Annonce
Annonce
Uddannelse

Skoledage bliver kortere - er det fidus eller fiasko?

Mange kommuner vil gøre skoledage kortere. Nogle frygter det vil udvande skolereformen. Andre håber det er en ny og bedre begyndelse.

3

Hvad er der snart tilbage af skolereformen?

Sådan spurgte en af mine kollegaer, da jeg forleden fortalte, at nu vil også Københavns Kommune lade skoledagens længde være op til skolelederen.

Det er et rigtigt godt spørgsmål. 38 kommuner har nu tænkt sig at lade skolene slække på timetallet og flere vil ifølge lærernes fagforeningsblad på Folkeskolen.dk gå i samme retning. Dertil kommer at flere af partierne bag reformen efterlyser, at reformen justeres og gøre mere fleksibel end den er i dag. Og at undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har bebudet justeringer, der også skal pege i retning af større fleksibilitet og mere frihed til kommunerne.

Så når reformens hovedformål er at give eleverne en »længere og mere sammenhængende skoledag« kan man sagtens argumentere for, at udviklingen går i en anden retning, og at der ikke er meget tilbage. Skoledagene bliver kortere i næsten halvdelen af landets kommuner, og det går mange steder trægt med at lave mere sammenhæng i dagen. På den måde er forløbet om skolereformen endnu et eksempel på, at det sjældent går som præsten og politikerne prædiker i uddannelsespolitik.

LÆS OGSÅ Frederiksberg Kommune går imod skolereformen

Men udviklingen er ikke entydig, og det er af flere grunde alt for tidligt at smide skolereformen på historiens mødding. For alt afhænger af øjnene, der ser på udviklingen og de kortere skoledage rummer både muligheder og farer for skolereformen. Her følger et bud på 2 muligheder og 2 farer ved kortere skoledage.

1. Understøttende tidsspilde

Såvel politikere som forskere har peget på, at det allerede i dag er muligt for folkeskolerne at veksle den såkaldte understøttende undervisning, til at have to voksne i undervisningen – og på den måde gøre skoledagen kortere. Men det skal hver gang begrundes og gælder kun i »helt særlige tilfæld«, som det hedder i loven. Særlige tilfælde kan være klasser, hvor elever mobbes eller hvor larmen er så heftig, at elever skal have høreværn på for at holde det ud.

Det vil SF og Dansk Folkeparti ændre på, fordi den understøttende undervisning - altså forskellige aktiviteter som for eksempel at beregne træers højde i skoven eller lave ordstafet i skolegården - ikke fungerer i praksis. Partierne vil give skolerne mulighed for at veksle det, som nogle elever kalder understøttende tidsspilde om til to voksne i klassen i stedet for. Præcis hvor mange skoler der i dag bruger finten i loven – nærmere betegnet paragraf 16 b – har Undervisningsministeriet ikke noget nyt tal på. Men en opgørelse fra i sommer viser, at 73 folkeskoler ud af knap 1.300 brugte muligheden.

LÆS OGSÅ SF og DF: Alle skoler skal kunne gøre dagen kortere

Kortere skoledage er en mulighed for at gøre reformen mere populær og sikre at skolerne kan styrke undervisningen ved at der bliver færre men bedre timer. Hvis altså det går, som optimisterne håber.

Men det rummer også en fare for selve ideen i reformen. For hvis den understøttende undervisning forsvinder og erstattes af klassisk røv til bænk undervisning, kommer der ikke variation i skoledagen og hjælp til de skoletrætte elever, der i dag sidder og vipper rastløst på stolen. Da reformen har betydet flere timer i dansk og matematik og desuden engelsk fra første klasse risikerer det at blive et endnu skridt i retning af den boglige skole, hvor de praktiske og kreative fag glemmes eller nedprioriteres, mens der bliver testet, talt og terpet i de klassiske skolefag.

2. Glade lærere

En anden nok så væsentlig fidus ved at korte skoledagene, er at det vil gøre lærerne mildere stemt overfor reformen. Det har fra starten været reformens største problem, at den blev knyttet sammen med afskaffelsen af lærernes arbejdtidsaftale og har haft som præmis, at der skal skulle leveres mere og bedre undervisning med kortere tid til forberedelse. Reformen er født i kamp med lærerne, og det er vel efterhånden kun Finansministeriets moderniseringsstyrelse, som ikke har erkendt, at det var en fejl. Med en opblødning af kravet til timetal er der mulighed for at få lærerne og Danmarks Lærerforening til at gå mere konstruktivt ind i arbejdet med reformen.

Men også her har medaljen en bagside. For med til historien bag skolereformen hører, at den er en reaktion på, at kommunerne i årevis har hugget en hæl og fjernet et par timer på skoleskemaet for at få regnskabet til at gå op. Frem til kort før reformens indførelse, faldt elevernes gennemsnitslige timetal år for år. Og det var en genganger i pressen at beskrive kommuners vanskeligheder ved at leve op til de de fastsatte timetal. Vil historien gentage sig, når kommunerne får frihed til at korte dagen? Det vil tiden vise.

Kommunernes Landsforening (KL) er i øvrigt lige så kritisk over for at slække på skoledagens længde, som lærerforeningen er begejstret. Det skyldes selvfølgelig, at KL er bange for at lærerne lokalt vil tilkæmpe sig forberedelsestid, der minder om tiden før afskaffelse af arbejdstidsaftalen. Sker det vil arbejdsgiverne i KL se det som et tilbageskridt i deres kamp for at få lærerne til at undervise en større del af deres arbejdstid.

Omvendt må man sige, at den understøttende undervisning kun få steder er blevet som håbet. Og hvis ikke skolerne evner at bruge den understøttende undervisning til at gøre skoledagen mere spændende, fordi ressourcerne ikke er til det, er det oplagt at gøre skoledagen kortere. Elevernes tid er for dyrebar til understøttende tidsspilde.

LÆS OGSÅ Reportage: En skoledag med fransk, fællessamling og mange fag

Så hvad bliver der så tilbage af skolereformen, når skoledagen bliver kortere? Det vil afhænge af den enkelte skole og kommune om det bliver en fidus eller en fiasko. Og den forskel på stærke og svage skoler er stadig reformens største udfordring.

Redaktionen anbefaler

Skolereform splitter de borgelige partier

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce