Annonce
Annonce
Uddannelse

Minister om tidlig læring: Der kan være 30 millioner ord til forskel på hvor mange ord et skolebarn har hørt

Ellen Trane Nørby vil med læringsmål bryde den sociale ulighed fra børn er helt små.

Annonce

Danske daginstitutioner er generelt ikke gode nok til at udligne den sociale ulighed, der er blandt børn, siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).

Men det er netop i børnenes tidlige år, at der bør sættes ind, hvis Jonas og Frederik skal have samme udgangspunkt, når de starter i skole, siger ministeren.

Hun vil have centralt fastsatte læreplaner og læringsmål, som alle daginstitutioner skal følge. Siden læreplanerne blev indførst for ti år siden, har daginstitutionerne selv defineret deres læringsmål.

»Læreplanerne er blevet en del af den pædagogiske praksis og har mange steder været med til at udvikle kvaliteten af dagtilbuddene. Vi vil revidere dem, så de i højere grad kan være med til at bryde den negative sociale arv. Der er brug for mere systematik omkring de børn, der kommer fra ressourcesvage hjem. Kvaliteten af læringsplanerne skal være højere, end de nogle steder er i dag«, siger Ellen Trane Nørby.

UDVIKLINGHvad kan man forvente af små børn?

Hvad er problemet med de læringsmål, som daginstitutionerne selv definerer?

Aktivitet og leg kan være fint, men det er vigtigt, at også sproget, motorikken og de sociale kompetencer er i højsædet

Ellen Trane Nørby

»Vi har en evaluering, der viser, at der i for høj grad er fokus på hvilke aktiviteter børnene skal igennem i stedet for, at fokus bliver på hvilken udvikling og læring, børnene skal have. Aktivitet og leg kan være fint, men det er vigtigt, at også sproget, motorikken og de sociale kompetencer er i højsædet. Det handler ikke kun om skoleparathed, men også om livsduelighed: At gøre børnene parate til at blive stærke mennesker. Og der er det altså ikke nok, at man blot har været gennem nogle aktiviteter«, fortæller undervisningsministeren.

Ordforrådet sladrer

Hun henviser til amerikanske studier, der viser, at et barns ordforråd er betinget af hvilket type hjem, det kommer fra.

»Der kan være 30 millioner ord til forskel på hvor mange ord et barn, der starter i skole, kan have hørt alt afhængig af, om de kommer fra et ressourcestærkt eller ressourcesvagt hjem. Det understreger behovet for, at vi i højere grad sørger for, at vores læreplaner er gearet til at have en systematik om de børn, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem. Især de børn har behov for, at der kommer en højere kvalitet i vores dagtilbud«.

Hvor stor er den børnegruppe, der især har brug at blive løftet?

»Vi taler ikke få procent, vi taler om en alt for stor gruppe. Der er jo 15-17 procent elever, der forlader folkeskolen uden de basale færdigheder i dansk og matematik. Rigtig mange af dem er allerede bagefter, når de starter i skolen«.

Det er også vigtigt, at de pædagogiske læreplaner ikke bare er noget, man skal udfylde på et stykke papir, fordi det står der i reglerne

Ellen Trane Nørby

Så de læringsplaner, som daginstitutionerne indtil nu har brugt, har ikke været gode nok?

»Vi kan se, at der ikke alle steder kommer lige god kvalitet ud af de penge, der bliver brugt. De penge skal give gode, trygge lærende miljøer for børnene. Det er også vigtigt, at de pædagogiske læreplaner ikke bare er noget, man skal udfylde på et stykke papir, fordi det står der i reglerne. Så har det ikke den effekt, som det skal have«.

Lærer børn generelt for lidt i dag i daginstitutionerne?

»Nej, ikke generelt. Men der er meget stor forskel på, hvor meget de lærer. Spredningen er meget, meget stor, så nogle steder: 'Ja'. Jeg kan godt høre, at der er en tendens til - i debatten om leg og læring i daginstitutioner - at der tit kommer en polarisering, og så bliver det til enten leg eller læring. I mit univers er det leg og læring. Der er jo ingen leg uden, at der også er et læringsperspektiv«.

Det lyder som skolificering?

»Det handler på ingen måde om skolificering, men at sikre, at der er et læringsperspektiv og en kvalitet i dagtilbud, som vi immervæk bruger 25 milliarder kroner på årligt. Men vi er heller ikke gode nok til at skabe en god overgang til skolerne. Overgangen mellem daginstitution og skole er for nogle børn meget svær. Derfor er der behov for, at vi arbejder med den overgang i vores læreplaner. Som det er i dag, er der ingen kobling. Det er en selvstændig opgave nu med revisionen af læreplanerne«.

Mere læring nogle steder

Skal der være mere læring i daginstitutionerne?

»Der skal være læring på en anden måde. Men ja, nogle steder skal der være mere læring, men det er ikke en skolificering. Vi skal have mere opmærksomhed på, at der er nogle børn, der lærer mindre end andre børn på selvsamme stue, fordi de ikke kommer fra lige så ressourcestærke hjem. Dem skal vi være bedre til at opsamle«.

REPORTAGEForældre i Hylet: Leg er vigtigere end læreplaner

Hvad skal børn så kunne, når de er 2 og 5 år?

»Det kan jeg ikke skematisk svare på. Men der er nogle, der ikke kan det, man har en forventning om, man skal kunne. Eksempelvis kunne knytte relationer og venskaber, der er ekstremt vigtigt for, at børn trives. En forudsætning for, at de kan lære er, at de trives«.

Hvordan kan pædagogerne være sikre på, at børnene så lever op til de centralt fastsatte læringsmål - skal pædagogerne teste dem?

»Det er der ikke lagt noget fast på overhovedet. Så langt er vi ikke på nuværende tidspunkt. Noget er lettere at måle end andet«.

Hvad vil centralt fastsatte læringsmål betyde for det enkelte barn?

»At forældre, der ikke har de største ressourcer, i endnu højere grad end nu, kan være betrygget i, at deres barn får den stimulering, der skal til«.

Redaktionen anbefaler

Minister: Der skal fastsættes centrale læringsmål for 0-5-årige

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce