Annonce
Annonce
Uddannelse

Analyse: Ellen Trane får svært ved at leve op til løfter om frihed

Mindst to kommuner vil være fri for understøttende undervisning og lektiecafeer. Men hvad bliver der så tilbage af skolereformen?

Må vi være fri?

Sådan spørger borgmestrene i Frederiksberg og Viborg Kommune. Det, de vil være fri for, er nogle af grundpillerne i skolereformen: understøttende undervisning og lektiecafeer. Og det kan man roligt kalde et godt spørgsmål.

Spørgsmålet er nemlig svært at svare på for undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). I det første interview, hun gav til denne avis efter sin tiltrædelse sidste år, gjorde hun skoler og kommuners frihed til en mærkesag. Det er også derfor, at der i øjeblikket hober sig dispensationsansøgninger op fra kommuner, som gerne vil hugge en hæl og klippe en tå for at få skolereformen til at passe ind i de stramme budgetter og elevernes hverdag. Som beskrevet i Politiken mandag har seks andre kommuner allerede søgt om dispensation. Blandt andet har Assens og Greve Kommuner hver især søgt om lov til at lave forsøg med færre timer. Begge ansøgninger er, ligesom Frederiksberg Kommunes, under behandling.

LÆS OGSÅFlere kommuner pønser på at omgå skolereform

Frederiksbergs og Viborgs ansøgninger går ganske vist videre end de øvrige. Men de har det til fælles, at de udstiller ministerens dilemma. På den ene side står Ellen Tranes ideologiske ønske om at imødekomme kommunernes frihedstrang. Og på den anden side, at hun skal forvalte og forsvare den skolereform, som hendes partifælle social- og indenrigsminister Karen Ellemann og hendes partinæstformand, udenrigsminister Kristian Jensen, forhandlede på plads i 2013. Dilemmaet bliver kun værre af, at Ellen Trane er skeptisk over for dele af skolereformen. Den skepsis er ikke blevet mindre, efter at hun satte sig i ministerkontoret med udsigt til Frederiksholms Kanal.

Set fra Ellen Tranes synspunkt kunne timingen for kommunernes frihedstrang ikke være dårligere. Hun arbejder netop nu på en reformjustering, som skal give større frihed til skoler og kommuner. Men det svære er som så ofte før at finde balancen mellem frihed og det at sikre, at reformen bliver gennemført.

LÆS OGSÅVisionen med skolereformen var højent faglighed og mindre social ulighed

Besynderlig anledning

Kan spørgsmålet fra Frederiksberg og Viborg kaldes godt, er den konkrete anledning til gengæld besynderlig.

Netop understøttende undervisning og lektiecafeer er områder i skolereformen, hvor kommunerne har stor frihed til at gennemføre reformen, som de vil. Understøttende undervisning har fået mange hurraord med på vejen fra politikerne bag skolereformen. Det er der, hvor elever måske arbejder sammen med en pædagog og en kok om at lave mad til skolens kantine, eller hvor eleverne kommer på besøg på et snedkerværksted og lærer om matematik i praksis.

Men de gode ideer er ikke præciseret i loven, og derfor kan understøttende undervisning være mange ting. Også ingenting. Understøttende undervisning kan, som det fremgår af et tidligere ministersvar, reduceres til blot en time i løbet af en skoleuge.

I forhold til lektiehjælp og faglig fordybelse har det ganske vist siden sommerferien været obligatorisk for skolerne at tilbyde det. Men formen bestemmer skolerne selv, og det kan sagtens – inden for lovens rammer – gennemføres i forbindelse med de klassiske skoletimer, så læreren før eller efter timen kan hjælpe eleverne med lektierne.

Konservativt skoleridt

Hvorfor er det så netop disse områder, som Frederiksberg og Viborg vil have dispensation fra?

Det skyldes blandt andet, at de har konservative borgmestre. I forhandlingerne om skolereformens 11. time fandt Det konservative Folkeparti ud af, at det kunne bruge lektiecafeer og de lange skoledage til at profilere sig ideologisk og skabe kant til Venstre. Det blev til en kæphest, som partiet red så hårdt, at det belastede forholdet til Venstre og samtidig betød, at Konservative var lige ved ende med at stå uden for forliget.

LÆS OGSÅ Modsat i Folketinget bakker Venstre på Frederiksberg op om opgør med skolereformen

Liberal Alliance, som er repræsenteret i Frederiksbergs kommunalbestyrelse, er ikke med i forliget om skolereformen og ønsker samme reform hen, hvor pebret gror. Så det var oplagt for Liberal Alliance at stille forslaget bag Frederiksberg Kommunes dispensationsansøgning. I lyset af at kommunerne allerede har frihed til at indrette lektiecafeer og understøttende undervisning, kan det derfor kaldes en selvhenter, hvis Frederiksberg og Viborg ikke har evnet at indrette tilbuddene, så eleverne får glæde af dem.

Men sådan fungerer politik ikke. Det er en smal sag at give en i forvejen udskældt reform skylden for alle dårligdomme på skolerne. Det kan samtidig fungere som en lynafleder for forældres og elevers utilfredshed. Dertil kommer, at netop understøttende undervisning og lektiecafeer faktisk er kommet skidt fra start mange steder. Der bliver, som det også fremgik af Politikens reportage fra Frederiksberg i mandags, set YouTube, spillet fodbold og lavet mange aktiviteter, som ikke selv med bedste vilje kan siges at understøtte undervisningen. Og lektiecafeerne rummer alt fra reel faglig fordybelse til overvågning af elever, som tit ender med alligevel at lave deres lektier hjemme, fordi de her kan få hjælp fra mor og far. Det er også mange venstrefolk kritiske over for.

LÆS OGSÅSkoleleder: Det kan ende med den rene »skoleshopping«

Derfor gør det ikke Ellen Tranes dilemma mindre, at der gemmer sig ideologi bag dispensationsansøgningerne. Hvis hun giver kommunerne lov til at helt at afskaffe nogle af reformens nyskabelser, åbner det for lange skoledage uden megen variation. Samtidig kan afskaffelse af understøttende undervisning føre til, at pædagogerne får en mindre rolle i skoledagen, og så ryger en del af reformens økonomiske grundlag.

Dermed er Ellen Trane havnet i det dilemma, som også Bertel Haarder erkendte i sin tid som undervisningsminister. Han ville også gerne give kommunerne frihed og skolen arbejdsro. Hvis bare de ville gøre, som han sagde.

Redaktionen anbefaler

Her er fire nye rapporter - sådan går det ude på skolerne

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce