Annonce
Annonce
Uddannelse

Karakterkrav på Københavns Universitet kan dræbe små fag

KU vil indføre karakterkrav på 6. Det efterlader ganske få nye studerende på de små fag, der er truet af lukning, viser notat.

Hvis Københavns Universitet som planlagt indfører et krav om, at ansøgere skal have mindst 6 i karaktergennemsnit for at kunne søge om direkte optagelse, vil det tage livet af en række småfag på det humanistiske fakultet.

Det viser et internt notat, som Politiken er i besiddelse af. Her er det opgjort, hvor mange af de studerende, der startede på en uddannelse i 2015, der ville være blevet optaget, hvis karakterkravet på det tidspunkt var en realitet.

Det virker som om, at lukningen havde været en realitet under alle omstændigheder

Yasmin Davali, Danske Studerendes Fællesråd

Notatet viser, at der på ni ud af de 13 lukningstruede fag på universitetet vil være færre end 10 studerende tilbage, hvis dimensioneringsplanen og et karakterkrav på minimum 6 medregnes.

»For os er det helt tydeligt, at KU’s 6-talskrav er ved at lukke en lang række uddannelser. KU vælger at ofre velfungerende fagmiljøer til fordel for et elitært karakterkrav, der ikke bare bygger mure op omkring universitet og holder studerende udenfor, men som også slår fag ihjel«, siger Yasmin Davali, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Dimensioneringsplanen, som den tidligere regering vedtog, sætter i forvejen en grænse for, hvor mange studiepladser der må være på en række fag. For eksempel skal der ifølge dimensioneringsplanen kun være 12 studerende, der bliver optaget på tyrkisk på Københavns Universitet i 2018. Hvis der derudover indføres et karakterkrav på 6, vil antallet af studerende blive reduceret til tre. På faget polsk vil et karakterkrav betyde, at antallet af studerende går fra 13 til bare en enkelt studerende, ligesom der på finsk også kun vil være én studerende tilbage.

Kampen for velfungerende fag

De 13 mindre fag er kommet i fokus, efter Københavns Universitet har valgt at lukke for optaget i det kommende studieår. Om der senere skal lukkes studerende ind på fagene igen, eller om de skal lukkes permanent, er netop nu ved at blive afgjort.

Beslutningen om at lukke fag har vakt bekymring blandt studerende, ansatte, faglige foreninger og erhvervsliv.

KOMMENTARKommentar: Det er en katastrofe at lukke uddannelse

Ifølge universitetet er stopskiltet en direkte konsekvens af de besparelser, som KU står over for, hvor universitetet skal finde omkring 300 millioner kroner om året. Men ifølge Yasmin Davali viser notatet, at lukningen af fag handler mere om ønsket om et karakterkrav end om behovet for nedskæringer.

»Det virker som om, at lukningen havde været en realitet under alle omstændigheder«, siger hun.

Hun peger på, at en fællesnævner for de 13 lukningstruede fag er, at en høj andel af de nuværende studerende aldrig ville være kommet ind med et karakterkrav på 6.

»Jeg er helt med på, at universiteterne er sindssygt pressede økonomisk, og at det er et grundvilkår, man opererer under lige nu. Men det er kritisabelt, at universitetet ikke tager kampen op for velfungerende fag«, siger hun.

Det betyder også noget for de unge, at der kræves noget af dem, og det signalerer man med et karakterkrav

Charlotte Rønhof, Dansk Industri

Hvorvidt 6-talskravet har betydning for, at nogle fag står til at lukke, har Søren Axel Petersen også interesseret sig for. Han repræsenterer de studerende i universitetsbestyrelsen, hvor lukningerne har været diskuteret.

»Jeg var bekymret for, at vi med et karakterkrav selv kommer til at bære brænde til bålet. Faglukningerne er enormt tragiske, så jeg ville sikre mig, at vi vidste, hvad der havde indflydelse på beslutningen, men jeg fik at vide, at karakterkravet ikke har nogen betydning«, siger han.

LÆS OGSÅDekan: Studerende med lave gennemsnit falder alligevel fra

På humaniora er Laura Bech Hansen, forkvinde for Humrådet, også bekymret.

»Hvis man nedlægger fag, mister man enormt meget vigtig viden. Men vi er også bekymrede for de studerende, der er indskrevet nu, hvis deres studier ligeså stille bliver udsultede«, siger hun.

Ifølge universitetet kræver det et optag på mindst 50 studerende, før økonomien løber rundt på et fag. For eksempel lyder udgiften til undervisning på faget tyrkisk på 760.000 kroner per semester, mens indtægten fra staten ifølge Københavns Universitet lyder på 415.000 kroner i alt.

Fattige på sprog

I Dansk Industri støtter underdirektør Charlotte Rønhof universitetets planer om et karakterkrav. Hun mener ikke nødvendigvis, at det vil tage livet af småfag.

»Måske vil man på kort sigt opleve en mindre søgning, men det er ikke nødvendigvis tilfældet på den lange bane. Det betyder også noget for de unge, at der kræves noget af dem, og det signalerer man med et karakterkrav«, siger hun.

Hun advarer dog mod at lukke ned for fag, inden det er klarlagt, hvilken viden Danmark i fremtiden har brug for.

»Hvis det alene er universiteternes økonomi, der definerer, hvor vi satser, kommer vi til at blive meget fattige på sprog«, siger hun.

LÆS OGSÅBrev til studerende: Din uddannelse lukker for nye studerende

Samme melding lyder fra Dansk Erhverv, der også støtter karakterkrav, men er bekymret for faglukninger.

»Både Tyrkiet og Polen er store lande, som vi har en del samhandel med. Vi efterlyser stadig en national sprogstrategi, så vi får klarhed over, hvad det er for småfag, vi har brug for«, siger Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef.

Den tidligere uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) har bebudet en sprogstrategi. Ulla Tørnæs (V), der er ny minister på posten, ønsker endnu ikke at kommentere det arbejde.

Københavns Universitet vil inden for de næste uger offentliggøre den endelige skæbne for de små fag. Nogle fag vil lukke helt, mens andre vil blive lagt sammen med andre fag.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Fornuften smelter på Københavns Universitet

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce