Annonce
Annonce
Annonce
Uddannelse

DF og Konservative: Elever i indskolingen skal have karakterer

De Konservative og DF vil have karakterer allerede i indskolingen. Forslaget skaber splid i regeringen.

Gem til liste

Danske skoleelever skal bedømmes efter 7-trins-skalaen, inden de forlader indskolingen.

Det mener De Konservative og Dansk Folkeparti, som nu lægger et massivt pres på undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) for at indføre karaktergivning i de mindste klasser.

Det skriver Berlingske.

Står det til De Konservative, skal eleverne have karakterer i alle fag fra 1. klasse.

K: Det vil styrke fagligheden
»Karakterer kan være med til at skabe respekt omkring det at lære noget og blive dygtigere. Dermed kan vi styrke fagligheden i folkeskolen allerede i de mindste klasser«, siger Carina Christensen (K), politisk ordfører, til Berlingske.

Hun er bekymret for, at danske skoleelever overhales indenom af unge ambitiøse elever fra Asien.

Også Dansk Folkeparti er parat til at føre karaktergivning ned i de små klasser for at styrke fagligheden.

»I nogle fag kan man godt begynde at give karakterer tidligere. For eksempel fra 3. klasse, når eleverne begynder at få engelsk«, siger uddannelsesordfører Hans Kristian Skibby (DF).

Undervisningsministeren er uenig
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) sidder for bordenden ved de fastkørte forhandlinger om en ny folkeskolereform, hvor regeringen har spillet ud med karaktergivning fra 6. klasse i stedet for 8. klasse som i dag.

Han er ikke begejstret for, at de konservative nu går solo med en dramatisk skærpelse af det hidtidige krav.

»I de små klasser kan lærerne sagtens udvikle eleverne og orientere forældrene via skole-hjem-samtaler. Det forudsætter ikke karakterer. De konservative er i deres ret til at mene noget andet, men jeg er ikke enig i deres forslag«.

»I regeringen har vi fremlagt vores udspil til, hvordan folkeskolen skal se ud, og jeg går fortsat ind for karakterer fra 6. klasse i alle fag«, siger Troels Lund Poulsen.

PolitikenPlus
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.000 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb
  • Chart | Art Fair Messen blev allerede i sit første år en stor succes med over 11.000 besøgende i den sidste weekend i august 2013.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 100 kr. Køb
  • Bulldog Det var en varm sommerdag i 2006. På benzintanken midt i København holdt en amerikanerbil.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Twin Peaks Bluray Boks David Lynch' legendariske serie er endelig ude i en ultimativ Bluray boks med hele serien, filmen Fire Walk With Me og en masse hidtil uset ekstra materiale.

    Pluspris 440 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Håndklæder Håndklæder i bambus kvalitet, 3 stk. i en pakke. Helt lette og fine håndklæder, som også kan brugers som tæpper, dug eller plaid.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 250 kr. Køb