Annonce
Annonce
Uddannelse

Løkkes tæskehold får svært ved at få alle de unge med

Analyse: Regeringen er klar med en ny ekspertgruppe, som skal sikre, at de bageste kommer med på uddannelsesvognen. Men minefyldt farvand venter.

1

Det mest brændende spørgsmål i den danske uddannelsespolitik lyder: Hvad skal der gøres ved, at hver femte elev farer vild på vejen fra skolen til en uddannelse?

Regeringens svar er nedsættelse af en ekspertgruppe.

Fredagens nyhed til Uddannelsesdanmark er, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sammen undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) sætter otte eksperter til at give et bud på, hvordan de bagerste i uddannelseskapløbet kan komme med. Navnet på gruppen bliver det mundrette Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, og opgaven er helt i forlængelse af Løkkes engagement i spørgsmålet, som han har haft både i og uden for statsministerkontoret: Nemlig hvordan de forskellige ungdomsuddannelser kan spille bedre sammen, så færre falder ud over kanten og ned i uddannelseskløften.

LÆS OGSÅLars Løkkes uddannelsesreformer starter i Ruds Vedby

Initiativet vil blive godt modtaget, og ingen vil modsige, at regeringen tager fat på det største problem i uddannelsessektoren. Problem er gået i arv fra regering til regering og har gjort målsætningen om uddannelse til alle til en smuk hensigtserklæring, som aldrig har været i nærheden af at blive en realitet. Opgaven, som den nye gruppe har foran sig, er imidlertid gigantisk, og selv om optimismen i dag vil lyse ud af Ellen Trane, er faren for fiasko desværre stor. Det skyldes dels, at regeringen har gjort opgaven endnu sværere, end den var i forvejen, og dels at problemet er meget komplekst. Fandtes der en snuptagsløsning, var den grebet for længe siden.

Her følger en oversigt over nogle få af de mange miner i det farvand, det nye ekspertudvalg bevæger sig ud i.

1. mine: Omvendt rækkefølge

Den nye gruppe skal arbejde, mens reformer af skole og uddannelser fejer hen over landet. Der er allerede justeringer på vej af skolereformen. Reformen fastholder samtidig, at skolen sluttes med en afgangsprøve, fordi ingen skal kunne dumpe skolen. Det bliver modarbejdet af en senere reform af erhvervsuddannelserne, der indførte et karakterkrav på 2 i dansk og matematik ved indgangen og dermed de facto gjorde skolens afgangsprøve til en eksamen, elever kan dumpe. Samtidig var reformen af erhvervsuddannelserne blandt andet finansieret af en beskæring af uddannelsesvejledningen i skolen. Noget, mange har kritiseret for at pege i en anden retning end hjælp til at finde den rette vej fra skole til uddannelse.

Den nye ekspertgruppe skal efter planen arbejde frem mod 2017. I løbet af den tid er der bebudet et udspil til en gymnasiereform, som alle venter vil indebære et karakterkrav på 4 til gymnasiet. Hvordan hænger det sammen med ønsket om sammenhæng mellem uddannelserne? Og med ønsket at skabe mere prestige og anseelse til erhvervsuddannelserne, når det vil kræve højere karakterer at blive student end murer?

Dårligt, vil mange sige.

Spørger man i regeringen, lyder svaret, at reformerne er nødvendige, og det er bedre sent end aldrig, at der nu kommer fokus på sammenhæng på unge på kanten. Det kan man sige. Men det ændrer ikke på billedet af, at uddannelsespolitikken lider under, at der reformeres først og forsøges at lave sammenhæng siden.

2. mine: Klumpspil af eksperter

Næste hindring er at koordinere anbefalingerne mellem de mange forskellige grupper og råd. I de godt 20 år, jeg har fulgt dansk uddannelsespolitik, mindes jeg ikke, at der har været flere eksperter og udvalg, end der er i dag. Nogle af gruppernes opgaver overlapper åbenlyst hinanden. Tag for eksempel Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Kvalitetsforum for Folkeskolen, Inklusionsekspertgruppen og tilhørende referencegruppe, Udskolingsarbejdsgruppen, Nationalt Dialogforum for Vejledning. Forsæt selv listen. Den er ikke udtømmende og lander på over 20 grupper, som mødes i Undervisningsministeriet og taler om skole og uddannelse. Løkkes nye tæskehold får et hyr med bare at få overblik over de mange grupper, arbejdsnotater og tilgængelig viden på området.

Der er en oplagt fare for klumpspil, når så mange grupper med kort og lang tidshorisont skal forslå ændringer. De korte tidsfrister for nogle arbejds- og ekspertgrupper rummer også den risiko, at det i sidste ende bliver ideologi og ikke viden, der vil præge lovforslagene.

3. mine: Bristede drømme på cv’et

Ekspertgruppen skal også forholde sig til, at landets gymnasier og erhvervsuddannelser ejer sig selv og får penge per elev. Det betyder, at hver enkelt institution kæmper for at få butikken til at køre rundt og få flere elever ind, og at også fagligt svage elever bliver lukket ind. Det fører blandt andet til stort frafald på erhvervsuddannelserne, hvor kun hver anden kommer gennem den uddannelse, de starter på. Institutioner kan desuden henvise til, at de har levet op til et politisk ønske om uddannelse til alle.

LÆS OGSÅNy rangliste afslører store forskelle på danske gymnasier

For nogle elever er prisen et cv fyldt med bristede drømme og ikke afsluttede uddannelser. For den gruppe er der tilbud, hvor kommune og stat sammen skal finde penge til for eksempel produktionsskoler eller erhvervsgrunduddannelsen. Desuden er der statsbetalte koordinerede ungdomsuddannelser, som har 2.500 pladser og for tiden slås for at finde fodfæste. Løkkes nye tæskehold skal forholde sig til, at der en statsbetalt hovedvej, hvor hver femte farer vild. Og alternative biveje, som koster stat og kommune dyrt.

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse får en svær opgave. Som en kilde tæt på forløbet udtrykker det, vil det nærmest være et mirakel, hvis det lykkes.

Redaktionen anbefaler

Sådan kommer der bom ved indgangen til gymnasiet

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce