Annonce
Annonce
Uddannelse

Lærer: Tests er usikre

Nationale tests i folkeskolen kan give panik og forvirring.

Annonce

Folkeskolelærer Marina Norling Jensen fra Arden Skole i Nordjylland er »dybt ulykkelig« over, at de nationale tests, der begynder om to uger, er obligatoriske at gennemføre.

Jeg tør slet ikke stole på, hvad de nationale tests siger

Marina Norling Jensen, lærer

Problemet er, siger hun, at resultaterne af prøverne kan »stikke i alle mulige retninger«, fordi de er såkaldt adaptive og stiger eller falder i niveau, alt efter hvad eleven løbende svarer. Hvis eleven svarer lidt tilfældigt i de første spørgsmål, giver det ifølge hende kæmpe udsving i det samlede testresultat:

»Jeg tør slet ikke stole på, hvad de nationale tests siger. Nogle gange siger de det samme, som vi ved, om en elev, og andre gange noget andet. Nogle gange har en elev, der klarer sig dårligt i dagligdagen, vist meget gode resultater i de nationale tests og omvendt. Derfor er det meget usikkert, hvad vi kan bruge de nationale tests til«, siger hun og tilføjer:

»Problemet er også, at de nationale tests kan give forældrene unødigt mange bekymringer, uden at der er grund til det, hvis det er et spørgsmål om tilfældigheder, at barnet har klaret sig dårligt«.

LÆS OGSÅNationale tests i skolen er ubrugelige

Ikke pædagogisk værdigt

Kan lærerne ikke bare lade være med at bruge resultaterne til noget?

»Når forældre kommer til skole-hjem-samtale, kan vi jo ikke bare sige: De nationale tests virker ikke, men den her diktat, som jeg har lavet, siger i virkeligheden det hele. Og dit barn læser faktisk godt«.

Hvor meget bruger I resultaterne i undervisningen?

»Som lærer kan man let gå i panik og blive forvirret, når en elev pludselig ligger under middel i en national test, men ellers klarer sig godt til daglig. Så bliver man bekymret over, om man har fejlvurderet eleverne. Og derfor er det en fristelse at begynde at bruge meget undervisningstid på ting, man tror vil gavne eleverne i de nationale tests. Eksempelvis at dele ordkæder, selv om det ingen mening giver i forhold til at træne mere komplekse færdigheder, som de nationale tests jo ikke måler. Det er ikke pædagogisk værdigt«.

Redaktionen anbefaler

Eksperter dumper nationale tests

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce