Mindst 24 sygehuse er lukket siden regionernes start. til gengæld er der bygget nye større sygehuse, som Region Sjællands nye psykiatriske sygehus.
Foto: Finn Frandsen

Mindst 24 sygehuse er lukket siden regionernes start. til gengæld er der bygget nye større sygehuse, som Region Sjællands nye psykiatriske sygehus.

Kommunalvalg

Valg i morgen efter 10 år med regioner: Hvad er egentlig gået godt og skidt?

10 år efter regionernes oprettelse har politikere, administration og medarbejdere været med til at skabe et bedre sundhedsvæsen, siger tre professorer. Valget i morgen er vigtigt, mener de, selv om lokale forhold betyder mere end partifarve og ideologi.

Kommunalvalg

Har vi fået et bedre sundhedsvæsen de seneste 10 år?

JA -Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet:

»Regionerne har drevet sundhedsvæsenet effektivt, overholdt budget, sikret god kvalitet, og patientrettigheder har stort set været opfyldt med lidt variation, mest i Region Hovedstaden, der godt kan gøre det bedre«.

JA - Jakob Kjellberg, professor Aalborg Universitet og programleder for Sundhed, Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:

»Det udvikler sig i en bedre retning hele tiden på grund af nye teknologier og den slags. Men der er også udfordringer mange steder. Vi har dog effektivt fået håndteret lange ventetider, lange forløb med kræftudredning, fået en bedre hjerteoverlevelse, fået samlet de lægefaglige specialer på færre hospitaler og givet borgerne flere patientrettigheder, som langt hen ad vejen overholdes. Men sundhedsvæsenet har fortsat svært ved at sikre ordentlig sammenhængende patientforløb på tværs af hospitaler og sektorer samt ordentlig kommunikation. Og det er blevet et endnu større problem de seneste 10 år, også på grund af flere komplekse patientforløb, flere multisyge og en større geografisk afstand på grund af øget specialisering«.

JA - Jes Søgaard,professor i sundhedsøkonomi på Aarhus Universitet og cheføkonom i Kræftens Bekæmpelse:

»Vi har fået standardiseret og centraliseret hospitalsfunktioner på en lang række områder, herunder kræft. Kræftoverlevelsen stiger, så vi nærmer os andre lande, vi gerne vil sammenlignes med. Vi kan blive bedre til at inddrage patienterne, og også bløde parametre som pleje og omsorg kan blive bedre. Sjældne sygdomme kan også håndteres, der har vi et blindt øje, fordi vi taler om så få mennesker.

Det er ikke blevet værre, men heller ikke bedre. Mange medicinske behandlinger er nu også så dyre, at vi er tvunget til at prioritere, eksempelvis har vi sagt nej til muskelsvindspræparatet Spinraza til børn, fordi det er for dyrt. Det kan på sigt nedbryde forældres og patienters tillid til sundhedsvæsenet, for skat er jo en slags sundhedsforsikring, og kan man ikke få en behandling, der virker, kan det presse sundhedsvæsenet. Det vil vi nok desværre se mere af.«

Er den øgede aktivitet og de faldende ventetider regionernes fortjeneste?

JA - Kjeld Møller Pedersen: »Regionerne har været i stand til at leve op til de krav, som staten har har stillet om øget aktivitet og produktivitet. Så det er ikke sket, fordi regionerne selv har villet det, men fordi de skulle. Og har leveret.«

JA - Jakob Kjellberg: »Der er også regionernes fortjeneste ud fra de budgetter, de har fået, og de krav om eksempelvis patientrettigheder, der er stillet centralt. Men en ting er at beslutte det og love befolkningen rettigheder, noget andet er så at levere. Det er regionernes fortjeneste, at de er kommet i mål overordnet set.«

JA - Jes Søgaard: »Regioner har driftsansvar, så det korte svar er ja. Men det skyldes også en ung mand, der var sundhedsminister for 15 år siden (Lars Løkke Rasmussen, red.), der sagde, at kræft eksempelvis skulle ses som en akut sygdom. Så statsmagten har dikteret det.«

Mindst 24 sygehuse er lukket siden regionernes start. Er det godt?

JA - Kjeld Møller Pedersen: »Hvis vi vil have en øget specialisering, hvor læger med samme område dygtiggør sig, og en bedre kvalitet, så er det nødvendigt, at man har samlet funktioner, så alle ikke kan og skal alt. Derfor er mange af de mindre sygehuse nedlagt.«

JA - Jakob Kjellberg: »Det har staten i hvert fald bedt regionerne om, så det har de gjort. Det har været godt for nogle ting og skidt for andre, for det har efterladt et tomrum især i hospitalernes støtte til det nære sundhedsvæsen (praktiserende læger, hjemmeplejesygeplejersker og det kommunale sundhedstilbud, red.). Den integration på tværs, der var før, mangler vi endnu mere i dag. Sammenhæng og koordinering er klart udfordret, fordi lægerne har skullet dygtiggøre og specialisere sig i større enheder.«

JA - Jes Søgaard: »Lægernes behov for at blive mere specialiseret skabte behovet for færre steder. Men den negative konsekvens er, at patienter i eksempelvis Region Sjælland med flere sygdomme bruger lang tid på at rejse mellem de enkelte sygehuse. Det øger behov for koordinering for den enkelte patient. Men overordnet er det fagligt godt.«

Bør flere sygehuse nedlægges?

