Annonce
Annonce
Uddannelse

Eksperter dumper nationale tests

De nationale tests i folkeskolen bør skrottes, siger forskere. Minister afviser kritikken.

Annonce

To uger før alle folkeskoler i landet begynder at gennemføre de obligatoriske nationale tests af eleverne, retter flere forskere en skarp kritik af testene: De kan ikke bruges til det, som de er tiltænkt.

Ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside skal testene give lærerne et »indblik i den enkelte elevs niveau« og bruges som »et pædagogisk redskab«.

Rent teknisk måler den så upræcist, at den ikke kan sige noget om, hvad den enkelte elev kan

Jeppe Bundsgaard, professor, Aarhus Universitet

Men det kan de ikke, fastslår Jeppe Bundsgaard, der er professor i fagdidaktik og it ved DPU, Aarhus Universitet, i en Kronik i Politiken. Han vurderer, at den er »ubrugelig« på elevniveau og kun kan vise, hvordan en klasse ligger i forhold til andre klasser:

»Rent teknisk måler den så upræcist, at den ikke kan sige noget om, hvad den enkelte elev kan. Det er et problem, fordi lærerne tillægger resultaterne fra de nationale tests stor værdi og begynder at handle ud fra det enkelte barns resultater. Det her er sørgeligt misbrug af samfundets midler. Problemet er også, at forældrene tror, de får en sand viden om deres børn. Det gør de ikke«, siger Bundsgaard, der bakkes op af flere forskere.

Ph.d.: Gør mere skade end gavn

Ifølge Undervisningsministeriet kostede det 110 millioner kroner at udvikle de nationale tests, og prisen for at gennemføre er 13-14 millioner kroner årligt.

Bundsgaard mener, at lærerne i bedste fald kan bruge de nationale tests til at se, om en elev ligger over eller under middel.

Statistiker og professor Peter Allerup, DPU, Aarhus Universitet, er enig.

»Bundsgaard har fuldstændig ret i, at de nationale tests ikke egner sig til individuelle målinger«, siger han.

Tomas Højgaard, der er ph.d. og lektor i matematikkens didaktik på DPU, Aarhus Universitet, vurderer, at de nationale tests bør sløjfes, som de ser ud i dag: »Læreren kan ikke se ud af testen, hvad eleven samlet set trænger til at få gjort mere ud af. Den viden går i realiteten tabt, fordi testen er adaptiv, og det er den viden, der er værdifuld for læreren. I sin nuværende form er man bedre stillet ved at skrotte dem. De gør mere skade end gavn«.

LÆS OGSÅElever i 3. og 4. klasse lider af eksamensangst

10 gange i løbet af skoletiden skal eleverne gennemføre obligatoriske nationale tests, der blev indført i 2010, i blandt andet dansk og matematik.

Testene varer 45 minutter, tages på en computer og er selvscorende, hvilket betyder, at lærerne ikke selv retter testene. Derudover er de adaptive, hvilket betyder, at testene tilpasser sig elevernes faglige niveau undervejs.

Tester kun lille hjørne af faget

Ud over at de nationale tests ifølge forskerne ikke egner sig til at måle den enkelte elevs niveau, kritiserer de, at testene måler for snævert i eksempelvis læsning.

»De tester kun de allermest simple dele af et fag og kun et lille hjørne. Dermed er der risiko for, at læreren skævvrider opmærksomheden i undervisningen mod det, der testes i«, siger Tomas Højgaard.

Morten Misfeldt, professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, kalder de nationale tests »et problembarn«: »Det er vigtigt, at vi måler, hvad eleverne kan i folkeskolen. Men hvis ikke vi kan stole på det, som de nationale tests måler, er det meget ærgerligt, fordi det vil skabe utryghed. Lærerne lægger jo meget vægt på, hvordan deres elever performer i testene«.

LÆS OGSÅBondo: Nationale test er blevet et kontrolinstrument

Lærerformand Anders Bondo Christensen erklærer sig enig i forskernes kritik.

»De nationale tests fungerer ikke som et pædagogisk redskab til lærerne, og de måler ikke på det, der er vigtigt. Lærerne begynder af gode grunde at undervise, så eleverne klarer sig godt i de nationale tests. Det er pludselig blevet en målsætning, og derfor træner man i stigende grad eleverne i at kunne sætte streger og dele et langt ord, der består af flere ord. Vi risikerer at bruge for meget undervisningstid på noget, som ikke giver mening. Vi har et stort testsystem, der ikke kan bruges«, siger han.

Skole og Forældre: Ikke teste for testens skyld

Forskernes udmeldinger får nu Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, til at sige, at testene bør droppes og erstattes af noget, der tester elevernes faglighed bredere, og som lærerne kan bruge pædagogisk:

»Vi vil gerne have, at der er tests, men ikke for testenes skyld. Hvis læreren kun kan se, om en elev ligger i den ene eller den anden ende på en skala, kan man ikke bruge det som det pædagogiske værktøj, det var tiltænkt, hvor man kan se et barns problemområder og udfordringer. De nationale tests er blevet ophævet til den gyldne sandhed om folkeskolen. Nu skal de tales ned fra den piedestal«.

LÆS OGSÅVenstre vil have flere test i folkeskolen

Der er flere alternativer til de nuværende nationale tests, påpeger eksperterne. Lektor Tomas Højgaard anbefaler en mere »bredspektret prøve«:

»Hvor man måske supplerer de nationale tests med mundtlige prøver og projektarbejde, og hvor man så lader læreren være den, der forholder sig til besvarelserne – og ikke en computer«.

Skæv til Pisa-undersøgelserne

Professor Jeppe Bundsgaard anbefaler, at man kigger på den måde, man tester på i Pisa-undersøgelserne.

»For her tester man noget, der er mere væsentligt, og ikke kun et lille hjørne. Man tager udgangspunkt i et hverdagsproblem og ikke kun ’multiple choice’«.

Men de nationale tests er ikke det eneste evalueringsredskab, som lærerne har, og de kan »ikke stå alene«, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

»Det her er jo blot et af flere redskaber, som lærerne kan bruge til at evaluere både den enkelte elev og en klasses niveau«, siger hun og påpeger, at hvis eleverne testes bredere, som forskerne foreslår, vil testen tage for lang tid.

Forskerne siger, at de nationale tests ikke kan bruges til at måle på individniveau?

»Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad tre forskere mener. Evalueringen af de nationale tests peger på, at lærerne bredt set kan bruge testene. Så den evaluering viser flere nuancer«, siger hun og tilføjer:

»For de elever, der ikke er de flittigste til at sige noget i timerne, kan det være svært at fastlægge, hvor deres niveau er. Det her kan være et redskab, der kan være med til at spore lærerne ind på elevernes niveau«.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Nationale tests i skolen er ubrugelige

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce