Annonce
Annonce
Uddannelse

2. b har englehop på skemaet

Landets skoler er blevet bedre til at få bevægelse ind i timerne, viser ny undersøgelse. Til gengæld savner lærerne vejledning.

Annonce

Fem ... Seks ... Syv ...«. Estere Ziemele på 8 år sætter af fra gulvet og strækker energisk hænderne over hovedet. Hun lander og sætter sig på hug, og ærmerne på hendes røde trøje flagrer, da hun rækker ned og rører gulvet. Så hopper hun hurtigt op igen.

»Otte ...«.

Det er mandag morgen på Søndre Skole i Køge. På 2. b’s skema står der dansk, men lige nu er klassen i fuld gang med et ’regnbueløb’, og eleverne styrter rundt i skolens aula, hvor seks poster er fordelt på gulvet.

DANSK SKOLEIDRÆTSådan kan bevægelse integreres i skolens fag

Tre af posterne er spørgsmål, som eleverne skal svare på, og de sidste tre er aktiviteter, de skal udføre. Et terningkast afgør, hvilken post hver elev skal løbe til, og for hver opgave de klarer, må de farvelægge en stribe på den regnbuetegning, de alle sammen har fået.

»Ni ...«.

Jeg brugte også bevægelse i undervisningen tidligere, men nu er det mere systematisk

Dorthe Bechmann, dansklærer, 2. b

Estere Ziemele er i fuld gang med post nummer 5, som ligger midt i salen. Her lyder opgaven på ti englehop, som får Estere Ziemeles lyse lokker til at flagre om hovedet på hende, mens hun hopper færdig:

» ... Ti!«, tæller hun, griber en af postens tusser og farver hurtigt en regnbuestribe grøn. Så drøner hun tilbage til lokalets ene hjørne for at slå med terningen igen.

LÆS OGSÅHalvdelen af 9.-klasses piger får næsten ingen motion

Eleverne i 2. b har ikke prøvet regnbueløbet før, men morgenmotion er de vant til, for hver morgen skal de og resten af Søndre Skoles elever have mindst et kvarters bevægelse i undervisningen.

Mere fokus på bløde elementer

Skolen i Køge er ikke alene om at gøre en indsats for mere aktive skoledage. I en ny spørgeskemaundersøgelse, som organisationen Dansk Skoleidræt har lavet, svarer tre ud af fire adspurgte lærere og pædagoger, at de i nogen eller høj grad vurderer, at deres skole opfylder kravet om 45 minutters daglig bevægelse.

69 procent mener samtidig, at kvaliteten af bevægelsen i nogen eller høj grad er tilfredsstillende. 1.513 lærere og pædagoger har deltaget i undersøgelsen.

»Undersøgelsen viser ikke, at nu kører det bare. Men den viser, at vi bevæger os i den rigtige retning, og det er vi glade for«, siger Finn Kristensen, formand for Dansk Skoleidræt. Han bakkes op af en anden undersøgelse, som Dansk Skoleidræt foretog for et år siden. Her var det kun hver anden lærer, der var enig i, at de 45 minutters bevægelse var blevet integreret.

FRA ARKIVETBevægelse i folkeskolen står stille

»Da reformen kom, var der rigtig mange dagsordener, og man kan ikke have fuldt fokus på det hele fra start. Men nu er der flere skoler, der har fået bevægelse på dagsordenen og skabt tid og rum til det, og der er ingen tvivl om, at kvaliteten er blevet bedre«, siger Finn Kristensen.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, genkender undersøgelsens resultater: »Vi ved fra kommunerne og skolerne, at der den seneste tid er blevet sat fokus på de bløde elementer i reformen som for eksempel bevægelse.

Det er sket i det tempo, vi hele tiden har forventet, så det er nok mest politikere og medier, der har været utålmodige«, siger han, med henvisning til at reformens mål om bevægelse jævnligt har været efterlyst.

Jeg bliver gladere, og så får man bare meget mere energi af det

Estere Ziemele, elev, 2. b

På Søndre Skole har det mundet ud i ’bevægelsesbåndet’, som skolen kalder reglen om 15 minutters bevægelse. Det har forlænget morgenblokken med et kvarter, som lærerne skal bruge på at sætte børnene i bevægelse. Ifølge Dorthe Bechmann, der er 2. b’s dansklærer og kvinden bag regnbueløbet, er den faste ramme en god måde at sikre bevægelsen på.

»Jeg brugte også bevægelse i undervisningen tidligere, men nu er det mere systematisk – det er blevet italesat, at man skal gøre det, og det gør organiseringen nemmere«, siger hun.

Hun har gode erfaringer med at bygge bevægelse sammen med det, børnene lærer i timerne. På den måde får eleverne både brændt krudt af, så de bedre kan koncentrere sig, og de får mulighed for at binde den nye viden op på aktiviteter, som gør det nemmere at huske.

Lærere savner inspiration

Den integration kniber det med på andre skoler, tyder undersøgelsen fra Dansk Skoleidræt på. Her svarer i alt 63 procent af de adspurgte, at de i nogen eller høj grad har brug for inspiration og vejledning til at integrere de 45 minutters bevægelse i skoledagen.

For et år siden lød andelen, der efterlyste det samme, på 60 procent, og det undrer Dansk Skoleidræts Finn Kristensen. Flertallet kan dog både rumme de lærere, der allerede er i fuld gang, og dem, der ikke er, mener han.

»Men det harmonerer ikke med, at lærerne i almindelighed synes, at det er kommet på dagsordenen, og at kvaliteten er blevet øget«, siger han og peger på, at det i høj grad er skolelederne, der har til opgave at sørge for, at lærerne klædes ordentligt på og efteruddannes.

LÆS MERETocifrede millionbeløb skal sikre mere bevægelse i folkeskolen

Claus Hjortdal mener, at lærerne af sig selv vil både dele og opsøge inspiration, efterhånden som bevægelsen bliver en naturlig del af hverdagen:

»Jeg er sikker på, at det nok skal komme med tiden. Lærere plejer traditionelt at være gode til at videndele på det praktiske område. Det er lærerne selv, der gør det bedste arbejde, men det tager tid«.

I Søndre Skoles aula signalerer et højlydt fløjt, at øvelsen er slut.

Klassen samler sig i en rundkreds midt i aulaen for at samle op på øvelsen, og de mange 2.-klasse-børn sidder imponerende stille. Det bliver de ved med, da de er tilbage i klasselokalet.

Estere Ziemele med den røde trøje er ikke tvivl om, at hun får mere ud af sine skoledage på grund af bevægelsesbåndet:

»Jeg bliver gladere, og så får man bare meget mere energi af det«.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce