Annonce
Annonce
EP-valg

Patentkoks: Både ja- og nejside tager grueligt fejl

Patent på software er et vigtigt emne i debatten om patentdomstolen, men de centrale argumenter er faktuelt forkerte.

Annonce

EP-valg 2014

Muligheden for at få patent på software er et af de få temaer, der interesserer en bredere kreds af danskere i debatten om patentdomstolen.

Det er blevet et af nejsidens måske stærkeste kort, at Danmark vil have mulighed for at lægge en selvstændig linje, der underkender patenter på software, hvis vi siger nej på søndag. Jasiden beroliger med, at patenter på software er forbudt, fortsat vil være det - og at patenter på software i øvrigt intet har med afstemningen på søndag at gøre.

Men det er faktuelt forkert. Alle argumenterne. Både for og imod.

Det fastslår en stribe eksperter, som Politiken har talt med, samstemmende.

GRAFIKFå overblikket over patentdomstolen

Kim G. Hansen, advokat og partner i Integra Advokater, har skrevet en hel ph.d. om det, der ifølge regeringen og Dansk Industri ikke findes: patenter på software.

»Alene fra 1984 til 2000 udstedte den europæiske patentorganisation EPO omkring 30.000 patenter på software«, siger Kim G. Hansen.

Det første rene softwarepatent var et billedbehandlingsprogram, der kunne behandle satellitbilleder til for eksempel vejrudsigter. Et andet patent blev givet til IBM for en metode til at vise og skjule overlappende vinduer på en pc-skærm.

»Patentet bliver givet til en bestemt teknik – en måde at gøre det på. Men der er ikke noget i vejen for, at andre kan overtage ideen, bare de kan finde en anden måde at gøre det på«, forklarer Kim G. Hansen.

Sager ender i fogedretten

Regeringen og industrien tager desuden fejl, når de hævder, at afstemningen på søndag slet ikke har indflydelse på patentering af software.

»Det er rigtigt, at softwarepatenter er udstedt i henhold til den europæiske patentkonvention, som ikke er til afstemning, og som fortsat vil være gældende. Men hvis man vil anfægte den fortolkning, som den europæiske patentorganisation har lagt, skal det i sidste ende ske ved en domstol«, siger Jens Viktor Nørgaard, partner og europæisk patentrådgiver i Høiberg.

Nejsiden går til gengæld gruelig galt i byen med påstanden om, at danske domstole bedre kan beskytte mod softwarepatenter. Hvis man er imod softwarepatenter, skal man vende sig mod den fælles domstol, siger eksperterne.

»Danske domstole har mig bekendt aldrig underkendt et patent på software. Og det danske system er faktisk mere rettighedsvenligt - altså mere favorabelt for patenthaveren - end de fleste. Hvis man vil have underkendt et europæisk patent, skal man gå et andet sted hen«, siger Kim G. Hansen. Langt de fleste sager i Danmark afgøres i fogedretten, hvor patenthaveren blot skal sandsynliggøre, at der er sket en krænkelse. Kun sjældent går patentsagerne videre til en dyr og langvarig retssag.

Fælles domstol kan kun stramme

Sandsynligheden for, at den fælles patentdomstol vil skride ind mod softwarepatenter er langt større.

»Fronten går mellem den tyske og den britiske praksis«, siger Eva Maria Gram, analytiker i Tænketanken Europa.

»De britiske dommere stiller større krav og har oftere underkendt et patent, som den europæiske patentorganisation har udstedt. Det sker sjældnere ved de tyske domstole. Til gengæld har de tyske politikere et stærkt ønske om at undgå softwarepatenter og vil formentlig benytte den fælles domstol som en lejlighed til at stramme op«, siger Eva Maria Gram. Hun vurderer derfor, at patentdomstolen formentlig vil lægge en strammere linje over for softwarepatenter.

LÆS OGSÅNovozymes' patentchef: Patentdomstol rimer dårligt på folkeafstemning

Jens Viktor Nørgaard vil ikke udelukke, at hun får ret.

»Og vi kan være meget sikre på, at den fælles patentdomstol ikke vil føre til flere softwarepatenter end i dag. Den europæiske patentorganisation, der udsteder patenterne, har i dag lagt en temmelig restriktiv linje, og den kan patentdomstolen ikke udvide«, siger han.

Det største problem med softwarepatenter – og alle andre patentspørgsmål – er ifølge eksperterne, at linjen er uklar, fordi de europæiske domstole dømmer vidt forskelligt. Det er ofte byretsdommere uden indsigt i hverken patenter eller teknik, der træffer afgørelsen. Og det gør virksomhederne usikre på, hvad de må.

»Jeg tror ikke, man skal være så bange for, at dommerne bliver specialiserede. Patentdomstolen kommer til at lægge en mere klar, kompetent og frem for alt ensartet linje i Europa«, siger Kim G. Hansen.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce