Annonce
Annonce
Uddannelse

Alaas skolegang afhænger af en slåskamp om penge

Analyse. Hvor skal flygtningebørn gå i skole, og hvem skal betale? Regeringen vil give mere frihed og have mere for de samme penge.

I en vis forstand er 13-årige Negin heldig.

Selvsagt er hun ikke heldig i forhold til danske børn, hvor tryghed er de fleste givet, og hvor forældre helst undgår skoleskift for deres børn. Negin er på flugt fra Afghanistan. Hun startede først i skole i Grækenland, hvor hun opholdt sig i tre år, før hun og familien blev genforenet med hendes mormor og onkler i Danmark.

Men hun er heldig i forhold til kommende flygtningebørn, fordi hun kom til Danmark i april 2014, før antallet af flygtninge for alvor røg i vejret. Hun går i en modtageklasse på Nordagerskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor hun klarer sig så godt, at hun er på vej til at blive sluset ud i en almindelig 6. klasse på samme skole.

»Det glæder jeg mig til. For jeg tror, at jeg kan lære mere der end i modtageklassen, hvor der hele tiden kommer nye flygtninge, der ikke kan sproget«, siger hun til fagbladet Folkeskolen. I samme blad fortælles også om seksårige Alaa fra Syrien, som kom til Danmark sidste år og kæmper med at lære det danske sprog. Hun skal også vænne sig til, at lærerne ikke slår hende, hvis hun ikke gør, som der bliver sagt – på et sprog, hun ikke forstår.

Negin har ret i, at der hele tiden kommer nye flygtninge. Det giver et stort pres på folkeskolens modtageklasser. Aarhus Kommune har allerede oprettet tre nye modtageklasser, Nyborg opretter to nye, og i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor Negins skole ligger, overvejer man også at oprette ekstra modtageklasser.

Ifølge et notat fra KL, som Politiken omtalte mandag, er det langtfra nok. Der har i 2015 været 5.300 flygtningebørn med krav på skolegang. Skulle alle flygtningebørn starte i modtageklasser, ville det svare til 446 klasser. Næste år skønner KL, at tallet vil være steget til 8.976 børn, og at der bliver brug for 748 modtageklasser. Det vil svare til en syvdobling siden 2011, hvor der var 103 modtageklasser.

LÆS OGSÅInternt KL-notat viser historisk flygtningepres i kommunerne

Når landets finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), og formanden for kommunerne, Martin Damm, på KL’s Kommunaløkonomiske Forum mundhuggedes for åben mikrofon om, hvem der skal betale regningen for flygtningene, er det blandt andet Negins og Alaas skolegang, de taler om. Mangel på penge og klasselokaler betyder allerede, at kommunerne kun har oprettet få modtageklasser.

Ud af modtageklassen

Det er i det lys, Negin og til dels Alaa er heldige. Kommende flygtningebørn bliver afhængige af, hvilken kommune de havner i. Og af hvordan slåskampen mellem regeringen og kommunerne ender. Endelig udgør de uledsagede flygtningebørn et helt særligt problem, som kræver endnu større indsats fra kommunerne. Ifølge loven kan modtageklasser rumme elever fra tre klassetrin og må højst have 12 elever. Fordi det er så dyrt og nogle steder betyder, at flygtningebørn skal samles på en af byens skoler, er tendensen nu, at kommuner går væk fra den model. Transport af eleverne koster, og desuden hindrer det integrationen, at eleverne går i skole langt væk fra, hvor de bor.

Alternativet er i dag hold med kun syv elever, men hvor der i princippet må være elever fra 0. til 9. klasse. Endelig er der såkaldt enkeltintegreret skolegang, hvor flygtningebørnene integreres direkte i klassen med ekstra hjælp og særlige sprogtimer.

LÆS OGSÅKL: Flere flygtningebørn skal i almindelige klasser

Men hvad er egentlig bedst? Og hvilke konsekvenser får det for fremtidens flygtningebørn? Det gælder her, som det gælder mange andre aspekter af skolen, at det er svært at svare entydigt. Men et litteraturstudie, som Undervisningsministeriet netop har offentliggjort, giver, baseret på danske og internationale erfaringer, nogle pejlemærker.

En af konklusionerne er, at det holder ikke at sætte flygtningebørn i en stol i et klasseværelse uden hjælp. Det har blandt de undersøgte lande kun været forsøgt i enkelte stater i USA, og det gik, forventeligt, ikke godt. I forhold til modtageklasserne viser erfaringerne, at eleverne lærer mest, hvis der tale om et tidsbegrænset forløb på 6 til 12 måneder, som det forløb Negin har været igennem. Hvis eleverne bliver i modtagerklasserne længere, og klasserne ikke er på den skole, som de senere skal gå i, kan det føre til, at de nye elever føler sig adskilt og fremmede i deres nye land, og at det bliver sværere at vurdere, hvornår flygtningebørnene er klar til at deltage i hele eller dele af undervisningen med danske klassekammerater. Studiet peger også på, at lærerne i modtageklasserne helst skal arbejde tæt sammen, og at det giver problemer, hvis lærerne i modtagelsestilbuddene ikke er uddannet til den særlige opgave, det er at undervise elever, som hverken kender det nye sprog eller engelsk. Den udfordring beskrives i øvrigt også i reportagerne i fagbladet Folkeskolen.

Ønsker penge – får frihed

På tværs af landene fremhæves det, at det er et problem i arbejdet med flygtningebørn, at der tit er en uklar ansvars- og rollefordeling mellem kommune og skoler. »Således peger litteraturstudiet på vigtigheden af at udarbejde klare retningslinjer herfor samt at afsætte de nødvendige ressourcer«, som det formuleres i rapporten. De gode løsninger koster, og det går igen i de internationale erfaringer.

Og så er vi tilbage ved regeringens slåskamp med KL om penge til integrationen. Skolegangen er en af det store poster, og KL ønsker sig penge og større frihed til at løse opgaven.

LÆS OGSÅFør politisk magtkamp: Her er KL's hovedkrav til Hjort

Som diskussion på KL's Kommunaløkonomiske Forum viste, går det tungt med pengene. Men undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har bebudet, at der kommer et udspil om, hvordan opgaven kan løses. Det vil blandt andet betyde mere frihed til kommunerne. Om det vil give bedre undervisning til Negin og Alaa, afhænger af kommunernes evne til at gøre det for færre penge.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Tak til regeringen for at udskyde skattelettelser

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce