Omorganisering. Københavns Politi samler kræfterne i en ny enhed, der bredt skal bekæmpe organiseret kriminalitet, herunder hashhandel.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Omorganisering. Københavns Politi samler kræfterne i en ny enhed, der bredt skal bekæmpe organiseret kriminalitet, herunder hashhandel.

Samfund

Politiet samler kræfterne i ny »operativ knytnæve« i København

Task Force Pusherstreet stopper og lægges ind i ny enhed, som skal bekæmpe organiseret kriminalitet i hele hovedstaden.

Samfund

Efter fire års indsats nedlægges Københavns Politis specialenhed Task Force Pusherstreet med udgangen af februar næste år.

I stedet samler Københavns Politi kræfterne i en ny enhed, en operativ specialafdeling, der bredt skal bekæmpe organiseret kriminalitet, herunder hashhandel, fortæller ledende politiinspektør Poul Kjeldsen.

»Det giver rigtig god mening at samle narkotikaindsatsen i en enhed. På den måde får vi styr på, hvad der sker på tværs af hele København«.

Vi bliver en operativ knytnæve

Politiinspektøren understreger dog, at politiet bevarer det nuværende niveau i indsatsen i Pusher Street på Christiania.

»Indsatsen bliver bare udbredt til hele byen«, siger politiinspektøren.

Der er tale om en sammenlægning af Task Force Pusherstreet (TFP), den operative bandeenhed, specialsektionen, som efterforsker narkohandel, bevillingspolitiet og udlændingekontrolfunktionen. Enheden, som så småt er rullet i gang, får vicepolitiinspektør Dannie Rise for bordenden.

Han står i øjeblikket i spidsen for TFP. »I stedet for at springe rundt i forskellige enheder lægger vi hele indsatsen ét sted med én chef, én rød tråd og én persongruppe. Vi bliver en operativ knytnæve«, siger Dannie Rise.

Analysen er, at det i høj grad er samme persongruppe, der udspringer fra rocker- og bandemiljøet i København, som står bag den vifte af kriminalitet, som de forskellige politienheder har bekæmpet.

»Så vi ser for os en skærpet indsats mod al kriminalitet på gadeplan. Narko, hash, trusler fra rocker- og bandemiljøer, afpresning, interne stridigheder og alt andet, som de har på menuen«, siger Dannie Rise.

Sammenlægningen betyder, at enheden fremover vil kunne opsamle meldinger fra de berørte afdelinger, fra lokale betjente, som ofte har fingeren på pulsen, forklarer politiinspektør Poul Kjeldsen.

»På den måde får vi et mere nuanceret billede af situationen i København. Vi vil vide om morgenen, hvad der er sket på de forskellige områder, og med et samlet overblik kan vi sætte ind, hvor der er behov for det«, siger han.

Task Force Pusherstreet har siden oprettelsen i september 2012 udført en målrettet indsats mod den organiserede hashhandel på Christiania. Siden starten har strategien været at øve et hårdt tryk mod først og fremmest sælgere, anholdelsesaktioner inde i hashgaden, kontrol af potentielle købere i området, en intens og skjult efterforskning mod aktørerne og kriminelle forbindelser samt en dialogbaseret tilgang til det øvrige Christiania.

Før 2012 arbejdede politiet ikke med systematiseret efterforskning mod Pusher Street, men det har politiet siden udviklet en model for, forklarer lederen af den nye indsats, Dannie Rise.

»Vi har behov for at udføre en mere samlet indsats både operativt og efterforskningsmæssigt, så vi kan dreje fokus et bestemt sted hen med flere ressourcer i ryggen. Det kan eksempelvis være mod en bestemt bod i Pusher Street, et nyopstået hashudsalg på Nørrebro eller uro i Tingbjerg«, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

TFP-indsatsen i Pusher Street resulterede i en af danmarkshistoriens største anholdelsesaktioner, da op mod 80 personer i den såkaldte Operation Nordlys i foråret 2014 blev anholdt, retsforfulgt og senere idømt tilsammen 200 års fængsel for organiseret hashhandel.

Året efter fulgte Operation Swipe, hvor yderligere næsten 30 personer røg på anklagebænken.

31. august kulminerede hele indsatsen på tragisk vis, da en civil betjent blev skudt i hovedet under en natlig anholdelse af en pusherhåndlanger. Men nedlæggelsen af enheden kan ikke tilskrives nedskydningen og heller ikke manglende ressourcer, understreger ledende politiinspektør Poul Kjeldsen.

Alligevel står TFP ved en form for skillevej. Efterforskningen og de mange efterfølgende sager har betydet, at politiet har fået fastlagt et tydeligere billede af Pusher Streets aktører og deres roller. Eksempelvis hvem der er bodejere, medhjælpere og håndlangere. Samt organiseringen og det indbyrdes hierarki.

Kernen af betjente fastholdes

De mange domme og fængslinger har også foræret politiet operative muligheder, som ikke eksisterede før 2012, påpeger Dannie Rise. »De fleste af dem, som agerer i Pusher Street, er folk, som vi har haft sigtet før«, siger han.

Det betyder, at når politiet foretager anholdelser og kører de mistænkte i dommervagten, vil dommeren i mange tilfælde følge kravet om varetægtsfængsling med henvisning til retsplejelovens bestemmelser om frygten for nye overtrædelser af samme karakter.

Også på andre områder er der sket ændringer. Fonden Fristaden Christiania, som er ejer af området, indgår i nedsatte dialoggrupper med politi, kommune og øvrige berørte parter, og det er opfattelsen, at mange forhold vedrørende Fristaden nu kører tilfredsstillende, vurderer Poul Kjeldsen. »Det er vores mål, at området normaliseres så meget, at politiet kan patruljere på Christiania på samme niveau, som vi gør på lignende steder, og således at vi kan sprede vores ressourcer bedre ud over politikredsen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om Københavns Politi på papiret fjerner TFP, vil man fastholde kernen af betjente, som kender området, de forskellige aktørere i Pusher Street og christianitterne, som respekterer Fristadens særlige position, og som ønsker at indgå i dialogprocessen.

Selv om TFP-indsatsen også har ført til anklager fra Pusher Street om unødig og hårdhændet brug af magt under anholdelser, mener Københavns Politi at have udviklet en særlig arbejdsmetode, som vil blive videreført.

»Det er dedikerede betjente med nogle særlige kompetencer, som ikke forsvinder. Vi har gode erfaringer med den måde at arbejde på. Det vil vi bringe rundt i resten af politikredsen«, siger Poul Kjeldsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    »Jeg elsker jo ikke livet sådan helt ind i helvede«

    
    Tove Irma Margit Ditlevsen (født 14. december 1917 i København, død 7. marts 1976 smst.) var en dansk forfatter, der debuterede i 1939 med digtsamlingen "Pigesind".
    Hør om Tove Ditlevsen:

    Vi har været i arkiverne og fundet gamle interviews. Med den unge digterinde, der havde alt foran sig. Og med den ældre forfatter, der glædede sig til, at livet – efter depressioner og misbrug og fire ægteskaber – snart var slut. Her kan du høre Gudrun Marie Schmidt læse sin artikel om forfatterikonet højt.

Annonce