NEJ - Kjeld Møller Pedersen: »Vi har 21 akutsygehuse, det svarer til behovet, og så omkring 10-12 specialiserede sygehuse uden akutmodtagelse døgnet rundt. Det er et passende niveau.«

NEJ - Jakob Kjellberg: »Det tror jeg ikke. Måske skal nogle bygninger på sigt rives ned og nye bygges, men der er ikke behov for færre matrikler end dem, der er i pipeline.«

NEJ - Jes Søgaard: »Men sygehuslukning har været en 50-årig proces, hvor behandling er koncentreret og liggetider faldet fra 15 dage i en hospitalsseng eksempelvis for 30 år siden til omkring 2,5 dage nu. Og vi ved jo ikke, om bunden er nået. I USA bygger de i øjeblikket hospitalet helt uden senge.«

Har regionerne ført til en mere ensartet behandling på tværs af landet?

JA - Kjeld Møller Pedersen: »Der er kommet flere fælles faglige retningslinjer, og der er gjort mere ud af få skabt lighed i behandlingstilbuddene.«

JA - Jakob Kjellberg: »Det hænger også sammen med mere ensartet tilgang internt i regionen fra de større hospitalsenheder og en specialeplanlægning, der har medført en øget standardisering internt og på tværs af regionerne. Kliniske visitationsretningslinjer og nationale guidelines har også presset på.«

JA - Jes Søgaard: »Der er meget mindre variation i dag end tidligere. Men der er fortsat variation og også en uhensigtsmæssig variation eksempelvis på grund af mangel på læger eller sundhedsprofessionelle. Sundhedstilbuddet er bare ringere i Nakskov end København.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ligger den egentlige magt hos de folkevalgte regionspolitikere?

JA - Kjeld Møller Pedersen: »Vi skal skelne mellem formel og egentlig magt, og embedsværket har stor indflydelse, og nogle steder har embedsværket et større ord end politikerne. Men den reelle magt ligger hos de folkevalgte, hvis de vil udøve den.«

NEJ - Jakob Kjellberg: »Magt til hvad? Hvis det er de store strukturvalg, så nej. Er det nære valg, så ja. Men de folkevalgte bestemmer på papiret.«

NEJ - Jes Søgaard: »Vi har en struktur med 41 folkevalgte i hver region, hvor kun formanden er fuldtidsansat med betydelig magt og en tæt kontakt til embedsværket. Reformen flyttede meget magt fra politikerne til embedsværket. Det er ingen kritik, blot en konstatering.«

Gør det nogen forskel, hvilket parti man stemmer i sin egen region?

JA - Kjeld Møller Pedersen: »Men det er klart, at forskellen mellem de store partier i regionen ikke er stor. Mellem valgene drives også konsensusledelse, det giver plads til, at Nye Borgerlige og Enhedslisten kan skille sig lidt ud. Du kan se forskel i retorik og italesættelse af, hvordan sundhedsvæsenet skal fungere, om det er Venstre eller socialdemokratiskledede regioner. Men der er også paradokser. De, der ofte bruger privathospitaler meget, er S-ledede regioner. Idelogier får en stærkt pragmatisk karakter, om du er i en blå eller rød region.«

TJA - Jakob Kjellberg: »Men meget lidt. Det er svært at genfinde forskelle på tværs af regionerne i forhold til partier. Syd er Venstre, og midt er socialdemokratisk, det er svært at se den store ideologiske forskel på de to. Det er svært at se de store værdivalg.«

NEJ - Jes Søgaard: »Slet ikke så meget som til folketingsvalg. Der er mere konsensus om sundhedspolitikken. Politikerne skal tage stilling til mange forskelligartede faglige spørgsmål, hvor svarene går på kryds og tværs af partiskel og ofte er mere personafhængigt. Men jeg håber, at det betyder noget, da jeg bruger lidt tid på at finde ud af, hvor jeg skal sætte mit kryds.«

Leverer sundhedsvæsenet mere sundhed for pengene?

JA - Kjeld Møller Pedersen: »Vi kan behandle mere, og vi gør det mere effektivt. Dødelighed på kræft falder, det er resultat af massive investeringer og kræftpakker, så ja, vi får mere sundhed per krone.«

JA - Jakob Kjellberg: »Vi får i hvert fald en frygtelig masse aktivitet per skattekrone og nok mere sundhed.«

JA - Jes Søgaard: »Vi får dokumenterbart flere behandlinger og sundhedsydelser per skattekrone. Men sundhed afhænger af, at vi bliver sundere af de flere ydelser med eksempelvis lettere adgang, så det må vi håbe. Men vi har ikke flyttet os særligt på forebyggelse af sygdom, der jo egentlig skaber sundheden.«

Går det for stærkt på hospitalerne?

NEJ - Kjeld Møller Pedersen: »Vi behandler i dag flere, men også en mere standardiseret behandling, der får mere karakter af samlebånd. Det forveksler nogle med, at det går hurtigere end for 10 år siden.«

JA - Jakob Kjellberg: »På nogle områder vil det være fair at se på, om tingene er skruet rigtigt sammen. Eksempelvis sengepladser på de akutte medicinske områder, måske kan den knap ikke skrues mere.«

JA - Jes Søgaard: »Men det skyldes også, at vi ikke vil have unødig ventetid, derfor kan nogle opleve, at det går stærkt.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er psykiatrien blevet styrket?

NEJ - Kjeld Møller Pedersen: »Og jeg håber ikke, at den er blevet ringere.«

NEJ - Jakob Kjellberg: »Området har ikke fået det bedre og er et af de områder, der er mere udfordret efter regionsdannelsen, da opgaver som botilbud, distriktspsykiatri med mere er havnet i kommuner, hvor de måske ikke skulle være havnet. Bedre sammenhæng har det ikke skabt.«

NEJ - Jes Søgaard: »Psykiatrien er blevet mindre prioriteret end somatikken, kan vi se, når vi ser på forbrug af sundhedskroner på patientgrupper, så er der sket et fald i psykiatrien.«

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce