Annonce
Annonce
Uddannelse

Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat

Intensive læringsforløb skal rykke folkeskolens fagligt svageste elever, så de kan begynde på en ungdomsuddannelse. »Fornuftigt«, siger forsker.

Fakta

Uddannelsesparat

I 8. klasse får eleverne deres første 'uddannelsesparathedsvurdering', som skole og uddannelsesvejledere står bag.

Kriterierne for at blive erklæret parat er et gennemsnit på mindst 4, og at eleven har de 'nødvendige personlige og sociale forudsætninger' for at gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.

Mere end hver fjerde elev – eller 27 procent – i 8. klasse bliver erklæret ’ikke uddannelsesparat’ til en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Det viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet. Sidste år var tallet 25,8 procent.

Eleverne har dermed ikke de »faglige, personlige og sociale forudsætninger«, der ifølge vurderingen skal til for at starte på en ungdomsuddannelse.

Samtidig viser tal fra ministeriet, at hver femte elev stadig ikke har en ungdomsuddannelse, syv år efter at de er blevet færdige med grundskolen.

»Alt for mange«

At 27 procent i 8. klasse ikke vurderes klar, er »alt for mange«, vurderer uddannelsesforsker Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, Cefu, Aalborg Universitet i København.

»Så mange burde ikke være ikke-parate. Præcis hvorfor er svært at svare på, fordi det er vanvittig komplekst. Et bud er, at der er for mange grupper af unge, som folkeskolen ikke har nok forventninger til. Grupper, der har meget fravær eller sociale problemer, eller som har ordblindhed, der ikke opdages«, siger hun og peger på en anden mulig årsag:

Turboforløb, hvor man tager nogle elever ud af skolen, laver et forløb og sætter dem tilbage igen, tegner til at være et godt redskab.

Noemi Katznelson

»Kravene for at komme ind på ungdomsuddannelserne er øget. Feltet har flyttet sig, og det betyder, at også de stille piger nu marginaliseres. Samtidig er muligheden for at klare sig ved at få faglært arbejde forsvundet. Så skolens opgave er blevet til en anden: at få alle med«.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ser med alvor på de 27 procent, men henviser til, at uddannelsesparathedsvurderingen i 2014 blev fremrykket fra 9. til 8. klasse:

»Det medfører yngre og ofte mindre afklarede elever, men også bedre tid til at arbejde med modenhed og uddannelsesparathed. Tallet er lidt højere end forventet, så der er behov for en indsats for de unge. Lige nu svigter vi en betydelig del af vores unge i grundskolen«, siger hun.

Ministeriet forsøger nu at sætte ind ved at satse på såkaldte turboforløb i form af intensive læringsforløb, som der er gode erfaringer med. Eksempelvis har projektet ’Lær for livet’ vist, at elever med en skolegang præget af nederlag kan styrkes markant på blot få uger. Samtidig dokumenterer den viden, som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har samlet, »markante faglige fremskridt ved brug af turboforløb«.

LÆS OGSÅHvert fjerde sårbare barn afslutter ikke skolen

Derfor har satspuljepartierne afsat knap 21 millioner kroner til at give omkring 5.000 elever mulighed for at få et turboforløb. Pengene er »givet fornuftigt ud«, siger forsker Noemi Katznelson:

»Turboforløb, hvor man tager nogle elever ud af skolen, laver et forløb og sætter dem tilbage igen, tegner til at være et godt redskab. Især fordi der både fokuseres på det faglige, det sociale og det personlige element«.

Et af de intensive turboforløb, der allerede er i gang, er et projekt i Tønder Kommune, der hedder ’Work and School Project’, Wasp. Det er rettet mod elever fra 6. til 10. klasse, der ikke trives i skolen, som ofte har fravær eller ikke er aktivt med i timerne. Forløbene varer en til to uger og kan være op til otte gange på et år.

»Ofte vil det være for elever, som skolerne er bekymrede for ikke bliver uddannelsesparate, det kan både være bulderbassen og den stille pige. Vi hjælper eleverne med at blive afklaret om, hvad de vil, og vi arbejder hele tiden meget tæt sammen med folkeskolerne«, siger Lene Faaborg Stenger, daglig leder af Wasp.

Turboforløb løser ikke problemet

Undervisningen af eleverne er på mange måde anderledes end i en folkeskole. Typisk er der en underviser til en gruppe på seks-syv elever, og undervisningen er meget praksisorienteret og foregår ofte på et værksted, fortæller hun.

»Det handler om, at det skal give mening for eleverne. Hvis man gerne vil være mekaniker, men ikke gider matematik i skolen, kan det hjælpe at komme ud på et værksted og bruge matematikken i praksis. Så vi rykker meget ud af klasselokalet, og vi bruger meget kroppen til at lære«.

Succesraten for elever, der har været gennem forløbet, er stor. Cirka 96 procent går videre til en ungdomsuddannelse.

Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, ser med bekymring på de 27 procent og vedkender sig skolernes ansvar, men siger samtidig:

»Der ligger jo et vilkår i det, som eleven har med hjemmefra. Vi kommer aldrig ned på nul procent. Turboforløb er et udmærket supplement, men løser ikke i sig selv problemerne«.

---------------------------

Rettelse: Vi skrev i overskriften i en tidligere version, at hver fjerde elev i 8. klasse er 'uegnet til uddannelse'. Det kan man ikke konkludere så tidligt. De betegnes som 'ikke uddannelsesparate' til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, men som det fremgår af artiklen, kan mange af dem tage den senere.

Redaktionen anbefaler

Kraka: Danske ungdomsuddannelser er langtfra forgyldte

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce