Annonce
Annonce
Uddannelse

Skoleleder: Det kan ende med den rene »skoleshopping«

Bliver det valgfrit med understøttende undervisning, kan det ende i massivt skoleskift, mener skoleleder Lars Pilmark.

Annonce

Hvordan bruger I understøttende undervisning og lektiecafeer på Søndermarkskolen på Frederiksberg?

»Vi kalder lektiecafeerne for studietid, fordi lektier minder lidt for meget om noget, man ikke nåede i skolen. Vi tænker, at de unge mennesker når det, de skal i timerne, og så bygger de oven på i studietiden og bliver forberedt bedre til næste dag med mere plads til spørgsmål og fordybelse. Og så gør vi et stort nummer ud af, at der er relevante fagpersoner på, så det er en engelsklærer, der står for studietid i engelsk og så videre«.

Hvis naboskolen har noget andet end mig, risikerer man, at forældrene shopper mellem skolerne alt efter, om de har understøttende undervisning eller ej.

Lars Pilmark, skoleleder, Søndermarksskolen, Frederiksberg

»Den understøttende undervisning bruger vi som blok, hvor man arbejder med et tema i nogle sammenhængende uger. Vi strukturerer det, før året starter, så der også er pædagoger indover. Det kan for eksempel være et lyrikforløb, hvor man laver et teaterprojekt, eller at man tager en vandretur på Københavns volde i nogle historietimer. Det kan jo altid blive bedre, men jeg synes, det fungerer rigtig fint«.

Hvad tror du, I ville gøre på Søndermarkskolen, hvis I selv skulle bestemme, om I vil have lektiecafeer og understøttende undervisning?

»Jeg vil tro, vi ville beholde den understøttende undervisning. Det er den besked, jeg umiddelbart har fået fra skolebestyrelsen. Vi kan se, at den understøttende undervisning bliver bedre og bedre, og vi har klubpædagoger og skolepædagoger, som har meget ud af at være med i skoletiden. Lærerne bliver også mere selvreflekterende og opmærksomme på deres måde at undervise på, så det skaber en god synergi på skolen«.

LÆS OGSÅ: Hver femte kommune har for mange elever i klasserne

Og hvad så med lektiecafeerne?

»Hmm. Dem ville vi nok også holde fast i. Det er et stort skemamæssigt arbejde at få det tilrettelagt, så det ikke bare er en tilfældig lærer, men én med den rigtige faglighed, der står for dem. Den svære administrative opgave ville jeg gerne slippe for, men jeg kan forhåbentlig se om nogle år, at børnene bliver dygtige, og så er det besværet værd«.

Skoleder: Meld samlet ud

Hvad ville det betyde på Søndermarkskolen, hvis der bliver mulighed for at droppe lektiecafeer og understøttende undervisning?

»Min største bekymring går på, at det bliver forskelligt fra skole til skole. Hvis naboskolen har noget andet end mig, risikerer man, at forældrene shopper mellem skolerne alt efter, om de har understøttende undervisning eller ej. Den trafik ville være et stort problem, for jeg har meget bedre mulighed for at skabe et godt skoleforløb, hvis jeg har børnene i alle ti år. Hvis man samlet meldte ud, at man enten skulle beholde det eller droppe det på alle kommunens skoler, er det vilkårene. Men at det er lagt ud, så hver skole kan lave deres egen politik, kan jeg frygte, vil give problemer«.

LÆS OGSÅ:Forældreformand: Giv børnene kvalitet, ellers giver lange skoledage ingen mening

»Vi ville også synes, at det var ærgerligt at stoppe det, når vi lige er kommet godt i gang. Lærerne har taget godt imod det og gjort en indsats for at få det til at virke, så det vil være frustrerende, hvis det pludselig bliver droppet. Vi vil jo gerne se frugten af det arbejde, vi har lagt i det, og vi kan begynde at se gode ting i det, så skulle vi ikke lige se, om vi kan få det til at blive endnu bedre?«.

En del af forslaget er, at skolerne skal kunne bruge ressourcerne til andre ting. Er der steder, du kunne bruge pengene bedre?

»Nej. Jeg kan godt se, jeg kunne bruge dem godt, men jeg ikke sikker på, vi kunne bruge dem bedre et andet sted. Udskolingen får meget ud af at rejse og se, hvordan man gør ting andre steder – hvad end det er i nabokommuner eller i Spanien. Det ville jeg for eksempel gerne prioritere, så man ikke skulle sidde så meget på skolebænken. Men det ville være det eneste sted, jeg lige umiddelbart kan komme i tanke om«.

LÆS OGSÅ: Nu giver politikerne skolerne og lærerne skylden for reformfiaskoen

Hvis det bliver op til skolerne selv at bestemme, frygter skoleforsker Andreas Rasch Christensen, at skoler kan blive presset til at droppe lektiecafeer og understøttende undervisning, selv hvis det er blevet implementeret godt. Tror du, det er en risiko?

»Helt personligt tror jeg det ikke på Søndermarkskolen. Hvis det skulle blive besluttet, er det jo sådan, det er. Så ville det være op til bestyrelsen, og jeg kan sagtens drive skole, lige meget hvad den beslutter. Den største fare er, at børnene skifter skole i utide, fordi naboskolen vælger at gøre det anderledes«.

Redaktionen anbefaler

Visionen med skolereformen var højnet faglighed og mindre social ulighed

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce