Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Eksperter: Indsats mod mobberi kan skade børn

Tre udbredte metoder til at bekæmpe mobning i skolen kan gøre ondt værre, advarer forskere. Eleverne udsættes for en »folkedomstol«.

Gem til liste

Formålet er mindre mobning, men resultatet kan være stik modsat.

Både danske og udenlandske forskere advarer nu imod tre metoder, som mindst halvdelen af de danske folkeskoler har erfaringer med at bruge til at bekæmpe mobning.

LÆS OGSÅHver tredje elev: De voksne gør for lidt, når børn mobbes i skolen

»Nogle gange risikerer man ligefrem, at metoderne gør mere ondt, end de gør godt«, siger Stine Kaplan Jørgensen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Rum til mobning
Hun er i gang med en ph.d.-afhandling om samtalebaserede metoder mod mobning.

Det drejer sig om ’den gode stol’, hvor en elev sættes midt i en rundkreds, og de øvrige elever skal sige noget positivt om vedkommende i midten. Og om ’klassemødet’, hvor klassen sidder i rundkreds og taler om problemer og konflikter, mens læreren holder sig i baggrunden.

LÆS OGSÅ12-årig pige: »De har skrevet på mit vindue, jeg er en klam so, og jeg bare skulle dø«

»Ideen er, at når alle fortæller, hvordan de har det, vil det vække omsorg, så man automatisk får lyst til at passe på hinanden. Men man kan komme til at åbne for meget op. Tingene kan blive brugt mod en, og der kan under og efter øvelserne skabes mere foragt blandt eleverne«, forklarer Stine Kaplan Jørgensen:

»Det er gode hensigter, lærerne kommer med, men de kommer nogle gange til at åbne et rum, hvor mobningen kan fortsætte«, siger forskeren, der har fulgt seks forskellige klasser i mere end et år.

Indsats styrket op gennem 00’erne
Skolerne fik for alvor øjnene op for mobning, da en undersøgelse i 1998 viste, at hver fjerde elev følte sig mobbet. I de følgende år rullede kampagner og antimobnings-metoder ud over landet. I fjor oplevede 16 procent af eleverne i 4. til 10. klasse at blive mobbet i løbet af skoleåret, viste en undersøgelse i sidste uge.

Mobningsforsker Helle Rabøl Hansen fra Institut for Pædagogik, Aarhus Universitet, finder også de samtalebaserede metoder problematiske. Fordi de kan komme til at fungere som en »folkedomstol«.

»Problemet er, at klassemødet bygger på at gå til bekendelse om, hvor ond man har været, eller hvor ked af det man er blevet. At gå til bekendelse nærmer sig noget halvterapeutisk, hvor man kan komme til at føle sig meget udsat. Desuden løser bekendelse af, at man har mobbet, ikke problemet, for meningen med mobning er jo, at det skal gøre ondt«, siger hun.

LÆS OGSÅFærre ringer til børnetelefonen om mobning

Også metoden ’elevmægling’ kan skabe problemer, vurderer de to forskere.

Her skal skolens ældre elever klarer konflikter for de yngre. Og en svensk rapport fra 2011 omhandlende 39 repræsentativt udvalgte svenske skoler fraråder helt brugen af elevmæglere. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer blandt andet, at elevmægling kan øge mobning.

Elevformand er forarget

Der findes ikke præcise tal for, hvor mange skoler der bruger ’den gode stol’, ’klassemødet’ og ’elevmægling’.

Men Amok – antimobbekonsulenter, der gennem ti år har besøgt og hjulpet skoler med mobning – vurderer, at mindst halvdelen af alle skoler har erfaring med metoderne.

Til trods for at ingen ved, om de virker. Ifølge Helle Rabøl Hansen er effekten aldrig blevet undersøgt videnskabeligt herhjemme. Hun forklarer:

LÆS OGSÅGuide: Sådan gør du, når der er mobning i klassen

»De er alligevel blevet brugt, fordi det har virket sympatisk og logisk at sætte sig i en cirkel og tale om det, der foregår, og at store børn mægler mellem de små. Det indgår dybt i vores danske demokratiske forståelse af, hvordan man ordner ting. Men vi har undervurderet mobningens meget stærke kraft, og at børnene, selv om de nikker i cirklen, måske bruger ting, der er blevet sagt, som pay back bagefter«.

Brug for mere end bare dialog

Formand for Skolelederforeningen Anders Balle tager forskerkritikken alvorligt.

»Jeg kan ikke på stående fod dømme metoderne ude, men jeg vil opfordre til, at vi gennemanalyserer, hvilke metoder vi bruger, og deres svage og stærke sider. Det er et spørgsmål om, at lærerne skal bruge dem rigtigt i den rigtige kontekst og i den rigtige klasse«, siger han.

Formanden for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen, er vred:

LÆS OGSÅVrede forældre klager over mobning i 'Pagten'

»Jeg er forarget over, at man har brugt metoderne længe og først nu finder ud af det her. Vi brugte klassemødet meget i min klasse, hvor man skulle sidde der foran alle og fortælle, hvordan man havde det. Tit tænkte jeg: ’Hvor er det dumt, de siger det og det. Nu er der en masse stof til bagtaleri bagefter’«, siger hun og tilføjer:

»Skolerne skulle hellere til at se på andre ting end bare dialog. Klasseledelse er for eksempel meget afgørende for, om der er mobning, og lejrture og sociale arrangementer kan også hjælpe mod det, men det er mange steder skåret væk«.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb