Tabu. Skatteminister Karsten Lauritzen er stolt over, at han er nået så langt i samfundet, men han ærgrer sig over, at han ikke tidligere i livet søgte hjælp.
Foto: Cathrine Ertmann (arkivfoto)

Tabu. Skatteminister Karsten Lauritzen er stolt over, at han er nået så langt i samfundet, men han ærgrer sig over, at han ikke tidligere i livet søgte hjælp.

Skatteminister: Jeg er ordblind, men jeg er ikke et offer

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har haft svært ved at læse og har store vanskeligheder med stavning og grammatik. Han er træt af, når folk sætter lighedstegn mellem hans stavning og intelligens.

Politik

Da skatteminister Karsten Lauritzen (V) 30. august rutinemæssigt sendte en tweet afsted med opbakning til regeringens helhedsplan, satte han ufrivilligt en mindre lavine i gang på de sociale medier om ministerens egne sproglige færdigheder.

»Godt du ikke er undervisningsminister«, »tragikomisk«, »håber du var bedre til matematik end dansk i skolen«, »et kommakursus var også en mulighed«, lød kommentarerne på Twitter efter dette tweet fra Karsten Lauritzen:

»En god dag for DK, hvor vi via rettidigomhu, sikre at det kan betale sig og arbejde, og gøre samfundskagen større!«.

Lauritzen har ved flere tidligere lejligheder udsendt lignende sprogligt fejlbehæftede opdateringer på sociale medier. Forfatteren Gretelise Holm bemærkede 31. august på Facebook, at skatteministeren »formulerer sig skriftligt som et 9-10-årigt barn«.

»Nogen synes, at det er synd ’at hænge ham ud’, fordi han ikke kan stave og skrive. Det synes jeg ikke«, skrev forfatteren og henviste til, at han som minister er højtlønnet og indsat på de øverste poster for at administrere vores samfund.

I et PS-interview til Politiken fortæller Karsten Lauritzen i dag om sine problemer med at lære at læse og skrive. Som barn havde han svært ved at udtale lange ord rigtigt. Han havde svært ved at lære at læse, hvilket han dog fik lært, så han i dag har en høj læsehastighed. Men han har stadig problemer med stavning og grammatik.

Lauritzen understreger, at han ikke vil ynkes eller blive opfattet som et offer for sit mangelfulde skriftsprog.

»Jeg vil simpelthen ikke puttes ned i den der kasse«, siger ministeren.

Omvendt lægger han ikke skjul på, at han bliver ked af det, når folk på de sociale medier kobler hans skriftlige formåen sammen med en påstand om inkompetence eller manglende intelligens.

»Der er mange ting, jeg har haft det svært med, men det her har været svært for mig. Og det irriterer mig til stadighed, at der bliver lavet en kobling mellem, at hvis man ikke kan stave, så er det udtryk for dovenskab eller mangel på intelligens eller noget andet. Det tror jeg, hverken det er i mit eller andres tilfælde«, siger Lauritzen.

Skatteministeren er aldrig blevet diagnosticeret ordblind. Men han ærgrer sig over, at han ikke tidligt i livet søgte professionel hjælp. Han forklarer, at han er stolt over, at det trods de sproglige vanskeligheder er lykkedes at komme i Folketinget og beklæde en ministerpost.

»For mig involverer det at være politiker at læse og skrive en masse ting. Og i hvert fald at tale en hel masse. Tre ting, som jeg i min barndom har haft det svært med. Men det har ikke været umuligt. Det er muligt, og det er en historie, jeg godt vil fortælle«, siger Karsten Lauritzen.

Professor Carsten Elbro fra Københavns Universitet har i årevis forsket i læsevanskeligheder. Han forklarer, at der ikke er nogen forbindelse mellem intelligens og evnen til at tilegne sig basale færdigheder i læsning og stavning. Ikke desto mindre er det en udbredt fordom.

SE OGSÅ:

»Det er en ganske almindelig opfattelse, at stavevanskeligheder er tegn på enfoldighed«, udtaler professoren, der oplyser, at omtrent syv pct. af den voksne befolkning på et tidspunkt har fået betegnelsen ordblind eller selv opfatter sig som ordblinde.

Ordblindhed opfattes af mange som noget pinligt, og det er ifølge professoren »helt almindeligt«, at folk forsøger at skjule læse- og stavevanskeligheder over for f.eks. arbejdskolleger. Elbro roser skatteministeren for at stå offentligt frem:

»Det er en beundringsværdig handling. Fremtrædende personers åbenhed om deres ordblindhed er en klar støtte for andre ordblind«.

Forfatteren Gretelise Holm, der skrev, at ministeren formulerer sig som et mindreårigt barn, står ved sin opdatering. Hun forstår ikke, hvorfor Lauritzen ikke henter hjælp fra embedsværket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det giver jo et dårligt signal, når han indtager den position. Man tænker jo, om han regner lige så dårligt. Man skal ikke komme efter ordblinde. Men det er uheldigt, hvis en offentlig person, der råder over de midler, har den indsigt og er ansat i så høj en stilling, udtrykker sig så ubehjælpsomt«, siger Gretelise Holm.

Hun bedyrer, at hun ellers aldrig ville kritisere folk for ikke at kunne stave.

Det har været et tabu, og hvis der er noget, man ikke har lyst til, så er det at være dum

»Han er jo meget højtlønnet og han har en meget vigtig samfundsposition ved at skulle genoprette skattevæsenet. Hvis han udadtil signalerer, at han nærmest ikke har gået i skole, så er det da uheldigt«.

Gælder det så særligt for ministre?

»Ja, for jeg vil mene, at han kunne have folk til at skrive. De har jo informationsafdelinger. Det giver da et vældigt dårligt signal. Når man indtager en toppost i samfundet, må man være indstillet på at få kritik. Det er min pointe. Ikke at man skal håne folk, der ikke kan stave«.

Tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) betegner det som »sejt, vigtigt og modigt«, at Karsten Lauritzen har valgt at stå offentligt frem.

»Der er ingen tvivl om, at han bliver en rollemodel for andre, der står i de samme problemer. Det kan vise, at der er en vej. Mange vil tænke, at ’det er ikke bare mig, der er dum’«, siger Christine Antorini.

I rollen som minister arbejdede hun selv meget med problemstillingen og beskriver det som et stort problem, at ordblindhed i mange år ikke var anerkendt. Det betød ifølge Antorini, at masser af børn begyndte skoletiden med en fornemmelse af, at de bare ikke kunne

»Det har været et tabu, og hvis der er noget, man ikke har lyst til, så er det at være dum«, siger Christine Antorini.

I de senere år er der blevet udviklet testværktøjer, så det er muligt at screene børn, når de begynder i skolen, så det tidligt kan spottes, om børn er ordblinde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det ændrer ikke på, at det har været en katastrofe for mange i alle de år, hvor ordblindhed slet ikke har været anerkendt. Vi kan se det hos mange af de ufaglærte, der er organiseret hos 3F. Et af de problemer, de har kæmpet med, er, at de er ordblinde. De er kvikke og dygtige, men de har fået at vide, at de ikke kunne noget. Heldigvis har de fået sig et arbejde som ufaglærte, men hvis der er noget, de hader, er det tanken om at skulle på skolebænken igen«, siger Christine Antorini.

3F’s formand Per Christensen anslår, at omtrent 20 pct. af forbundets medlemmer har læse- og skriveudfordringer.

»Vi gør meget ud af at prøve at fortælle om de digitale muligheder, der findes i dag. Men vigtigst af alt er at aftabuisere ordblindhed. Derfor er det supermodigt og godt, at Karsten Lauritzen står frem. Han kan ses som et menneske, der både kan og vil på trods af, at han helt åbenlyst har haft nogle udfordringer at slås med«, siger Per Christensen.

Tidligere har kendte personer som blandt andre skuespilleren Ghita Nørby, sejleren Paul Elvstrøm, kokken Søren Gericke, samt journalisten og forfatteren Paul Hammerich fortalt om deres ordblindhed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce