Dukse. Dagens miljøteam i 6. b på Stenlille Skole fejer bl.a. borde og gulve og tømmer skraldespande. Gevinsten er rene toiletter. Hver femte elev i 5.-8. klasse går slet ikke på toilettet i skoletiden, fordi toiletterne er uhumske.
Foto: Peter Klint

Dukse. Dagens miljøteam i 6. b på Stenlille Skole fejer bl.a. borde og gulve og tømmer skraldespande. Gevinsten er rene toiletter. Hver femte elev i 5.-8. klasse går slet ikke på toilettet i skoletiden, fordi toiletterne er uhumske.

Uddannelse

Elever i krig mod klamme toiletter

I Sorø hjælper skoleelever rengøringsdamen med at holde deres klasse fin. Så får hun mere tid til at rengøre toiletterne.

Uddannelse

»Hvad for en fejer skal vi vælge?«, spørger Mads Nielsen ivrigt, mens han på strømpefødder glider let hen over linoleumsgulvet til det ene hjørne af klasselokalet.

’Miljøvæg’, står der med fede grønne bogstaver foran ham og hans fire kammerater. Under versalerne er der tegnet seks grønne ringe med et billede indeni af, hvad eleverne skal gøre. ’Rydde op’, ’Tørre borde og karme af’, ’Sætte stole op’, ’Swiffe klasse og gang’, ’Tørre tavlen ren’, ’Tage skrald ud’. Under cirklerne hænger rengøringsgrejet på sin faste plads. Koste og swiffere lige til at gribe fat i.

De fem elever i 6. b på Stenlille Skole i Sorø går i gang med dagens lette rengøring, der varer cirka 5 minutter og er uden rengøringsmidler. I dag er det dem, der er det såkaldte miljøteam. For at få rene folkeskoler – og slippe af med de uhumske toiletter, der ofte er et problem på landets skoler – har Sorø Kommune indført miljøteams på alle skolerne.

»Eleverne gør klar til rengøringsassistenten, og et lille mirakel sker: Så kan hun faktisk nå at gøre rent i klassen og samtidig nå omkring toiletterne to gange om dagen i stedet for kun en gang. Problemet er, at når 500 børn skal bruge x antal toiletter, er toiletterne under pres og bliver hurtigt beskidte og ulækre, og så går børnene ikke på toilettet, når de trænger. Så holder de sig, til de kommer hjem, hvilket betyder, at de bliver utilpas, får ondt i maven og bliver ukoncentrerede«, forklarer skolens leder, Steen Windfeldt.

Han mener, at en høj standard på toiletterne kun er blevet endnu mere aktuel, efter at eleverne med reformen har fået en længere skoledag: »De fleste elever her har halvanden time mere om dagen, og det er lang tid ekstra at gå og holde sig«.

Undgår at drikke for at holde sig

Over hele landet er mange skoletoiletter i stykker. De lugter, og ofte mangler der både sæbe, toiletpapir og papirhåndklæder. Det dokumenterede forskningsprojektet Hi Five sidste år med en spørgeskemaundersøgelse blandt 8.443 elever fra 43 skoler. Hver femte elev i 5.-8. klasse går slet ikke på toilettet, og 8 procent siger, at de undgår at drikke, mens de er på skolen, for at slippe for toiletbesøg, viser undersøgelsen.

Præcis det har man gjort op med på Stenlille Skole, der har haft miljøteams i godt to år.

»Det skal være rent og trygt at gå på toilettet. Også når man går i skole. Når vi har opmærksomheden på det, får børnene det også. Også når der sker uheld, for det gør der. Det kan være en dreng, der tror, at han kan tisse længere, end han egentlig kan. Så kommer han måske 20 centimeter for langt fra, og så begynder det at blive klamt. Når det er sket, vil vi gerne have, at de giver besked, og så får vi det klaret«, smiler skolelederen.

»Vores standard på toiletterne på skolen er væsentlig bedre, end den har været tidligere. Og vores standard på toiletterne er under lup hele tiden netop for at undgå, at børnene går og holder sig«.

Proppede toiletter

Inde i 6. b bliver bøger og kladdehæfter på reoler og borde løftet, støvet under dem fejet væk, og gulvet bliver kigget grundigt efter for nullermænd. Eleverne her er glade for at hjælpe deres rengøringsdame, Kavitha, hvis billede hænger under de grønne cirkler med et mobilnummer – hvis nu eleverne skulle få brug for nye rengøringsredskaber.

»Det var meget klamt, der var nogle gange tis på gulvet. Så gik jeg igen. Der var tit, hvor jeg ikke kom på toilettet en hel dag«, fortæller Mikkel Falkenberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De andre nikker.

»Nogle gange var der ikke skyllet ud, og der var tis og lort. Så havde jeg ikke lyst til at være her«, tilføjer hans kammerat Matias Lynge Jensen. De to drenge har haft rare toiletter i flere år nu, men deres nye kammerat Mille Pedersen kommer fra noget helt andet.

»Toiletterne var virkelig ulækre på min gamle skole, der lå papir på gulvene, og nogle gange var toiletterne helt proppet. Så holdt jeg mig. Her er det meget bedre«.

Hærværk

Det billede, som Mille beskriver, er det gængse på folkeskolerne, fortæller Miranda Wernay Dagsson, formand for Danske Skoleelever. Faktisk er uhumske toiletter noget af det, der bliver talt allermest om ude i elevrådene. Elevformanden mener, at kommuner og skoler skal være langt bedre til at »investere i ordentlige toiletter«, men pilen peger i høj grad på eleverne selv, erkender hun.

»Problemet er også, at vi ikke har nok ansvarsfølelse for den skole, vi går på. Så bliver der lavet hærværk og bevidst tisset ved siden af. Det er rigtig fornuftigt, at eleverne hjælper lidt til, som de gør i Sorø. De får noget ansvar for at holde klassen fin, så rengøringsdamen kan ordne toiletterne. Det er sådan noget, der skal til«.

Det er formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, enig i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det vil være tåbeligt at bruge flere penge på toiletterne til ekstra rengøring, fordi eleverne tror, de kan svine, som de vil. Det vil ikke være rimeligt. Det lyder som en god løsning, man har fundet i Sorø«.

Men ikke alt er elevernes skyld, som mangel på papir, varme, sæbe og i det hele taget gamle og slidte toiletter?

»Nej, sæbe og papir skal der være. Og kommunerne og skolerne bør også prioritere penge til at renovere gamle og meget slidte toiletter«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce