Mistrivsel. Ifølge Ungdomsprofilundersøgelsen om trivsel blandt 48.000 unge mellem 12 og 25 år er hver femte unge kvinde i aldersgruppen ikke tilfreds med livet. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Mistrivsel. Ifølge Ungdomsprofilundersøgelsen om trivsel blandt 48.000 unge mellem 12 og 25 år er hver femte unge kvinde i aldersgruppen ikke tilfreds med livet. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Samfund

Mange unge kvinder trives dårligt

En stor del af de 12-25-årige trives ikke, viser ny stor undersøgelse. Værst står det til blandt kvinder mellem 19 og 25 år.

Samfund

Er du tilfreds med dit liv? Hvis man stiller det spørgsmål til en ung dansk kvinde, er der en vis sandsynlighed for, at hun svarer nej.

Ifølge Ungeprofilundersøgelsen om trivsel blandt 48.000 unge mellem 12 og 25 år er hver femte unge kvinde i aldersgruppen ikke tilfreds med livet.

Carsten Obel er professor i mental børnesundhed på Aarhus Universitet og en af forskerne bag den nye undersøgelse. Han mener, at unge mænd er lidt bedre end de unge kvinder til at lægge afstand til det ydre og indre pres, de oplever. Men generelt oplever unge et pres for at præstere.

Generelt har drenge nok tendens til at overvurdere sig selv, mens piger har en tendens til at undervurdere sig selv

»Det virker, som om de er meget på arbejde, både socialt og uddannelsesmæssigt. Til dels, fordi vi som samfund stiller krav om, at alle skal have en lang uddannelse, at vi alle sammen bare skal parallelforskydes til at yde endnu mere«, siger Carsten Obel.

Ungdomsprofilundersøgelsen er den første af sin art og er blevet til i et bredt samarbejde mellem en række offentlige instanser, forskningsinstitutioner og fonde – blandt andet Justitsministeriet, Socialstyrelsen, Aarhus Universitet og TrygFonden. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men kan ifølge forskerne bruges til at udpege tendenser i unges trivsel.

’Det værst mulige liv’

I undersøgelsen er de unge blevet spurgt om, hvordan de har det for tiden på en skala fra 0 til 10, hvor 0 angiver ’det værst mulige liv’ og 10 ’det bedst mulige liv’.

I den yngste aldersgruppe, de 12-13-årige, ligger 8 procent af drengene på en lav score under 5. Det samme gør 17 procent af pigerne. Andelen stiger med alderen for begge grupper, og i den ældste aldersgruppe, 19-25 år, er det 18 procent af mændene og hele 28 procent af kvinderne, der har en livstilfredshed på under 5.

Ifølge Carsten Obel kan den lavere trivsel i de ældre grupper til dels forklares med de følelsesmæssige udsving, der knytter sig til overgangen fra barn til voksen. Forskellen på drenge og piger skyldes nærmere, at pigerne mærker presset mere, end at de reelt klarer sig dårligere.

»Generelt har drenge nok tendens til at overvurdere sig selv, mens piger har en tendens til at undervurdere sig selv. Når man ser, hvordan det faktisk går, ser drengene ud til at være presset hårdere, for der er jo flere af dem, der ikke kommer igennem uddannelserne og skejer ud. Men pigerne føler især det sociale pres hårdere«.

Ifølge Carsten Obel viser erfaringer fra tidligere undersøgelser, at unge trives dårligere nu end tidligere.

Kenneth Salomonsen, som er stifter og projektchef i ngo’en Ungdomsbureauet, der forsøger at give unge en offentlig stemme, har gennemført kvalitative undersøgelser blandt unge på ungdomsuddannelser. Han peger blandt andet på ændringen af karakterskalaen for 10 år siden som noget, der kan have været med til at øge unges forventningspres.

Samarbejdskultur bør styrkes

Hvor udgangspunktet for bedømmelsen tidligere var et 8-tal, som man kunne tale sig op eller ned fra, blev udgangspunktet med den nye skala topkarakteren 12, hvor fejl eller mangler trækker ned. Den forventning forplanter sig til den måde, mange ser sig selv på.

»Det kan være positivt for dem, der kan finde ud af at leve med det og bruge det på en motiverende måde, men der er også mange, for hvem det kan komme til udtryk som stress eller ensomhed«, siger Kenneth Salomonsen.

Den 21-årige jurastuderende Emma Almdal kan godt genkende, at mange af hendes jævnaldrende mistrives på grund af forventningspres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror, der er mange, som for eksempel læser noget på universitetet, bare fordi ’det gør man’, men som måske ikke selv føler, at det er helt rigtigt«, siger hun.

En vej til at forbedre unges trivsel er at styrke den såkaldte sociale kapital i skoleklasserne – et begreb, der dækker over graden af gensidig tillid og hjælpsomhed. Den er undersøgt blandt eleverne i 7.-9. klasse og har en klar sammenhæng med de unges trivsel, siger Flemming Balvig, der professor emeritus og dr. jur. på Københavns Universitet og har bidraget til Ungdomsprofilundersøgelsen.

Carsten Obel er enig i, at der god grund til at forsøge sig med indsatser, der får de unge til at hjælpe hinanden mere:

»Vi skal have ændret fokus fra den individuelle præstation til en samarbejdskultur, som med stor sandsynlighed både vil give bedre læring og trivsel. Det er der god videnskabelig evidens for«.

Planen er, at Ungdomsprofilundersøgelsen fremover skal laves årligt, og at den kan bruges som måleredskab i kommunerne for, hvilke indsatser der virker.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce