Foto: JOACHIM ADRIAN
Folkemødet

Politikens program fredag på Folkemødet 2016

Besøg Politiken på Gæstgiveren i Allinge under Folkemødet. Se her, hvad der sker fredag.

Folkemødet

Fredag 17. juni:

09.00-09.30 Morgenløber med Motionsredaktøren

Løb med motionsredaktør Per Munch, der gerne underholder undervejs om sine bornholmske slægtninge og skolegangen i Rønne. På lokal dialekt, hvis det ønskes. Fredagsløberen: Temli’ Tejn er 4,4 km mod vest ad redningsstien til fiskerlejet Tejn.

Helt kanon smuk tur på klipperne. Løb med hele vejen, eller stop og vent, for vi løber sammen vej hjem. Vi løber terræn og stier. Med luft til at snakke, forstås. Tag håndklæde/badetøj med, hvis du har lyst. Så lægger vi det ved den mikroskopiske ’Kæmpestranden’ i starten af turen. Mødested: Gæstgiveren

10.00-11.00 Gratis English Breakfast & debat: Derfor er NATO stadig vigtig!

Siden NATO-topmødet i Wales 2014 har den sikkerhedspolitiske situation ændret sig markant. Vi oplever et ændret trusselsbillede med trusler fra både øst og syd som viser, at vi stadig i 2016 har brug for de grundlæggende principper bag NATO. Mens vi serverer gratis english breakfast, spørger vi i denne debat, hvilke kollektive modsvar NATO bør give i forhold til disse trusler, og hvad er vi parate til at stille op med for at modsvare dem. Politiken og Den britiske ambassade inviterer til debat.

Deltagere: Den britiske ambassadør Vivien Life, den amerikanske ambassadør Rufus Gifford, den polske ambassadør Henryka Moscicka-Dendys, professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet. Moderator: Michael Jarlner. Arrangementet foregår på engelsk.

11.30-12.30 Hvem skaber boblerne?

Tænk på fortællingerne om den danske vækst efter finanskrisen eller de nye bobletendenser på boligmarkederne i storbyerne. Med en stor bevilling fra Carlsbergfondet er Center for Information and Bubble Studies på Københavns Universitet gået i spidsen i jagten på at blive klogere på bobledannelser. Politiken stiller sammen med Center for information og Bubble Studies og Carlsbergfondet spørgsmålene: Er det pressen, der skaber en økonomisk boble? Eller er det finansverdenen, der skaber nyhedsbobler? Og hvad betyder det for Danmarks nationaløkonomi, at disse bobler konstant udvikler sig - og springer? Politiken og Carlsbergfondet inviterer til debat.

Deltagere: Prof. Vincent Hendricks, Københavns Universitet, debatredaktør på Børsen Thomas Bernt Henriksen, kommunikationsdirektør Nina Perrin Munch fra finansrådet, cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv. Moderator: Jakob Nielsen

10.00-12.30 Den Sorte Skole - Workshop i gården

I denne workshop giver sampler-duoen Den Sorte Skole en bagom-værket introduktion til deres arbejdsmetode som sample-komponister med afsæt i deres seneste to internationalt roste udgivelser - Lektion III og Indians & Cowboys. De viser eksempler på deres enorme kompositionsarbejde, og inviterer til debat omkring de spørgsmål deres arbejde stiller ift. rettigheder, kunstnerisk ejerskab, politiske visioner og en multikulturel fremtid.

12.30-13.00 Hævnens time med Esben Lunde Larsen og Rune Lykkeberg

I Hævnens time får Esben Lunde Larsen lov at tage kampen op mod Politiken, når han møder Rune Lykkeberg på Politikens scene på Gæstgivergården.

13.00-14.00 Har vi opgivet at uddanne næsten alle?

Er målsætningen om, at mindst 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i virkeligheden død? Eller urealistisk at holde fast i? Og hvis den skal skrottes, hvad skal vores plan så være for de unge, som står uden uddannelse? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Politiken inviterer landspolitikere, det kommunale niveau og repræsentanter for skoler og elever til at debattere, om vi stadig bør stile efter uddannelse til (næsten) alle. Politiken og EVA Danmarks Evalueringsinstitut inviterer til debat.

Deltagere: Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby (V), Christine Antorini (S), tidligere undervisningsminister, formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, Gert Møller, næstformand, Produktionsskoleforeningen og medlem af regeringens ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse, Kommunaldirektør Søren Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune, Jens Vase, Danske Skoleelever, Mikkel Haarder, direktør, EVA. Moderator: Jacob Fuglsang

14.30-15.30 DM i debat semifinale

Otte unge debattører kæmper om en plads i den afgørende dyst om, hvem der er bedst i landet til at debattere. Oplev Folkemødets store publikumssucces og se, hvem der debatterer sig til en plads i finalen. Politiken og DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd inviterer til semifinalen i DM i debat 2016.

Dommere: Politisk kommentator Søs Marie Serup, Politikens opinionsredaktør Per Michael Jespersen og chefredaktør på Zetland Lea Korsgaard. Moderator: Lars Trier Mogensen

15.30-16.00 Politikens chefredaktør i samtale med Mette Frederiksen

Socialdemokraternes formand bliver interviewet af Politikens nytiltrådte ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen om rigets tilstand. Deltagerne på Folkemødet kan stille spørgsmål til Mette Frederiksen direkte via de sociale medier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

16.00-17.00 Hvorfor siger vi ét – og gør noget andet?

De fleste danskere vil gerne leve, så de gør en grøn og positiv forskel. De bekymrer sig om miljø, dyrevelfærd og en bæredygtig verden. Men der er ikke altid overensstemmelse mellem, hvad vi siger – og hvad vi gør. Peter Lund Madsen tager publikum med på en tur ind i hjernen, for at se på nogle af de barrierer, der gør det svært for os at leve op til idealerne om det gode liv. Mød ham i en efterfølgende paneldebat med EU's tidligere klimakommissær Connie Hedegaard, forsker i nudging Andreas Maaløe Jespersen og lektor i bioetik Mickey Gjerris. Politiken og Velux Fonden inviterer til debat.

Deltagere: Peter Lund Madsen, Hjerneforsker. Connie Hedegaard, Tidligere klimakommissær, EU Kommissionen. Andreas Maaløe Jespersen, Forsker i nudging, Roskilde Universitet. Mickey Gjerris, Lektor i bioetik, Københavns Universitet. Moderator: Poul Aarøe Pedersen, Politiken.

16.15-17.00 Copenhagen Science Slam

OBS: I Krostuen. Kan man stole på journalister? Hvad er menneskets plads i universet i dag? Og er det virkelig muligt at fremstille et levende organ via 3D-print teknologier? Gå ikke glip af Copenhagen Science Slam, når 3 topforskere dyster med Lasse Rimmer som kampleder.

Deltagere: Anker Brink Lund, Forsker, CBS. Troels C Petersen, Forsker, Niels Bohr Instituttet. David Bue Pedersen, Forsker, DTU. Lasse Rimmer, Moderator.

17.30-18.30 Kritikerskolen: Debatquiz

De unge Kritikerskole-deltagere Kristian Hegaard, Tarek Hussein og Cecilie Jespersen dyster mod de garvede kendis-debattører Anne-Sophia Hermansen, Martin Krasnik og Per Michael Jespersen på viden om debatten. Spørgsmålene, der er lavet af Bezzerwizzer, tager udgangspunkt i debatter gennem det sidste år. Publikum quizzer med ved bordene og Politikens Vanessa Christophersen og Gry Inger Reiter er gamemasters.

Deltagere: Anne Sophia Hermansen, debattør, Adam Holm, journalist. Tarek Hussein, debattør, Vanessa Christophersen, gamemaster, Politiken. Kristian Hegaard, debattør. Gry Inger Reiter, gamemaster, Politiken, Per Michael Jespersen, Opinionsredaktør, Politiken.

19.00-20.00 Sange om flugt med Emil de Waal

Emil de Waal, Gustaf Ljunggren og Anders Stig Møller tager stafetten fra deres koncert igår. Denne gang i selskab med Peter Sommer, Peter Mogensen, Henrik Vesterberg og Pernille Rosendahl.

21.00-22.00 Pernille Rosendahl

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Pernille Rosendahl spiller både sange fra hendes nyeste album Dark Bird og et par velkendte Swan Lee numre, når hun indtager scenen med musikerne Søren Vestergaard på guitar, Nikolaj Torp på tangenter, Jakob Falgren på bas og Jakob Høier på trommer. Hun udtaler i øvrigt om koncerten: “Mit håb for denne aften er at vi sammen kan trylle månen frem. At vi, for et kort øjeblik, kan glemme verden og lade musikken tale. Vi glæder os!”

23.00-00.00 Phlake

Duoen Phalke leverer R&B med nosser og tekster med tyngde. Førstesinglen 'So Faded' handler om bevidst at gå planken ud og plaske direkte ned i en pool fyldt med rusmidler, umiddelbare drifter og gamle flammer. Sammen med rapperen Gisli Gislasson garanterer de, at teksterne undgår at falde i R&B'ens sukkersøde fælder, men tværtimod rummer kant, attitude og frem for alt ærlighed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce