Annonce
Annonce
Annonce
Uddannelse

Forældre presser unge i gymnasiet

Der er mere status i gymnasiet end i en erhvervsuddannelse, viser ny rundspørge.

Gem til liste

fakta

Sådan gjorde vi:
Politiken Research har stillet 861 UU-vejledere en række spørgsmål i perioden fra torsdag 25. oktober til 2. november.

356 vejledere, som vejleder grundskoleelever, har deltaget. Svarprocenten er 41, og vejledere fra 51 ud af landets 53 UU-centre har deltaget.

Undersøgelsen er ikke statistisk repræsentativ, men udtrykker en tendens.

Research: Rasmus Kibæk Skytte.

Forældre presser deres børn til at gå benhårdt efter studenterhuen i stedet for svendebrevet.

Otte ud af ti ungdomsuddannelsesvejledere siger i en rundspørge, som Politiken Research har foretaget, at eleverne føler sig presset af deres forældre til at tage en gymnasial uddannelse. Hver tredje af de 356 UU-vejledere, der har deltaget i rundspørgen, svarer, at eleverne ofte mærker forældrepresset.

Til sammenligning oplever kun hver fjerde UU-vejleder, at forældrene blander sig til fordel for erhvervsuddannelserne.

»Der er noget status i studenterhuen. Det er almindeligt blandt mange forældre og unge, at de gymnasiale uddannelser rangerer højere end erhvervsuddannelserne«, siger UU-vejleder Jeppe Johansen, der kalder forældrenes ensidige fokus på de gymnasielle uddannelser for uddannelsessnobberi og manglende kendskab til andre muligheder.

»Forældrene har en ambition, en drøm eller en forventning om, at deres børn tager en gymnasiel uddannelse. Nogle elever fortæller, at deres forældre bliver skuffede, hvis de ikke søger gymnasiet«, siger Jeppe Johansen.

Forældet uddannelsessyn
Men uddannelsessystemet har forandret sig markant, siden forældregenerationen selv havde snuden i skolebøgerne, mener UU-vejleder Helle Würtz.

LÆS OGSÅVejledere tror ikke på uddannelsesmål

Ifølge hende kommer nogle forældre til at læsse deres egne uopfyldte ambitioner eller manglende muligheder for uddannelse over på børnene. Og det kan give store nederlag.

»Visse steder er det et meget stort problem, fordi mange af eleverne ikke kan leve op til forventningerne hjemmefra. For mange elever forlader grundskolen som funktionelle analfabeter, der tror, de skal på gymnasium. Men nogle af dem kan hverken begå sig socialt eller fagligt på gymnasieniveau«, siger Helle Würtz.

Kritisk tidspunkt for erhvervsuddannelserne
Ifølge uddannelsesforsker og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson er der i stigende grad en tendens til at opfatte en gymnasial uddannelse som den eneste rigtige. En udvikling, der kan få store konsekvenser i fremtiden.

»Vi er på et kritisk tidspunkt for erhvervsuddannelserne. De må ikke fortsætte med at tabe elever. Det vil betyde, at vi får for stor en andel af unge, der har en studiekompetencegivende uddannelse frem for en erhvervsrettet uddannelse. Og det er et problem, hvis der ikke er nogen til at reparere vores toiletter, bygge veje og konstruere broer«, siger Noemi Katznelson.

Den manglende uddannelsesgaranti på erhvervsskolerne giver en oplevelse af, at en studentereksamen er en større garanti for uddannelse og job. Men sådan er virkeligheden ikke helt. En dårlig studentereksamen er ikke adgangsgivende til særligt mange uddannelser, understreger hun.

»Man kan risikere at stå med en dårlig studentereksamen og dermed faktisk have svært ved at komme videre«, siger Noemi Katznelson.

Virksomheder risikerer at gå glip af dygtige unge
Direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, efterlyser mere opbakning til erhvervsuddannelserne. Både fra forældre og politikere. Konsekvenserne, hvis det ikke sker, er store, advarer han.

»Vi risikerer at gå glip af mange unge, der kunne blive rigtig dygtige faglærte, og dem, der kunne være med til at skabe innovation ude i virksomhederne«, siger Lars Kunov.

I Dansk Byggeri mener uddannelseschef Louise Pihl, at undersøgelsens resultater er et symptom på, at erhvervsuddannelserne har et dårligt image i befolkningen.

»Der er et indbygget uddannelsessnobberi i vores samfund, der betyder, at forældrene gerne ser, at deres børn får en videregående uddannelse«, siger Louise Pihl.

»Langt flere vælger gymnasiet i dag, end for ti år siden. Den tendens bekymrer os rigtig meget, fordi det betyder, at nogle af de stærke elever, der tidligere valgte erhvervsuddannelserne i dag vælger gymnasierne«, siger hun.

PolitikenPlus
  • Orange & Rosé vin, 12 flasker Oplev denne smagskasse med seks forskellige vine. 3 orange og 3 rosé. 12 flasker, så du kan opleve hvad orangevin er og nyde de skønneste rosévine.

    Pluspris 1.360 kr. Alm. pris 1.602 kr. Køb
  • LEGO filmen I den allerførste LEGO® biograffilm i fuld længde følger vi Emmet, en helt almindelig LEGO® minifigur, der fejlagtigt bliver opfattet som den mest ekstraordinære person i hele verden.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Cykelskygger 2 Det er et klassisk motiv ? et, som flere af Politikens fotografer har rettet deres kameraer mod og foreviget: Aftensolens leg med de travle trafikanter på Rådhuspladsen.

    Pluspris 1.500 kr. Alm. pris 1.725 kr. Køb
  • Skammel Grebet i midten af siddefladen på 'PICK ME'-skamlen, inviterer til at løfte den op og tage den med rundt i hjemmet. Brug den som ekstra siddeplads, sengebord, afsætningsplads m.m.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.299 kr. Køb
  • The Laughing Boy Skulpturen 'Laughing Boy' kan ikke hedde meget andet, end den gør. For ikke bare storgriner den nye figur i stentøj, som kunstneren Leif Sylvester har lavet.

    Pluspris 999 kr. Alm. pris 1.249 kr. Køb