenter. De har stemt Tyskland ind i en af tidens mest debatterede tendenser i europæisk politik.

Højrefløjspartier stormer frem på det europæiske kontinent. Det er længe siden, at en stemmeurne er talt op, uden at der har været klar fremgang til den yderste højrefløj.

Tag bare Europaparlamentetsvalget i 2014: Her besatte politikere fra EU-skeptiske partier 129 af de i alt 751 parlamentssæder.

Eller da Marine Le Pen og hendes Front National opnåede rekordhøje vælgertal ved det franske lokalvalg i marts 2015.

Senere samme år blev der afholdt polsk parlamentsvalg, og her blev Jaroslaw Kaczynski og hans Lov og Retfærdigheds-parti de store vindere.

Fremgangen er gang på gang tilskrevet en generel bevægelse i europæisk politik: Én samlet højrefløj der med syvmileskridt stormer frem på tværs af hele Europa.

Men giver det mening at betragte disse partier under et? Eller er der vigtige forskelle imellem dem, som går tabt ved ideen om det samlede 'nye højre' (se det interaktive kort nederst i artiklen).

Det gamle og det nye højre

Ifølge den østrigske professor i politisk videnskab ved Central European University i Budapest, Anton Pelinka, er partierne på den yderste højrefløj grundlæggende forskellige. Vigtige skillelinjer adskiller nogle højrefløjspartier fra andre.

Én af disse skillelinjer beskriver forskellen på den klassiske, yderliggående højreradikalisme og hvad man kan kalde 'det nye højre'.

Den klassiske, yderliggående højreradikalisme går især i dag sin sejrsgang i det østlige Europa. Her har befolkningerne som del af enten Jugoslavien eller Sovjet tidligere måttet undertrykke enhver form for nationalistiske tilbøjeligheder. Tilbøjeligheder, der i dag kan spire.

For med murens fald og Jugoslaviens sammenbrud er der opstået et frirum, hvor nationalistiske agendaer kan boltre sig. Det er dette frirum, der i øjeblikket sikrer fremgang til yderliggående partier som Jobbik i Ungarn og Det Slovakiske Nationalparti.

Hvor den klassiske højreradikalisme ønsker én stærk mand i spidsen for landet, så er det nye højre derimod repræsentanter for globaliseringens mange tabere. Det nye højre vil agere talerør for de mennesker, der føler sig overset af bureaukraterne i EU og mener udlændingepolitikken er blevet for åben. De vil have status quo, ikke revolution.

Nogle er længere ude end andre

Også inden for 'det nye højre', kan det give mening at skelne mellem forskellige grader af højreekstremisme. Den yderliggående højreradikalisme og den mindre ekstreme højrepopulisme.

Selvom højrepopulistiske partier som Danks Folkeparti og Alternative Für Deutschland er stærke fortalere for en stram integrationspolitik og EU-skepsis, er det kun de højreradikale partier som Front National i Frankrig og Frihedspartiet i Holland, der decideret har meldt ud at de er 'anti-immigrations-partier'.

På den måde indplacerer Dansk Folkeparti sig i den mindst ekstreme kategori på den europæiske højrefløj.

Du kan få det fulde overblik over nationalismens forskellige europæiske ansigter i den interaktive grafik herunder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce