skolereform. De nye arbejdstidsregler, der trådte i kraft i sommer efter lockout af lærerne og indgriben fra regeringen i 2013, betyder blandt andet, at lærerne har fået mere tid, hvor de skal undervise børnene, og mindre tid, hvor de kan forberede sig. Børnene på billedet har ikke nogen sammenhæng med historien.
Foto: PER FOLKVER (arkiv)

skolereform. De nye arbejdstidsregler, der trådte i kraft i sommer efter lockout af lærerne og indgriben fra regeringen i 2013, betyder blandt andet, at lærerne har fået mere tid, hvor de skal undervise børnene, og mindre tid, hvor de kan forberede sig. Børnene på billedet har ikke nogen sammenhæng med historien.

Lærernes sygefravær er i mange kommuner steget med 20 procent

I 23 ud af 33 undersøgte kommuner er lærernes sygefravær på et år blevet mindst 20 procent højere, viser opgørelse. Arbejdstidsregler og mindre forberedelse får skylden.

Uddannelse

Langt de fleste kommuner oplever markante stigninger i folkeskolelærernes sygefravær i år sammenlignet med sidste år. Det viser en opgørelse, som Danmarks Lærerforening har lavet med 33 tilfældigt udvalgte kommuner.

Kun én af kommunerne har fået mindre sygefravær. I 23 af kommunerne er det steget med over 20 procent.

Forklaringen skal findes i lærernes nye arbejdstidsregler, mener Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

»Lærerne oplever, at der er for mange opgaver, i forhold til den tid der er til rådighed. Folk går uforberedte ind til undervisningen. De føler ikke, at de får lavet deres opgaver godt nok, og det presser simpelthen lærerne«, siger lærerformanden, der gerne vil have »en sikring af kvalitet ind i undervisningen« og mere forberedelsestid ind i de kommende overenskomstforhandlinger.

Bondo Christensen bygger sin viden på blandt andet Lærerforeningens psykologiske rådgivning og fra egne erfaringer til medlemsmøder: »Her ser jeg voksne mennesker, der sidder onsdag formiddag og bare græder, fordi de er så pressede«.

Forsker: det er problematisk

De nye arbejdstidsregler, der trådte i kraft i sommer efter lockout af lærerne og indgriben fra regeringen i 2013, betyder blandt andet, at lærerne har fået mere tid, hvor de skal undervise børnene, og mindre tid, hvor de kan forberede sig.

Sygefraværet er dog i mange tilfælde steget fra et beskedent niveau. Som i Guldborgsund, hvor fraværsprocenten er steget fra 4,14 i august til oktober 2013 til 6,13 i august til oktober 2014, hvilket er en stigning på 48 procent.

Andreas Rasch-Christensen, der er folkeskoleforsker og forskningschef på VIA University College, kalder det alligevel »foruroligende«.

»Når det er steget så generelt, er det problematisk på alle leder og kanter. Lærerne er fuldstændig afgørende for, hvorvidt eleverne lærer noget. Når du har et højt sygefravær, går det ud over eleverne, fordi der i stedet kommer en vikar, der i bedste fald er læreruddannet, men ikke nødvendigvis i det pågældende fag. Og som i værste fald slet ikke har en læreruddannelse«, siger forskeren.

Frataget medejerskab

Tage Søndergaard Kristensen, der er tidligere forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og som i dag er selvstændig forsker med eget firma, siger, at sygefraværet ikke handler om, at lærerne er »pjevsede eller sårbare«.

»Problemet er, at ændringerne med både skolereformen og arbejdstidsreglerne er gennemført på en måde, hvor lærerne er frataget medejerskab. Folk kan godt klare et stort arbejdspres i en periode, hvis der er et formål. Men hvis medejerskabet mangler, går det ikke«.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen bør der skabes bedre rammer for lærernes arbejde. Ellers risikerer skolereformen, der også trådte i kraft i sommer, at lide skade.

»Jeg synes faktisk, at det her er ret alvorligt. Noget tyder på, at der er lærere, der går ned. Man sikrer ikke reformens indhold, hvis ikke lærerne har nogle nogenlunde fornuftige rammer om deres arbejdsliv. Generelt set er der mindre forberedelse til alle lærere. Men man kunne jo godt vælge at give bestemte grupper af lærere, der har brug for det, mere forberedelsestid«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

KL: Naturligt med omstilling

Michael Ziegler (K), der var chefforhandler under overenskomsterne med lærerne, erkender det højere sygefravær.

»Der er ingen tvivl om, at det er tendensen. Vi tager det alvorligt, og vi følger det meget tæt. Men det er nok ikke unaturligt, at man oplever et højere sygefravær med så stor en omstilling, som vi har med folkeskolereformen«.

Ifølge Bondo Christensen er det dog ikke selve skolereformen, men de ændrede arbejdstidsregler, der gør lærerne syge.

Skolelederformand Claus Hjortdal vurderer, at både reformen og arbejdstidsreglerne spiller ind.

»Jeg kunne ønske mig, at Ziegler og Bondo kunne blive enige om en aftale om arbejdstid, som vi i fremtiden kan basere skolens udvikling på«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce