Fald. Ser man på både almindelige folkeskoler og specialskoler, er udgifterne faldet med sammenlagt 7 procent.
Foto: PER FOLKVER (arkivfoto)

Fald. Ser man på både almindelige folkeskoler og specialskoler, er udgifterne faldet med sammenlagt 7 procent.

Uddannelse

Skolerne har færre penge per elev

Udgiften til folkeskolebørn er faldet med 13 procent siden 2002. Det går ud over lejrture, vikardækning og inklusion.

Uddannelse

Udgifterne til folkeskoleeleverne er faldet markant de seneste ti år.

Mens kommunerne i 2002 brugte 58.313 kroner per elev i almenundervisningen, var beløbet faldet med knap 13 procent til 51.009 kroner i 2013. Ser man på både almindelige folkeskoler og specialskoler, er udgifterne faldet med sammenlagt 7 procent.

Det viser en ny opgørelse, som BDO Consulting (tidligere Kommunernes Revision, red.) har udarbejdet for Danmarks Lærerforening, der ikke er overrasket over udviklingen.

»Politikerne på Christiansborg siger, at vi har brugt så og så mange penge i finansloven på folkeskolen, men det nytter ikke noget, når midlerne ikke når ud på de enkelte skoler. Vi har haft konstant færre ressourcer«, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.

Opgørelsen viser ikke, præcis på hvilke områder der er sparet. Men lærerformanden peger på efteruddannelse af lærere, på lejrskoler og på antallet af timer til eleverne. Tilmed har skolerne de senere år skullet bruge flere ressourcer på at inkludere elever med særlige behov, som tidligere ville have fået specialundervisning.

»Opgørelsen her er et bevis på, at pengene ikke er fulgt med de elever, der bliver inkluderet«, siger Bondo Christensen.

Lektor Frans Ørsted Andersen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, bekræfter, at udgiftsniveauet til folkeskolen de seneste ti år har været »for nedadgående«.

»En besparelse på 13 procent er ikke godt«, fastslår forskeren og peger på massive besparelser på vikarudgifter som et af de helt store problemer:

»Danske elever udsættes for en meget stor mængde aflyste timer, og det skaber ringe læring og trivsel. Vi kan se, at mange kommuner har skåret på vikarkontoen uden at løse problemet, hvilket betyder, at elever er uden en voksen, eller at én lærer fører tilsyn med to klasser«.

600 millioner til inklusion

SF, der indtil januar i år var en del af regeringen, er også bekymret over faldet i udgifter på 13 procent. Og særligt i lyset af den øgede inklusion i samme periode.

»Der var lagt op til, at der skulle følge økonomi med de inkluderede elever over i folkeskolen. Inklusion må ikke blive en spareøvelse, men noget tyder på, at det er kommet til at blive det«, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Partiet stiller derfor som krav ved de forestående forhandlinger om næste års finanslov, at der afsættes 600 millioner kroner over de næste tre år til inklusion.

Både Kommunernes Landsforening og undervisningsminister Christine Antorini (S) anerkender, at de samlede udgifter per elev er faldet støt fra 2002 til 2013, men kalder 2013 svært at regne med på grund af lockouten af lærerne.

»Der skal gerne komme en stigning igen. Derfor har vi afsat 4,5 milliarder kroner til folkeskolereformen frem til 2018«, siger Antorini, der på baggrund af en følgeundersøgelse baseret på 12 kommuner afviser, at inklusion er en spareøvelse:

»Vi følger det tæt og kan se, at pengene er ved at komme tilbage til folkeskolen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce