NEDERLAG. Johanne Schmidt-Nielsen stod ikke smilende bag Corydon, da aftalen om den nye finanslov blev præsenteret. Hun fortrak sig derimod hurtigt til egne gemakker, hvor enhedslisten holdt et pressemøde om hvor dårlig aftalen er.

NEDERLAG. Johanne Schmidt-Nielsen stod ikke smilende bag Corydon, da aftalen om den nye finanslov blev præsenteret. Hun fortrak sig derimod hurtigt til egne gemakker, hvor enhedslisten holdt et pressemøde om hvor dårlig aftalen er.

Mette Østergaard

Politisk redaktør: Regeringen har sat sig i respekt

Magtbalancen mellem regeringen og EL er endelig normaliseret med finansloven.

Mette Østergaard

Finansminister Bjarne Corydon (S) præsenterede et politisk svendestykke, da han i går trådte frem ud på Finansministeriets stengang med næste års finanslov i hus.

Regeringen har med finansloven omsider sat sig i respekt i det parlamentariske spil. Ved at spille Venstre og Enhedslisten ud mod hinanden har regeringen undgået at skulle imødekomme ultimative krav og til gengæld fået store dele af deres egne ønsker igennem.

Venstre fik viftet et forslag foran næsen, men lærte i modsætningen til skatteaftalen, at det ikke kan løbe om hjørner med regeringen. Enhedslisten blev kort sagt forhandlet helt i bund.

LÆS OGSÅ

Støttepartiet havde inden forhandlingerne stillet stribevis af krav i den tro, at de havde veto over forhandlingerne, fordi de borgerlige ikke ville byde sig til.

De svang sig endda til det politiske no go at stille ultimative krav om, at mennesker, der står til at falde ud af dagpengesystemet, skal have en garanti for job eller uddannelse. Så mange og så store krav, at resultatet reelt kun kunne blive et politisk nederlag for partiet.

Det blev det i den grad også, og derfor stod Johanne Schmidt-Nielsen heller ikke smilende bag Corydon, da aftalen blev præsenteret.

Helt uden historisk sidestykke ville forligspartneren ikke associeres med den aftale, de netop havde indgået og fortrak derfor til egne gemakker, hvor de kunne holde et pressemøde om, hvor dårlig aftalen er.

Enhedslisten bevæger sig ud på den sti, hvor SF de senere år har mødt så mange forhindringer.

Mest af alt signalerer seancen det nederlag, som Enhedslisten har måtte erkende. Kvoten for ultimative krav er opbrugt, og nok er Enhedslisten besværlige, men så længe de ikke vil vælte regeringen, har Corydon gjort klogt i at stå stejlt.

Smil i SF

Til gengæld smilede skatteminister Holger K. Nielsen (SF) bag ved Corydon.

Det er en kæmpe lettelse for den nye ledelse i SF, at finansloven indgås med Enhedslisten. På den måde får partiet en tilfredsstillende løsning på dagpengeproblemet og selv om intet tyder på, at SF i sig selv er ansvarlig for, at aftalen lander til den røde side i folketingssalen, så har den nye top leveret det, som det ellers så sure bagland vil have.

Denne gang er det ikke SF, der får uro på bagsmækken, men derimod Enhedslisten. Johanne Schmidt-Nielsen har så stort et behov for at lægge afstand til aftalen fordi hun ved, at den giver store problemer med vælgerne.

LÆS OGSÅ

En tredjedel af hovedbestyrelsen i partiet kunne ikke godkende aftalen, og folketingsgruppen mærker for alvor hvad det vil sige at være et parti, der ikke kun kan handle i protest men også må tage ansvar.

Enhedslisten bevæger sig ud på den sti, hvor SF de senere år har mødt så mange forhindringer i arbejdet med at vænne både vælgere og bagland til, at små pragmatiske skridt er bedre end ingen skridt.

Reaktionerne fra baglandet er allerede nådesløse. Krav om en ny linje og nye personer i hovedbestyrelsen vidner om de meget store diskussioner, der venter internt i partiet.



Med Enhedslisten helt nede i støvet, har Corydon igen genvundet retten til at definere, hvad der er socialdemokratisk politik. Men det betyder ikke, at regeringen nu er en succes.

Det siger en del om regeringens tilstand det første år, at ro frem for en offensiv kan være en sejr. Men der er nu skabt en platform, hvor regeringen endelig kan begynde at bevæge sig fremad.

Finansloven løste et problem med et for hidsigt støtteparti og et akut dagpengeproblem er nu skudt til forårshjørne. Men finansloven sætter ikke en klar kurs for en samlet politisk linje, der kan gøre det lettere for vælgerne at se, hvad regeringen vil med magten.

Dertil mangler der både penge midt i en økonomisk krise og politisk overskud.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden