Garanti. Morten Messerschmidt garanterer, at Danmark på intet tidspunkt ryger ud af Europol, hvis danskerne stemmer nej til omdannelse af retsforbeholdet.
Foto: Cicilie S. Andersen

Garanti. Morten Messerschmidt garanterer, at Danmark på intet tidspunkt ryger ud af Europol, hvis danskerne stemmer nej til omdannelse af retsforbeholdet.

EU-afstemning

Jurister skyder DF's EU-plan ned

Danmark kan ikke garanteres Europol-samarbejde med et nej ved folkeafstemningen, mener eksperter.

EU-afstemning

Stemmer Danmark nej ved folkeafstemningen om det danske retsforbehold, vil det med stor sikkerhed tage flere år, før en parallelaftale om Danmarks tilknytning til Europol kan være på plads. Det konkluderer en række jurister med indgående kendskab til Danmarks samarbejde med EU.

Dermed skyder de hul i et af kardinalpunkterne i Dansk Folkepartis argument for at stemme nej 3. december.

Morten Messerschmidt, som er medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, har forsikret, at Danmark på intet tidspunkt bliver nødt til at forlade EU’s fælles politisamarbejde, Europol, selvom danskerne skulle stemme nej.

Danmark kan nemlig forhandle en parallelaftale, sideløbende med at kommissionen lægger sidste hånd på den EU-forordning, der bestemmer de nye regler for Europol-samarbejdet, mener Messerschmidt, der peger på det som den bedste løsning.

Mulighed for tilvalgsordning er urealistisk

Men den plan kan ikke lade sig gøre, lyder det fra blandt andet Per Lachmann, der som embedsmand i Udenrigsministeriet har været med til at forhandle fire danske parallelaftaler. Ifølge Lachmann er det »mellem 99 og 100 procent sikkert«, at EU-kommissionen ikke kan forhandle med Danmark, før de nye regler er trådt i kraft, og Danmark er ude af Europol.

»Og selvom man kunne tænke sig, at de kunne finde en måde, så er jeg sikker på, at de ikke ville gøre det. De synes jo, at det er noget af det mest skruebrækkeragtige og forkælede, at Danmark har fået en enestående mulighed for at tilvælge Europol ved en tilvalgsordning, og så siger man nej tak og vil have noget helt andet, som strider mod hele systemets logik«, forklarer Per Lachmann.

Fra 1971 var han ansvarlig for EU-juraen i Udenrigsministeriet, og fra 1997 frem til vedtagelsen af Lissabon-traktaten i 2009 var han kommitteret i EU- og statsret i Udenrigsministeriets juridiske tjeneste. I dag er han tilknyttet den proeuropæiske Tænketanken Europa. Om Dansk Folkepartis forsikringer siger han:

»Det råber til himlen, at Morten Messerschmidt tror, at det er noget, man smutter. Det kan godt være, at det ikke tager seks år. Det kan være, det tager syv år, det kan være, det tager fem år, men det er ikke noget, der lige smuttes«, siger Per Lachmann.

Justitsminister Søren Pind har tidligere kritiseret Dansk Folkeparti for at opstille et fatamorgana, når de fortæller, at Danmark kan få en aftale med EU inden udgangen af 2016.

»Dels er der et hjemmelsproblem for kommissionen i den sammenhæng. Dels er det helt utopisk for mig at se, at man skulle kunne få de tre institutioner til at sige ja til noget, som man ikke ved hvad er, før det overhovedet er defineret. Det kan man slet ikke«, siger Pind.

Aftale har lange udsigter

Må Danmark forlade Europol, vil det ifølge dansk politi skade Danmarks medvirken til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet – herunder organiseret misbrug af børn, narkotikasmugling og menneskehandel.

Danmark har tidligere bedt EU om seks parallelaftaler. I to tilfælde har Danmark fået afslag, mens man har indgået aftale i fire andre. I de situationer har det taget i gennemsnit fem til seks år at få en aftale på plads.

Vi har set flere tilfælde, hvor parlamentet har brugt deres magt til at blokere for en parallelaftale

Ifølge reglerne kan Danmark kun få en parallelaftale, hvis EU vil gå med til det. Det kræver, at EU-kommissionen først får et mandat fra EU-rådet. Derefter skal en aftale forhandles på plads og efterfølgende godkendes af både EU-rådet og Europaparlamentet. Hvis blot et af de andre EU-lande ikke synes, at aftalen er o.k., kan de blokere for den og bede EU-domstolen om at se aftalen igennem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har set flere tilfælde, hvor parlamentet har brugt deres magt til at blokere for en parallelaftale som en del af det politiske spil i EU. Beder et EU-land domstolen om at se en parallelaftale igennem, tager det alene cirka halvandet år. Det er helt absurd, hvis man tror, at vi i 2016 kan få en sådan aftale på plads«, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, adjunkt ved Syddansk Universitet og forfatter til flere bøger om EU-samarbejde.

Danmark har tidligere drøftet muligheden med EU for at forhandle en parallelaftale om Europol på plads, men de drøftelser blev sidste år stoppet af tidligere justitsminister Mette Frederiksen. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt afviser kritikken af sine løfter og henviser til, at forarbejdet til en parallelaftale allerede er lavet.

»Der er intet til hinder for, at man kan have det her parallelle forhandlingsspor. Danmark forhandlede jo om en parallelaftale, indtil den tidligere regering valgte at afbryde de forhandlinger for et års tid siden. Forarbejdet er altså allerede lavet, og derfor vil det gå hurtigere«, forklarer Messerschmidt.

Ifølge juraprofessor på Københavns Universitet Peter Pagh kan man godt have en dialog med EU, uden at der er tale om reelle forhandlinger.

»Det er klart, at vi er afhængige af EU’s velvilje, og en aftale vil tage tid at opnå. Derudover skal kommissionen have et mandat fra EU-rådet, og det har den ikke uden videre«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce