Universitet. Regeringens fremdriftsreform kritiseres for at gøre det vanskeligt for de studerende at komme på et praktikophold i en virksomhed.
Foto: MARTIN LEHMANN (arkiv)

Universitet. Regeringens fremdriftsreform kritiseres for at gøre det vanskeligt for de studerende at komme på et praktikophold i en virksomhed.

Uddannelse

Reform truer praktik for studerende

Studerende og universiteter kritiserer fremdriftsreformen for at skræmme studerende væk fra praktik. CBS opfordrer de unge til at se stort på reglerne.

Uddannelse

Skønt alle er enige om, at erhvervspraktik er godt for universitetsstuderende, mener både universiteter og studerende, at færre vil vælge praktik i fremtiden. De kritiserer regeringens fremdriftsreform, der træder i kraft fra sommeren 2015, for at gøre det vanskeligt for de studerende at komme på et praktikophold i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.

En typisk praktikperiode er på et semester og giver 15 uddannelsespoint – de såkaldte ECTS-point. For at bestå et semester skal man have 30 point. Før reformen kunne studerende placere de resterende 15 point, hvor de ville.

Mange valgte at forlænge deres uddannelse og tage pointene efter de to år, som en typisk kandidatuddannelse tager. Med den nye reform bliver studerende automatisk tilmeldt fag, der giver 30 point, uanset om personen er i praktik eller ej, og det er ikke muligt at afmelde sig eksamener.

Det betyder, at den studerende automatisk vil dumpe eksamener i et eller flere fag, fordi han eller hun er i praktik og i mange tilfælde ikke vil være i stand til at følge fag ved siden af.

De point skal så i stedet findes ved at studere i sommerferien eller ved at tage yderligere fag på de semestre, der går forud for praktiksemestret. Uanset hvad personen vælger, vil et af de tre forsøg til at bestå eksamen være brugt.

CBS holder fast i praktikken

»Den studerende vil være nødt til at dumpe nogle fag og være i risiko for at miste sin SU, hvis personen vil i det praktikforløb, som både universitet og erhvervsliv anbefaler. Jeg synes, det er hul i hovedet, fordi vi kan se, at praktikken giver de studerende en masse, selv om de ikke kan få fulde ECTS-point for det«, siger Jakob L. Ruggaard formand i Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

Men de studerende er ikke de eneste, der løber en risiko ved at tage i praktik. Universiteterne kan se frem til at skulle betale bøder, hvis praktik, udlandsophold og andet ender med at forlænge den studerendes studietid.

Fremdriftsreformen har til formål at få de studerende hurtigere igennem uddannelsen. Derfor har regeringen stillet krav til uddannelserne om, at de skal sænke studerendes studietid med 4,6 måneder i gennemsnit. Formår de ikke at gøre det inden 2018, udløser det en bøde.

På CBS (Copenhagen Business School) i København har ledelsen vurderet, at muligheden for praktik er så afgørende for de studerende, at man hellere vil tage imod en bøde fra staten end sløjfe de studerendes mulighed for at komme i praktik.

»Vi gør en masse for at sænke gennemsnitsstudietiden, men praktikken er vigtig for de studerende og vigtig for, at vi kan levere en ordentlig uddannelse. Vi må tage vores dummebøder og finde andre måder at sænke studietiden på«, siger Wilbert van der Meer, sekretariatschef på CBS.

På CBS kan de se frem til en bøde på 80 millioner kroner over de næste fem år, hvis de slet ikke formår at sænke studietiden. Men ved at foretage strukturelle ændringer og flytte nogle eksamener, så de ligger mere hensigtsmæssigt for de studerende, regner CBS med, at de studerende vil komme hurtigere igennem, end de gør i dag, og dermed ender regningen i værste fald på 40 millioner kroner, forklarer sekretariatschefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi kan ikke spå om fremtiden, og vi ved ikke, hvordan de studerende vil reagere på det her. Det er ikke kun vores valg om at fastholde praktikken, der er skyld i det her. Men vi er villige til at holde fast i den for næsten enhver pris. Det vil forringe kvaliteten af vores uddannelse væsentligt, hvis vi fjerner den«, siger han.

Hvor skal pengene til at dække hullet på 40 millioner findes?

»De kan kun findes ved at forringe undervisningen. Vi vil blive nødt til at afskedige lærere«, siger han.

Praktikkens længde og antallet af ECTS-point, den udløser, bliver besluttet af de studienævn, der sidder på universiteterne. Derfor er det individuelt, hvordan den enkelte uddannelse tilrettelægger forløbet. Uanset hvad de gør, vil studerende i 6-måneders praktik dumpe eksamener og i værste fald miste deres SU, hvis de kun kan få 15 ECTS-point.

»Det problem kan vi ikke løse. Det er rigtigt, at de studerende vil miste nogle eksamensforsøg, hvis deres praktik tager længere tid end de ECTS-point, de kan få for dem. Vi og andre universiteter sagde ved reformens udformning, at praktik og udlandsophold ville komme til at lide. Vi kan allerede se nu, at de studerende stiller mange bekymrede spørgsmål om det her, og vi frygter selvfølgelig, at der er færre, der vil give sig i kast med et praktikophold. De studerende må leve med, at det koster et eksamensforsøg. Men det er klart, at de studerende bliver presset på eksamensforsøg og SU på et tidspunkt«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Minister: Brug ferien til studier

Bekymringen for, at færre vil søge praktikophold, deles imidlertid ikke af ministeren for uddannelse og forskning, Sofie Carsten Nielsen (R). Hun er enig i, at praktik kan være en rigtig god mulighed for nogle studerende, og hun håber, at forligspartnernes oplæg til flere sommerskolekurser bliver en realitet på universiteterne.

»Sommerferien er lang nok til, at studerende, der gerne vil i praktik, både kan holde ferie og optjene de 15 point, de mangler«, siger Sofie Carsten Nielsen.

Desuden håber ministeren, at de forskellige studienævn vil se på, hvordan praktikken kan blive så relevant, at den kan takseres til 30 ECTS-point.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce