Annonce
Annonce
Uddannelse

Lærerne tabte slaget om arbejdstiden - men vinder på lokale aftaler

I mange kommuner arbejder lærerne næsten som før konflikten om deres arbejdstid. København følger trop i dag.

For 3 år siden sloges Danmarks Lærerforening og kommunerne så hårdt om afskaffelsen af lærernes arbejdstidsaftale, at det endte med lockout og lukkede skoler.

Nu viser en ny opgørelse fra Danmarks Lærerforening, at 62 kommuner ud af 98 i varierende grad afviger fra de nye arbejdstidsregler, der fulgte efter lockouten. Nogle kommuner har deciderede lokalaftaler, og andre har underskrevet et såkaldt forståelsespapir med den lokale afdeling af Lærerforeningen om lærernes arbejdstid i indeværende skoleår.

Arbejdstidsreglerne, der blev vedtaget for 3 år siden – også kaldet lov 409 – betyder blandt andet, at lærerne som udgangspunkt skal opholde sig på skolen hele arbejdsdagen. Reglerne betyder også, at der ikke længere er garanteret tid til at forberede undervisningen, og at der ikke er et loft over, hvor mange timer lærerne kan blive sat til at undervise på en uge.

LÆS OGSÅSejr eller selvmål? Eksperter er dybt uenige om lærernes nye overenskomst

Forsker: Godt for skolen

Men loven indeholder en mulighed for, at kommunerne kan lave lokalaftaler. At 62 kommuner gør det, er godt for skolen. Det vurderer skoleforsker og professor Per Fibæk fra DPU, Aarhus Universitet.

»Det er udtryk for, at kommunerne er ved at reparere på den mistillid, som lov 409 skabte, hvor lærerne oplevede at blive udsat for et overgreb. Det lagde gift for skolereformen, fordi lærerne på grund af arbejdstidsreglerne var stærkt negativt indstillet over for projektet«, siger professoren og tilføjer, at både lov 409 og skolereformen er lavet i en »gevaldig hast«:

»De blev trukket ned over skoleverdenen uden megen forberedelse, hvor man ellers tidligere har haft tradition for først at lave forsøg, evalueringer og forhandlinger, før man vedtog noget. Tingene er sket i den omvendte rækkefølge, og derfor ser vi nu alle mulige undtagelser, justeringer og lokalaftaler, når det kommer til både skolereformen og lærernes arbejdstidsregler«, siger han.

LÆS OGSÅSkolereformen er ved at gå i opløsning nedefra

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er enig i, at mistillid er ved at blive vendt til tillid.

»Tallet dækker over meget forskellige aftaler og forståelser. Men det er generelt rigtig positivt, for uanset omfanget af den lokale aftale er det her udtryk for, at der er et samarbejde og et partnerskab lokalt mellem kommune og lærere. Og det er så afgørende, hvis vi skal lykkes med skolereformen«, siger Bondo.

Mens nogle aftalerne i de 62 kommuner går på hjemmearbejdsmuligheder, går andre eksempelvis på, at der er lagt et maksimalt antal timer ind, som lærerne kan blive bedt om at undervise på en arbejdsuge. Derved frigøres mere tid til forberedelse, hvilket ifølge lærerformanden er et stort ønske hos mange lærere.

»Vi ved fra undersøgelser, at alt for mange lærere har en oplevelse af, at de ikke har ordentlig mulighed for at forberede en god undervisning. Det er man så begyndt at ændre på nogle steder«, siger Bondo, der, på trods af at to tredjedele af kommunerne har lokale aftaler, stadig mener, at der er plads til forbedring:

»På trods af at aftalerne er en fordel for skolerne, er vi presset af, at der mangler de ressourcer, der skal til for at kunne lave en skolereform. Der er stadig lang vej, før vi får de rammer, hvor vi kan sige, at vi er tilbage til før lockouten. Men det er positivt, at vi tager de skridt her«.

LÆS OGSÅ Lærere og kommuner er tæt på aftale om arbejdstid

Ny lokalaftale i København

På Københavns Rådhus stemmer et politisk flertal i morgen for en lokalaftale i hovedstaden. Det er de radikale, som har stillet forslaget, blandt andet for at holde på lærerne.

»Københavnske skoler er ikke er så gode, som vi fra politisk side og fra forældrenes side ønsker. Det er i de seneste år gået den forkerte vej, hvad angår sygefravær og lærernes trivsel. De faresignaler kan vi ikke sidde overhørig, og derfor vil vi gerne lave en lokalaftale for at starte på en frisk sammen med byens lærere«, forklarer Anna Mee Allerslev (R), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København

Kommunen har allerede i dag et såkaldt forståelsespapir, men det er ikke fleksibelt nok, siger Anna Mee Allerslev. Hun vil have, at det skal være skolelederne, der »ultimativt« skal bestemme, hvordan lærernes arbejde tilrettelægges – og ikke »snævre rammer defineret på Københavns Rådhus«.

»Problemet med det forståelsespapir, som nu skal erstattes af en lokalaftale, er blandt andet, at det kræver 100 procents tilstedeværelse af lærerne på skolerne, også hvor det ikke giver mening. Det er for snævert og ufleksibelt, og det bremser for det gode samarbejde«, forklarer hun.

LÆS OGSÅ Skoledage bliver kortere - er det fidus eller fiasko?

Jan Trojaborg, der er formand Københavns Lærerforening, er glad for meldingen fra rådhuset. Blandt andet fordi skolelederne får frie rammer til at lave aftaler med lærerne om fysisk tilstedeværelse,

»Trivslen for lærerne er i bund, og sygefraværet er højt. Med en lokalaftale, kommer der en bedre balance mellem lærernes opgaver og den tid, de har til rådighed til at lave dem i, så vi er meget tilfredse«, siger han.

Næstformand i KL’s løn- og personaleudvalg Steen Christiansen hilser udviklingen velkommen.

»Vi har ikke noget imod, at kommunerne indretter sig, som det passer til de lokale forhold. Sigtet med de seneste to overenskomster, vi har indgået, er netop at give kommunerne den frihed«, siger Steen Christiansen.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Skolereformen får ny luft med lokale aftaler

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce