Annonce
Annonce
Uddannelse

Erhvervsskole laver adgangstest

Niels Brock indfører nu optagelsesprøver for alle elever inden for handel og kontor.

Gem til liste

En af Danmarks største uddannelsesinstitutioner, Niels Brock, kræver nu, at alle nye handelsskoleelever består en optagelsesprøve, før de kan starte.

Skolen har hvert år omkring 500 ansøgere, og de skal fremover til en computerbaseret test af deres læsefærdigheder. Scorer de for lavt i den, skal de til en 2-timers dybdetest i dansk grammatik og læsning, og resultatet vil afgøre, om ansøgerne kan starte på Niels Brock med ekstra støtte, eller om det bliver et nej til optagelse.

Elever skal ikke knække
»Vi vil ikke være uddannelsessystemets skraldespand. Alle, der starter på en uddannelse på Niels Brock, skal vide, at Niels Brock er et lærested og ikke et værested. Derfor tester vi nu alle elever, før de kan starte«, siger Niels Brocks direktør, Anya Eskildsen.

Skolen uddanner elever til butik, handel og kontor og er en del af de danske erhvervsuddannelser (EUD).

»Det er brandærgerligt, hvis vi lukker elever ind, der knækker halsen. For øjeblikket har vi et frafald på omkring 20 procent, og selv om det går den rigtige vej, er det stadig alt for højt«, siger Anya Eskildsen.

LÆS OGSÅVejledere tror ikke på uddannelsesmål

Niels Brock gennemførte sidste år et forsøg med test af alle elever. Blandt de ansøgere, der sidste år blev testet, læste 50 så dårligt, at de bagefter skulle tage en såkaldt dybdetest. Det endte med, at 15 ansøgere fik nej til at blive optaget.

Lader I ikke eleverne i stikken ved at lukke døren for dem?

»Nej, tværtimod. Vi forsøger i samarbejde med uddannelsesvejledere at gøre det bedste for de unge. Og hvis prøven viser, at de unge ikke kan læse, skal de have hjælp til det. Men det er der andre uddannelsesaktører, der er bedre til end os på Niels Brock. Vi har et udpræget businessfokus og en forpligtelse til at sørge for, at der også er udfordringer for de mest ambitiøse«, siger Anya Eskildsen.

Erhversskolerne kigger over skulderen
Ifølge Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, følger erhvervsskoler landet over med spænding erfaringerne fra Niels Brock. Skolerne bliver ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning søgt af 20 procent af en ungdomsårgang, og det svarer til omkring 14.000 elever om året. Kunov forventer, at flere skoler vil følge Niels Brocks eksempel.

Vi vil ikke være uddannelses-systemets skraldespand

Anya Eskildsen,direktør på Niels Brock

»Det, Niels Brock gør, giver god mening, som situationen er. Vi så helst, at alle unge, der kommer fra folkeskolen og er blevet vurderet til at være uddannelsesparate, også er parate. Men det er de ikke i dag, og derfor må uddannelserne sikre, at de, som kommer ind, også har en chance for at få succes med uddannelsen«, siger han og peger på, at flere skoler fremover vil screene elever.

Christian Helms Jørgensen er uddannelsesforsker på RUC og har skrevet bogen 'Frafald på erhvervsuddannelserne'. Han siger, at optagelsesprøverne på Niels Brock er i modstrid med målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse.

LÆS OGSÅFærre gennemfører en ungdomsuddannelse

»De elever, der bliver afvist på baggrund af optagelsesprøven, er også de mest ressourcekrævende, og derfor kan det betyde, at de unge kommer i en betydelig klemme. De vil få svært ved at opfylde kravet om at være i beskæftigelse eller under uddannelse, sådan som situationen på arbejdsmarkedet i øvrigt er i øjeblikket«, siger han.

Zacharias Polonius, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, er ikke begejstret for tiltaget: »Læseprøver synes jeg ikke om, for det handler ikke om det faglige niveau, du har, før du kommer til uddannelsen«.

PolitikenPlus
  • Vinder af Guldbrikken 2014 Årets selskabsspil 2014 er et stærkt inkluderende, morsomt og kaotisk quizspil, der udforsker andre dele af vores paratviden, hvor selv de mest oplagte lette spørgsmål bliver store udfordringer.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • Hovedtelefon Plattan Plattan er designet til at være den perfekte klassiske hovedtelefon med alle de ekstra funktioner, der gør det ud over hvad en statisk hovedtelefon ville tilbyde - en fuld størrelse on-ear-model.

    Pluspris 410 kr. Alm. pris 500 kr. Køb
  • Wild Card Køb Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 755 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2015 ? både sommer, i efteråret og til det hyggelige julemarked. Og du får turpas på, hvergang du besøger haven.

    Pluspris 755 kr. Alm. pris 890 kr. Køb
  • Slimline quick fix Figuren er typisk for det, som Louise Hindsgavl står for. For hun er ikke til porcelænets traditionelle repertoire af glaserede yndigheder: hyrdedrenge, frøkner, muslingeskaller, konkylier etc.

    Pluspris 1.800 kr. Alm. pris 2.250 kr. Køb
  • Børnevippe Denne vippe giver børnene en bedre koordination og balanceevne. Derudover giver den også en social læring, da vippen kun kan benyttes via teamwork af to børn. Kan bruges både uden- og indendørs.

    Pluspris 2.649 kr. Alm. pris 3.119 kr. Køb