Adoption. Repræsentanter for de etiopiske myndigheder har været i Danmark for at se, hvordan det går med adoptivbørnene Amy og Masho, der endte som anbragte børn i Danmark. Kvinden på billedet er Amys biologiske mor.
Foto: Dorrit Saietz (arkiv)

Adoption. Repræsentanter for de etiopiske myndigheder har været i Danmark for at se, hvordan det går med adoptivbørnene Amy og Masho, der endte som anbragte børn i Danmark. Kvinden på billedet er Amys biologiske mor.

Samfund

Etiopien ville tjekke adoptivbørn i Danmark

To eksperter fra Etiopiens socialministerium har været i Danmark på en usædvanlig mission - men de mødte en lukket dør.

Samfund

Husker du sagerne om Amy og Masho, de etiopiske adoptivbørn, der endte som anbragte børn i Danmark?

Efter en stor mediestorm er de glemt i Danmark, men ikke i Etiopien. I den forløbne uge fik Danmark besøg af Etiopiens Ministerium for Kvinder, Børn og Unge – også kendt som MowCya, og som svarer til det danske socialministerium. De kom hertil for at undersøge, hvordan Amy, Masho og deres to yngre søskende har det i Danmark i dag.

LÆS MERE:

»Domstolen, som er den højeste myndighed, har bedt MowCya indhente oplysninger om børnene, så den kan træffe en afgørelse i sagerne«, forklarer den ene af de to udsendte eksperter, Hiruy Feleke, som er børnesagkyndig og er i Danmark sammen med ministeriets juridiske chef, Dereje Habtemichael.

Afvist af Ankestyrelsen

Sagerne, han henviser til, er de retssager, som de biologiske familier i Etiopien startede for over to år siden for at kræve adoptionerne ophævet, så de igen kan få forældremyndigheden over deres børn. Retssagerne er trukket ud, fordi retten kræver oplysninger om børnene.

»Vores mål var at besøge familierne og møde børnene«, siger Hiruy Feleke.

Men de to etiopiske embedsmænd rejste søndag tilbage med delvis uforrettet sag. Den danske myndighed Ankestyrelsen, som står for adoptionsområdet, har afvist at hjælpe med specifikke oplysninger om de fire børn eller med kontakt til deres adoptivfamilier og anbringelsessteder, fremgår det af et brev fra ankechef Lene Conrad til de etiopiske embedsmænd.

»Grænserne for vore beføjelser gør det umuligt for os at forsyne jer med oplysninger om status for afsluttede og specifikke adoptionssager«, skriver hun og henviser til, at det er andre myndigheder, navnlig kommunerne, der står for udsatte børns velfærd.

På udflugt til Aarhus

Heller ikke det private danske adoptionsbureau DIA, som er officiel vært for besøget og har betalt flyrejse og hotel for de to embedsmænd, må hjælpe med konkrete oplysninger om bestemte børn eller familier, siger Robert Jonasen, som er direktør for DIA.

Heller ikke i de tilfælde, hvor adoptioner bryder sammen?

»Vi kan fortælle dem generelt, hvad man gør i den situation. Men vi kan ikke bare hive de konkrete familier ind eller pålægge dem at komme«, siger han.

I stedet har de to embedsmænd blandt andet været på en udflugt til Aarhus, hvor de har mødt nogle adoptivfamilier med børn fra Etiopien, som trives godt i Danmark.

»I Etiopien er det mit indtryk, at der kan være en bekymring for, om børn lider overlast eller udsættes for misbrug i de lande, de adopteres til«, forklarer Robert Jonasen arrangementet.

Det er, som om systemet har to øjne, der kigger hver sin vej

Men det var for sent at arrangere møder med de to sjællandske kommuner, Næstved og Holbæk, som har ansvaret for børnene i de konkrete sager.

»De sagde, vi skulle have sendt en officiel anmodning til kommunerne om et møde«, siger en frustreret Hiruy Feleke. Næstved Kommune bekræfter, at de har kendt til besøget, men ikke har modtaget en direkte henvendelse.

»Nu kommer vi formentlig til at skrive direkte til kommunen og spørge, med baggrund i hvilken lov de begrænser og fratager nogen deres rettigheder«, siger Hiruy Feleke med specifik henvisning til, at Næstved Kommune har forbudt Amy at besøge sin familie i Etiopien på grund af den retssag, hendes mor har anlagt. Dette vækker dyb undren i Etiopien.

»Vi forstår det ikke. Skulle Danmark så forbyde alle etiopiske adoptivbørn at besøge deres hjemland, fordi de tror, at Etiopien vil kidnappe dem og holde dem tilbage«, siger Hiruy Feleke og ryster vantro på hovedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forundret over danske myndigheder

I Etiopien regnes det for naturligt, at et adopteret barn stadig er en del af sin oprindelige familie.

Spørgsmålet er, hvordan Etiopien vil reagere på den delvist fejlslagne mission. De to embedsmænd er nemlig udsendt fra højeste niveau, oplyser den etiopiske adoptionschef, Yayesh Tesfahuney.

»De er udsendt af MowCya-ministeren direkte, og ikke af mig. Alt, hvad der har med denne sag at gøre, håndteres af ministeren selv«, siger hun over telefonen fra Addis Abeba.

Hiruy Feleke og Dereje Habtemichael er forundrede over, at de danske myndigheder ikke kan hjælpe dem mere, og at Danmark ikke har haft klarere fokus på barnets tarv i sagerne.

»Det er, som om systemet her har to øjne, der kigger hver sin vej, i stedet for at kigge i samme retning og se sagen i en helhed«, siger Hiruy Feleke og henviser til skellet mellem Ankestyrelsen og de sociale myndigheder i kommunerne.

Etiopien har bremset op for adoptioner, i 2015 kom kun 6 børn til Danmark.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce