Annonce
Annonce
Danmark

Udenfor: »De har talt min børneopsparing med, og så måtte man ikke få uddannelseshjælp«

Serie. Mød Nikoline Holm, der er 19 år og har overlevet leukæmi. Hun fortæller om senfølger og om ikke at kunne få støtte til at tage en uddannelse, hun kan klare.

Udenfor

Politiken bringer over jul og nytår en række portrætter af mennesker, der oplever afsavn og usikkerhed i forbindelse med fattigdom.

Hvordan er de havnet her, hvordan føles det. Kunne det ske for dig?

Jeg fik leukæmi i 2011 i januar. Og fik kemobehandling i to og et halvt år«.

»Under behandlingen kunne jeg ikke gå i skole. Jeg fik alle de bivirkninger, man kan få. Jeg var virkelig ramt«.

»Da jeg havde et år tilbage af min behandling, tog min klasselærer ud for at tale med et gymnasium, jeg gerne ville gå på, og jeg fik lov til at starte på gymnasiet i 2012, selv om jeg ikke havde taget 9. klasse færdig«.

»Jeg havde stadig noget behandling tilbage, men det var ikke lige så slemt«.

»Jeg gennemførte 1. g, selv om det var ret hårdt. Jeg havde også en del fravær og heller ikke så mange kræfter.

LÆS OGSÅ »Så tog jeg min tang nede fra barnevognen og rev den ene tand ud«

»Da jeg skulle starte i 2. g, blev det hårdere. Det gik ned ad bakke med karaktererne, og jeg blev nødt til at stoppe til sidst. Jeg kunne ikke holde til det. Det var meget hårdt for mig at indse«.

»Så skulle jeg finde ud af, hvad jeg gerne ville. Jeg bijobbede i kantinen på gymnasiet, hvor jeg hjalp med at sælge mad, og fik lov at fortsætte. Det har jeg gjort siden i sommer«.

»Jeg flyttede hjemmefra sidste år. Det var et stort mål. Man når et punkt, hvor man når lidt op i årene og gerne vil klare sig selv og vise, at så syg er jeg altså ikke mere. Jeg er ved at være o.k. igen. Det var en god beslutning at flytte hjemmefra«.

»Jobbet på gymnasiet gjorde, at det lige kunne løbe rundt. Men det var presset. Jeg kunne ikke lige sige ja til at gå med på café og sådan noget«.

»Det er svært at komme ud og være social. Det er et stort mål efter sådan et sygdomsforløb. Så min økonomi begrænsede mig meget«.

LÆS OGSÅUdenfor 11: »Om to år har jeg 25-års jubilæum på kontanthjælp«

»Jeg vil gerne videre i mit liv, men jeg kan ikke holde til en fuldtidsuddannelse. Jeg døjer meget med træthed, og så har jeg en konstant hovedpine, der daglig bliver til migræneanfald. Jeg har hovedpine hele tiden, men nogle gange er det værre end andre«.

»Det er også svært at koncentrere sig. Jeg har mistet noget hukommelse. Hele kroppen skal genopbygges; det er i fuld gang«.

»Jeg er startet på VUC enkeltfag, som jeg kan supplere med fag fra gymnasiet og ende med en hf«.

»Men for at få SU skal man have et vist antal timer. Og det har jeg ikke«.

Behandling.  Under kemoterapien fik Nikoline (midten) så meget væske i kroppen, at hun var svær at genkende. Her er hendes søskende på besøg ved sygesengen. Fotograf: Sofie Amalie Klougart

»Jeg er blevet kastet rundt i systemet, for de kunne ikke finde ud af, hvor de skulle placere mig. Som syg? Som ung? Så jeg kunne ikke komme i gang«.

»Endelig var der en sagsbehandler, der fandt en vej, så jeg kunne få noget, der hedder uddannelseshjælp«.

»Men en uge inden jeg skulle starte, fik jeg alligevel afslag. Der blev jeg virkelig skuffet og ked af det. Det var et chok. Jeg havde glædet mig sådan«.

»Men de havde været inde og kigge på min konto, og de har talt min børneopsparing med, og så måtte man ikke få uddannelseshjælp«.

LÆS OGSÅ»De penge, jeg kan tjene, rækker ikke engang til et sted, hvor jeg kan have mine børn«

»Jeg havde en kæmpe drøm om at komme ud og rejse, inden jeg blev syg. Min søster har været af sted. Så min mor søgte nogle legater til, når jeg var færdigbehandlet. De skulle bruges på rejse og noget alternativ behandling«.

»De penge måtte de faktisk ikke regne med – og heller ikke min børneopsparing«.

»Når jeg er blevet lagt i narkose, har min mor altid puttet mig, sagt godnat, og at »når du er færdig med det her, så skal du ud og rejse, så sker der noget godt igen«. Så at få den besked, det var et stort chok«.

»De har stadig ikke godkendt det. Vi er i gang med en ankesag. Mine forældre hjælper mig heldigvis«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce