Annonce
Annonce
Uddannelse

SF og DF: Alle skoler skal kunne gøre dagen kortere

Partier vil give skolerne frihed til let at kunne skrue ned for timetal. Forældre, lærere og forsker bakker op.

Flere partier vil ændre folkeskoleloven, så det bliver langt nemmere for skolerne at gøre skoledagene kortere.

Det er allerede i dag muligt for folkeskolerne at veksle den såkaldte understøttende undervisning, der ligger ud over de ’rigtige fag’, til at have to voksne i undervisningen – og på den måde gøre skoledagen kortere. Men det gælder kun for eleverne på mellemtrinnet og udskolingen og kun i »helt særlige tilfælde«.

Det vil blandt andet SF ændre på.

»Mange skoler er ikke lykkedes med at få den understøttende undervisning til at fungere. Meningen var jo, at eleverne her kunne have aktivitetstimer og komme ud i landet og have en varieret skoledag. Ganske få steder er lykkedes med det – blandt andet fordi folkeskolereformen er underfinansieret. Derfor siger vi, at de skoler, der ikke kan få det til at fungere, skal have lov til at veksle de timer til to voksne i klassen i stedet for«, siger partiets folkeskoleordfører, Jacob Mark, og tilføjer:

»I dag skal der særlige tilfælde til, for at skolerne kan få lov til det. Vi mener, at man skal fjerne det krav fra loven, så skolerne selv kan bestemme«.

STATUS2 år med reform følger planen trods kritik

Antallet af timer til understøttende undervisning varierer alt efter klassetrin og kan eksempelvis være fem lektioner om ugen.

Opblødning er i tråd med reformen

Præcis hvor mange skoler der i dag bruger finten i loven – nærmere betegnet paragraf 16 b – har Undervisningsministeriet ikke noget nyt tal på. Men en opgørelse fra i sommer viser, at 73 folkeskoler ud af knap 1.300 brugte muligheden.

I sidste uge skrev lærernes fagforeningsblad på folkeskolen.dk, at 37 kommuner havde åbnet for, at skolerne kan søge om en kortere skoledag. Men at der er stor forskel på, hvor åben døren reelt står i de kommuner, som skolerne skal sende en ansøgning til. Tolkningen af loven giver nemlig problemer, blandt andet på grund af formuleringen om de »særlige tilfælde«.

»Vi skal gøre det endnu mere smidigt, når vi kommer til at kigge på det efter sommerferien i forligskredsen, så skolerne ikke længere skal have en pædagogisk begrundelse. Det ville være fint, hvis man lokalt selv kan bestemme, hvad man vil bruge den understøttende undervisning til. Vi gik jo i sin tid til forhandlingerne med et ønske om en skoledag fra klokken 8 til 14, og det kan en ændring være med til at indfri«, siger Alex Ahrendtsen, der er folkeskoleordfører for DF.

Går det ikke direkte mod intentionen med reformen?

»Det går imod Socialdemokraternes idé om en heldagsskole og for så vidt også de radikales. Men det går ikke imod det, som vi og andre gik til forhandling på. Jeg håber, at vi får normaliseret tingene«.

REPORTAGEEn skoledag med fransk, fællessamling og mange fag

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Via University College, giver de to politikere ret i, at loven med fordel kan ændres.

»Det er jo kun, hvis skolen kan levere nogle helt konkrete begrundelser på klassetrinnet, eksempelvis udfordringer med diagnoser, at skolen kan få dispensation i dag. Politikerne kan bløde op for paragraf 16 b og give kommunerne mulighed for at bruge den endnu mere liberalt og uden at søge dispensation – så længe det, skolerne så gør i stedet for, har faglige pædagogiske kvaliteter«, siger han.

LÆS OGSÅFrederiksberg Kommune går imod skolereformen

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er »helt på linje med SF og DF« og ser et behov for at justere loven.

»Der er behov for at justere på loven, så skolerne har større mulighed for at få en kortere skoledag og to voksne i klassen«, siger Anders Bondo.

Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, kalder også på mere frihed til skolerne:

»Hvis ikke en skole er i stand til at bruge den understøttende undervisning til at gøre skoledagen mere spændende, fordi ressourcerne ikke er til det, giver det god mening at gøre skoledagen kortere«.

For tidligt med ændringer

Men regeringspartiet Venstre er ikke klar til at ændre på folkeskolereformen.

»Det er fint, hvis andre partier synes, at der er et behov for en lovændring. Men vi er jo en flok partier i forligskredsen, der skal blive enige først, og der er Venstre ikke endnu. Jeg er nervøs for, at vi udvander skolereformen, hvis vi gør det. Vi var jo enige om fra starten, at det var nødvendigt at give eleverne nogle flere timer, fordi vi gerne ville løfte børnene fagligt. Hvis vi dropper den understøttende undervisning nu, kommer der ar og ridser i den aftale, vi fra starten var enige om«, siger undervisningsordfører Anni Matthiesen.

ELLEN TRANE NØRBYLange skoledage er skolernes ansvar

I Skolelederforeningen kalder formand Claus Hjortdal det »ærgerligt, hvis partierne ryster på hånden nu«, fordi det er for tidligt at lave ændringer, og skolerne bliver hele tiden bedre i reformen.

»Jo flere skoler der gør dagen kortere, jo flere massive krav får vi fra forældre og elever, der ønsker at få tidligere fri. Man skal tænke sig godt om her, for det at have to voksne i undervisningen har ingen effekt, hvis eleverne blot laver mere af det samme. Det var netop mere undervisning af samme slags, vi gerne ville undgå«, siger han.

Redaktionen anbefaler

Reportage: En skoledag med fransk, fællessamling og mange fag

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce