Annonce
Annonce
Uddannelse

1.800 pædagoger bliver uddannet til folkeskolen

A.P. Møller Fonden giver knap 20 millioner kroner til efteruddannelse af pædagoger. Nødvendigt, hvis skolereformens mål skal nås, mener både elever, forældre og pædagogernes fagforbund, BUPL.

Annonce

Nu kan 1.800 af de cirka 15.000 pædagoger, der er på folkeskole- og fritidsområdet, se frem til at blive efteruddannet i løbet af 2016 og 2017. A.P. Møller Fonden har besluttet at støtte et efteruddannelsesprojekt, som pædagogernes fagforening BUPL og Kommunernes Landsforening står bag, med mellem 18 og 20 millioner kroner.

Med skolereformen, der trådte i kraft for halvandet år siden, har pædagogerne fået en ny rolle i folkeskolen. På mange skoler står de – helt alene eller sammen med en lærer – for den såkaldt understøttende undervisning.

LÆS OGSÅ Nu begynder folkeskolereformen at falde fra hinanden

Efteruddannelse af pædagogerne er derfor tiltrængt, siger såvel elever som forældreorganisation og BUPL.

»Understøttende undervisning er et nyt fænomen i folkeskolen, som har været en svær størrelse at have med at gøre. Det skal sikre mere variation i undervisningen og bruges til at motivere børnene. Men det har været meget forskelligt, hvordan kommuner og skoler har tolket det. Derfor har pædagogerne oplevet, at de er kommet til kort«, fortæller Elisa Bergmann, formand for BUPL.

En forudsætning er også, at man har en ramme ude på skolerne, som lærerne og pædagogerne kan samarbejde i.

Elisa Bergmann, formand for BUPL

Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever, forklarer, at det har været svært at finde ud af, hvad pædagogernes rolle i folkeskolen er.

»Vi ved, at pædagogernes og lærernes forskellige kompetencer sammen i et klasseværelse kan give rigtig fine resultater, men det er bare alt for få steder, vi har oplevet det«, siger hun.

BUPL, KL og Skole og Forældre, der er en landsforening for skolebestyrelser, har lavet flere undersøgelser, der peger på, at pædagogernes rolle i skolen mange steder stadig er en udfordring.

Ifølge Elisa Bergmann skal efteruddannelse give pædagogerne et »rygstød« i forhold til den nye sammenhæng, som de arbejder i. Hun håber at kunne sende alle pædagoger på efteruddannelse i de kommende år, da det kan give den enkelte pædagog større sikkerhed i arbejdet med børnenes trivsel og sikre et godt arbejdsmiljø med lærerne.

LÆS OGSÅ Skoleleder: Det kan ende med den rene »skoleshopping«

Gør et efteruddannelsesforløb det alene?

»Nej, der skal mange ting til. En forudsætning er også, at man har en ramme ude på skolerne, som lærerne og pædagogerne kan samarbejde i. Skoleledelserne skal sikre, at lærerne og pædagogerne er sammen om at planlægge dagen og har tiden til det«.

Legetimer frem for faglighed

Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, er enig. Hun kender til skoler, hvor pædagogerne og lærerne sidder i hver sit rum og holder pause, mens pædagoger i andre tilfælde bliver sat til at varetage den understøttende undervisning uden at have haft mulighed for at tale med læreren om, hvad der skal understøttes.

»I de små klasser kan understøttende undervisning så ende med at være legetime, og det er ikke i overensstemmelse med reformen«, siger hun og tilføjer:

»De steder, hvor pædagogernes nye rolle i folkeskolen fungerer, bruger læreren sin faglighed didaktisk, samtidig med at pædagogerne støtter op om det enkelte barn i forhold til at skabe motivation, hvis et barn synes, at noget er uoverskueligt«.

LÆS OGSÅ Lange skoledage fjerner identiteten og det impulsive fra folkeskolerne

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, erkender, at skolelederne med den større inklusionsopgave og implementeringen af reformen »har overladt lige rigeligt til pædagogerne og lærerne selv«.

»Traditionelt har pædagogerne ikke været brugt særlig meget i folkeskolen; derfor er det også typisk nogle, vi henter i fritidsdelen og hiver ind i undervisningsdelen, men det er jo lidt andre kompetencer og anden forståelse, der skal i spil, når vi taler undervisning. Og det går ikke super godt endnu, det er noget, vi skal øve os på«, siger Claus Hjortdal.

Han hilser derfor også de mange penge fra A.P. Møller Fonden velkommen.

I Danske Skoleelever håber de, at efteruddannelsen betyder, at også de ældre elever fremover får glæde af pædagogerne i undervisningen. Det er landets seks professionshøjskoler, der skal stå for undervisningen. 50 kommuner har på forhånd tilmeldt sig projektet.

Redaktionen anbefaler

Frederiksberg Kommune går imod skolereformen

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce