Regulering. Antallet af studerende på landets universitetsuddannelser skal reguleres efter, hvor mange der efter endt uddannelse finder arbejde. Her ses studerende fra Aalborg Universitet.
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

Regulering. Antallet af studerende på landets universitetsuddannelser skal reguleres efter, hvor mange der efter endt uddannelse finder arbejde. Her ses studerende fra Aalborg Universitet.

Uddannelse

Forsker: Universiteter lægger farlig kurs med nyt studieoptag

Landets universiteter vil regulere optagene efter ledighedstal.

Uddannelse

Man skal være varsom med at regulere universitetsoptag efter de nyeste dimittendledighedstal.

Det mener Palle Rasmussen, professor ved Center for Uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet.

Rektorerne på landets otte universiteter har ifølge Berlingske indgået en aftale, hvor de samlet vil se på, hvor mange studerende fra de forskellige uddannelser der efter endt uddannelser har job. De uddannelser, der høster de dårligste tal i ledighedsstatistikkerne, vil optage færre studerende, mens de, der klarer sig godt, vil skrue op for antallet.

LÆS OGSÅ

Med den løsning når de dog kun halvvejs i mål, mener Palle Rasmussen, der advarer mod at fokusere for meget på nyuddannedes muligheder for at finde et arbejde:

»Man skal ikke tillægge dimittendledighed alt for stor vægt. Den skal tænkes sammen med andre faktorer«.

I Uddannelsesministeriet er man glad for det nye tiltag, der viser, at universiteterne har taget tidligere kritik til sig og nu forsøger at undgå, at der uddannes til arbejdsløshed.

»Vi skal turde justere uddannelsernes størrelse. Vi kan ikke være bekendt at uddanne studerende til arbejdsløshed. Optaget er ikke det eneste kriterium for kvalitet, men vi kommer ikke uden om at se på studiernes størrelse,« siger uddanneles- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) til Berlingske.

Dynamisk arbejdsmarked
Palle Rasmussen mener, at man bør se på ledigheden over en længere periode frem for blot de første 2-3 år efter endt uddannelse, som universiteterne i samarbejde med Uddannelsesministeriet fremover vil basere deres regulering på.

»Man kunne se på gennemsnittet på i hvert fald de seneste fem års ledighedstal for et område for derved at se, om det her er et langsigtet strukturelt problem, eller om det er noget, der ændrer sig med konjunkturerne«, siger professoren:

»Det tager normalt mellem fire og seks år at uddanne folk, fra de begynder til de kommer på arbejdsmarkedet. Meget kan ændre sig i den periode, påpeger han«.

Netop derfor påpeger Palle Rasmussen, at man bør kombinere ledighedstallene med viden om, hvordan dynamikken på arbejdsmarkedet tager sig ud.

»I Danmark har vi et fleksibelt arbejdsmarked, og folk bevæger sig rundt mellem fagområder i et vist omfang«, siger han.

Populær uddannelse trækker dårlige tal

Desuden mener han, at man bliver dygtigst af at uddanne sig inden for et fagområde, man er passioneret for:

»Så det her med at presse folk alt for meget ind på områder, som de egentlig ikke har motiv til selv at søge, er der ikke meget fidus i«.

LÆS OGSÅ

Professoren peger på kommunikationsområdet som eksempel. Det er et af de mest populære studieområder, som dog ikke sikrer job ved endt uddannelse.

»Unge med høje snit bliver optaget. De er meget dedikerede, og det vil også skaffe dem et stykke vej på arbejdsmarkedet«, siger han.

»Så det betyder bare, at man ikke bare skal tage de aktuelle ledighedstal og så mekanisk skære dramatisk ned på optagelsestallene«, mener Palle Rasmussen.

Palle Rasmussen er til gengæld meget begejstret for, at de otte universiteter er gået sammen om en fælles plan for reguleringen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce