Annonce
Annonce
Annonce
Uddannelse

Klasseloft giver elever flere timers transport

Ny lov gør, at flere afvises fra ønskegymnasiet og risikerer lang transporttid.

Gem til liste

Kommende gymnasieelever, der bor uden for storbyerne, risikerer flere timers transport hver dag.

Årsagen er klasseloftet på højst 28 elever i genne,snit, som regeringen og Enhedslisten indfører fra 1. august.

Loftet betyder, at gymnasier i Region Sjælland netop har afvist 226 elever fra deres første prioritet mod 150 sidste år, mens ansøgertallet er uændret. Sorø Akademis Skole har eksempelvis afvist 43 mod 12 sidste år.

»Vi er blevet ringet op af rigtig mange forældre, der har historier, som gør indtryk. Vi har afvist en del, hvor vi er deres logiske førstevalg, i forhold til hvor de bor. Men fordi der ikke er plads, kommer de til at få en meget mere besværlig skolevej«, siger vicerektor Per Præstholm.

Uheldig udvikling
Politiken har kendskab til flere eksempler på unge i regionen, som er kommet ind på gymnasier, der ligger op til 33 kilometer væk, og som giver en daglig transporttid på tre timer.

En uheldig udvikling, siger rektor på Kalundborg Gymnasium Peter Abildgaard Andersen, der er med til at fordele eleverne i Region Sjælland.

LÆS OGSÅRektorer raser over klasseloft i gymnasiet
LÆS OGSÅ Gymnasielærere: Rektorer skal stoppe klynkeriet

»Loftet gør, at der vil være unge i Danmark, der får længere transport. At gå i gymnasiet kræver en masse forberedelse, og skal man have et liv ved siden af, er der ikke meget tid tilbage«.

Glad gymnasie-forening
Kan I ikke bare oprette flere klasser?

»Nogle gymnasier bygger også ud. Men mange steder kommer der færre elever fra 2015, og så er det ikke smart bagefter at skulle forrente de nye bygninger i 30 år«. Selv om loftet går ud over elever på landet, er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, der selv har ønsket loftet, glad.

LÆS OGSÅGymnasieelever er glade for loft på 28 elever i klassen

»Det er ærgerligt, at der er elever i Udkantsdanmark, som får længere til skole. Men jeg tror, at færre vil droppe ud, når der er færre i klasserne«, siger formand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Mai Villadsen.

Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, kalder det »tudetosset«, at unge skal køre forbi det gymnasium, de bor tættest på, for at gå på et længere væk:

»Vi risikerer, at unge, der bor i områder, hvor der er langt mellem husene, vælger gymnasiet fra«, siger han.

Minister: maksimum fem kvarters transport
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) skriver i en mail, at hun også kender til eksempler på unge, der er blevet henvist til gymnasier med fire timers transporttid:

»Det er ikke i orden. Der må maksimalt være fem kvarter (hver vej, red.). Man kan altid kræve at få genbehandlet sin sag i fordelingsudvalget«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Fingerring Fingerring i forgyldt sølv med ferskvandsperle. Ringen er enkelt i sit udtryk med perler som giver den et eksklusivt præg. Ringen er justérbar og passer derfor de fleste, på den ene eller anden finger

    Pluspris 359 kr. Alm. pris 449 kr. Køb
  • Champagnekassen 6 fl. Oplev hvor godt den ægte Champagne kan smage, og hvor mange smagsnuancer den kan byde på.

    Pluspris 1.550 kr. Alm. pris 1.824 kr. Køb
  • Coco de mer Coco de mer er en nød. Verdens største. Op til en halv meter lang kan den blive ? og når den er tungest, vejer den 30 kg.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.500 kr. Køb
  • Bamser Alle Én Gry & Sif produkter er håndlavet i Nepal af meget dygtige medarbejdere som hovedsagligt er kvinder. Ulden kommer fra New Zealandske får. Alt forarbejdningen af den rå uld bliver udført i Nepal

    Pluspris 279 kr. Alm. pris 349 kr. Køb
  • Bezzerwizzer Mini - Året der gik 2014 Årets mandelgavehit med 600 spørgsmål om store og små begivenheder fra året der gik - fra kultur til politik og fra sport til sladder.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 130 kr. Køb