Annonce
Annonce
Annonce
Uddannelse

Så er der færre end 28 gymnasieelever i klasserne

Langt de fleste gymnasier overholder det nye loft på højst 28 elever: Kun 10 ud af 200 institutioner har problemer.

Gem til liste

Eleverne sidder ikke længere klumpet sammen i megaklasser på de gymnasiale uddannelser.

Klassekvotienten er samlet set under 28 for de nystartede elever i dette skoleår, viser nye tal fra Undervisningsministeriet.

Gymnasierne har lavet den første opgørelse af den gennemsnitlige klassekvotient efter de nye regler om et fleksibelt klasseloft på maksimalt 28 elever i hver klasse.

Minister: Det betyder meget for eleverne
Resultatet viser, at de gennemsnitlige klassekvotienter samlet set for alle de gymnasiale uddannelser ligger under 28. Desuden lever langt de fleste gymnasiale uddannelser op til aftalen om, at der maksimalt skal være 28 i hver klasse.

»Det betyder meget for den enkelte elevs mulighed for at få mest muligt ud af undervisningen, at eleverne ikke sidder i for store klasser. Derfor fortjener skolerne ros for, at de på kort tid har tilpasset sig til klasseloftet«, siger Christine Antorini, børne- og undervisningsminister i en kommentar.

LÆS OGSÅRegeringens klasseloft bliver dyrere

Opgørelsen omfatter 2.000 klasser med i alt cirka 55.000 elever på over 200 gymnasier.

Selv om klasseloftet samlet set er overholdt, kan nogle institutioner dog godt have en højere gennemsnitlig klassekvotient i en eller flere uddannelser.

Institutioner kan fravige loftet i særlige tilfælde, eksempelvis hvis elever ellers ville få lang transporttid til nærmeste alternative gymnasium.

LÆS OGSÅGymnasieelever er glade for loft på 28 elever i klassen

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fører tilsyn med institutionerne, og undersøgelsen viste, at der er behov for en videre dialog med cirka 10 institutioner om, hvordan de kan overholde klasseloftet.

Det såkaldte fleksible klasseloft på 28 elever i hver klasse i de gymnasiale uddannelser er indført fra og med skoleåret 2012/13.

PolitikenPlus
  • And Den lå i vejkanten og er fotograferet i lyset af Martin Lehmanns billygter. Smuk var den. Og helt stille.

    Pluspris 1.300 kr. Alm. pris 1.495 kr. Køb
  • Frilandsand til jul Ænderne går frit rundt på beplantede græsarealer og har adgang til frisk vand og kan søge skygge under træerne. De fodres med majs og korn og ellers spiser de, hvad de finder af vegetation udendørs.

    Pluspris 325 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Spil: Blitz Blitz er et lysende hurtigt bestsellerspil, der vindes af den, som hurtigst kan aflæse kortene og snuppe den rigtige genstand.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • Chips Der sker altid noget, når man fokuserer på individet.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb