Annonce
Annonce
Uddannelse

Vikarer klarer flere af timerne i skolen

Folkeskolers brug af vikarer og andre timelønnede lærere er steget med 45 procent på et skoleår. Det kan svække elevernes faglige udbytte, advarer fagfolk.

Lærervikarer stiller sig langt oftere bag katedre i landets folkeskoler end tidligere. Efter at folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler trådte i kraft i 2014, har skolerne nemlig haft svært ved at få undervisningen til at hænge sammen uden vikarer.

Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), som Politiken har fået forelagt, viser, at antallet af timelønnede vikarer og lærere i folkeskolen er gået fra at svare til 1.170 fuldtidsstillinger i skoleåret 2013/14 til knap 1.700 det følgende år. En stigning på 45 procent.

LÆS OGSÅElever er skuffede over skolereformen

Udviklingen vækker bekymring hos Skole og Forældre, en landsforening for forældre til børn i folkeskolen.

»Den største konsekvens er, at eleverne kan komme til at mangle noget i deres undervisning. De kan få huller, det er svært at fylde igen, når læreren kommer tilbage«, siger landsformand Mette With Hagensen. Også næstformand for Danske Skoleelever August Solkær utilfreds:

»Det er superærgerligt, at stigningen er så markant, for vi ved jo alle sammen godt, at når vikarer tager over for linjefagsuddannede lærere, kommer der ikke den samme kvalitet i undervisningen«.

Det er ikke optimalt, men det kan være nødvendigt

Michael Ziegler, formand, KL

Ifølge skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er de mange vikarer imidlertid kommet for at blive.

»Vi er på et andet niveau nu. Og det er hverken farligt eller forkert«, siger han.

Per Fibæk Laursen, professor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, kalder brugen af vikarer en »nødløsning«.

»Det gælder især vikarer, der ikke er læreruddannede, og problemet er endnu værre, hvis den slags vikarer varetager længere forløb. Konsekvensen på sigt er, at elevernes faglige udbytte bliver mindre«, siger han.

Men sådan behøver det ikke at gå, siger lektor på Aarhus Universitet Jan Mejding.

»Er det en robust og velfungerende klasse, vil den være mere resistent over for den slags udfald end en klasse, der kører på pumperne, og hvor de sociale relationer er presset, og hvor det ikke er det boglige arbejde, der er i højsædet. Sådan en klasse er selvfølgelig mere sårbar«.

Antallet af undervisningstimer er steget

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) er folkeskolereformen hovedårsagen til skolernes øgede vikarbrug. Et af reformens krav er nemlig, at de fastansatte lærere og pædagoger skal opkvalificeres. Det betyder, at de har været på efteruddannelse i løbet af skoleåret.

»Det er ikke optimalt, men det kan være nødvendigt. Men det kan jo både være vikarer i traditionel forstand eller faglærere med et lavt fast ugentligt timetal, for eksempel en universitetsuddannet, som skal varetage fransk på en skole. Så det behøver ikke at være ukvalificeret arbejdskraft. Men det er jo rigtigt, at det er ikke godt, hvis vikaromfanget bliver for stort«, siger Michael Ziegler, formand for KL’s løn- og personaleudvalg.

LÆS OGSÅElever gør status: Skolereformen ét år efter

Formanden peger også på, at antallet af undervisningstimer er steget det seneste skoleår. Det kan føre til mere fravær, hvilket kan forklare efterspørgselen efter vikarer. Han erkender, at man kunne have forudset, at reformen ville skabe et større behov for vikarer.

Det løses bedst i den enkelte kommune og på den enkelte skole

Michael Ziegler, formand, KL

»Men jeg tror ikke, man kunne have tacklet det anderledes. Man skal ikke tage fejl af, at folkeskolereformen er den største reform nogensinde, og derfor vil der være ting, man først opdager undervejs«.

Fremover vil KL lade det være op til landets skoler og kommuner at sørge for, at vikarbrugen ikke får et for stort omfang.

»Det løses bedst i den enkelte kommune og på den enkelte skole«, siger l Ziegler.

Tallene fra KRL viser også, at kun 12 procent af det seneste skoleårs vikarer og timelønnede lærer er læreruddannede.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har ikke ønsket at kommentere tallene fra KRL.

------------------------

Rettelse: I en tidligere version var stigningen i brugen af vikarer og andre timelønnede lærere angivet til 31 procent. Der skulle have stået 45 procent.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce