Niko Grünfeldt, Alternativets spidskandidat i KBH, der står til at blive borgmester efter valget, deler high fives ud på Dronning Louises Bro i København. 
Foto: Peter Hove Olesen

Niko Grünfeldt, Alternativets spidskandidat i KBH, der står til at blive borgmester efter valget, deler high fives ud på Dronning Louises Bro i København. 

Kommunalvalg

Alternativets første borgmester vil sikre kulturen og idrætten i Hovedstaden

Spidskandidat Niko Grünfeld bliver politisk leder for 1.700 medarbejdere, der skal gennemføre partiets ønske om kultur på recept til syge borgere og flere musikfestivaler

Kommunalvalg

Alternativet overtager Dansk Folkepartis borgmesterpost for kultur- og idrætsforvaltningen i Københavns Kommune.

Det bekræfter partiet på Twitter:

Valget er historisk for Alternativet, som for første gang, siden partiet blev stiftet i november 2013, får politisk ansvar.

Partiets spidskandidat Niko Grünfeld bliver politisk chef for 1.700 medarbejdere, der står for Københavns idrætsanlæg, svømmehaller, kulturhuse, museer, biblioteker og Københavns Borgerservice.

»Vores flotte resultat viser, at København er klar til en endnu mere grøn og bæredygtig dagsorden«, sagde Niko Grünfeld, da konstitueringsaftalen onsdag morgen var indgået.

Grünfelds vision

Niko Grünfeld gik til valg på et klart ønske om at styrke kulturområdet i København. Alternativet vil sætte »kunst og kultur i centrum af politikudviklingen, så vi møder det anderledes og det kreative overalt, hvor vi befinder os; i gaden, i skolen og på arbejdspladsen«.

Politiken fulgte Grünfeld på valgdagen og spurgte ham i den forbindelse om, hvordan han vil finansiere sit dyre politiske program.

»Tag for eksempel roadpricing«, svarede Grünfeld. »Teknologien er der. Det ser vi eksempler på rundt omkring i Europa. Det er en forholdsvis lav investering, men du får pengene ind ret hurtigt«.

En betalingsring?

»Ja. Baseret på hvor meget din bil forurener, og om det er en delebil. Men det kræver, Christiansborg godkender det«.

Dit valgprogram virker lidt som en gavebod. En masse dejlige forslag, men du peger ikke på nogen konkrete steder, du vil tage pengene fra.

»Jeg har lige givet dig et sted«.

Kan du give mig et til?

»Hvis nu man for eksempel kan legalisere cannabis«.

Det kan man heller ikke uden staten.

»Der er en ny situation. Der er flertal på rådhuset. Hvis København går forrest, kan man lægge presset«.

Men dine politiske drømme for København er vel ikke bundet op på, om Christiansborg legaliserer cannabis?

»Nej nej. Men København har et budget på 45 mia. kr. I den sidste budgetaftale forhandlede man om næsten 4 mia. kr. Den forhandling skal vi indgå i, så vi kan få konkrete ting igennem. Det kan være alt fra flere drikkehaner i byen...«

...Men skal pengene gå til flere drikkehaner på bekostning af for eksempel at bygge en ny skole?

»Det synes jeg er en perfid og sort-hvid måde at sætte det op på. Det her er løbende budgetter over mange år. Det ene år prioriterer du en børneinstitution, en legeplads, en bypark i Nordhavn. Det andet år kan det være, du sætter ind på boliger til hjemløse«.

Men politik er også fordeling af knappe ressourcer. Du vil ikke sætte skatten op, men peger på cannabis og road pricing. Hvis Christiansborg ikke godkender det, falder hele jeres partiprogram så fra hinanden?

»Nej, for der er penge i forvejen. Der er sikkert også steder, man kan spare på bureaukratisering. Vi ser gerne en gentækning af processerne i kommunen«.

Afbureaukratisering er der vel aldrig en politiker, der ikke er gået til valg på?

»Nej, men der kan være nyt flertal for det«.

Er der ét område, hvor du kan sige: Her nedprioriterer vi og tager pengene, så vi kan gennemføre partiprogrammet?

»Jamen klart, i forhold til fx at investere i parkeringspladser. Det er klart ikke en ting, vi vil prioritere. Vi skal have mindre privatbilisme og styrke cykler, delebiler«.

Det er bare ikke noget, der giver meget i kassen?

»Nej, men det er en ting. Der er også nogle steder, hvor man kan skrue på den måde, kommunen laver udbud, når vi laver indkøbspolitik«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Grünfeld vil arbejde for flere musik-, kunst- og litteraturfestivaler i byen, samt at byens syge kan få kunst og kultur på recept. Tilbuddet har været en kongstanke for Alternativet, siden partiets begyndelse, og testes allerede flere steder i landet.

»Hvis man kommer ind som borger og har højt stressniveau, så er det videnskabeligt bevist, at det har en bedre effekt at sende vedkommende til kor end at tildele medicin«, har partileder Uffe Elbæk tidligere sagt til DR om forslaget.

Dansk Folkeparti ryger

Alternativets borgmesterpost kommer på bekostning af Dansk Folkeparti, hvis spidskandidat Carl Christian Ebbesen de næste fire år må tage til takke med en række udvalgsposter. Han var indtil i nat netop kultur- og fritidsborgmester.

Ikke alle er begejstrede for udskiftningen. En af dem er forskningsminister Søren Pind (V), der mener, at København vil »køre hurtigere på frihjulet« som følge af venstrefløjens valgsejr.

Kritikken rører dog næppe Niko Grünfeld i dag.

Hør bandet Super Lokals hyldestsang til Københavns nye kultur- og fritidsborgmester her:

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce