Uddannelse

Flere unge søger mod erhvervslivet

Årets studieoptag viser fremgang på uddannelser rettet mod erhvervslivet. Positivt, men langtfra nok, mener både professor og Dansk Industri.

Uddannelse

Når tilbagemeldingerne fra de videregående uddannelser i dag lander i næsten 94.000 ansøgeres indbakker og postkasser, får flere unge end sidste år tilbudt pladser på ingeniøruddannelser og uddannelser rettet mod erhvervslivet. 9 procent flere end sidste år er blevet optaget på uddannelsen til diplomingeniør, og på landets civilingeniøruddannelser er stigningen 4 procent. Det er uddannelser, som peger i retning af det private arbejdsmarked, og hvor mulighederne for at få job ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er gode.

Det er en udvikling, som blandt andre Dansk Industri længe har efterspurgt, og her siger underdirektør Charlotte Rønhof, at det er »meget glædeligt, at flere unge har fået øjnene op for, at ingeniørfaget er en god uddannelse«.

»Det er der god grund til at sige både tillykke og tak for«, siger hun. Alligevel mener hun, at det er for tidligt at afblæse den mangel på blandt andet ingeniører, der længe har været udråbt til et af eksemplerne på, at de videregående uddannelser ikke i tilstrækkelig grad uddanner til arbejdsmarkedet.

»Virksomhederne er glade for både diplom- og civilingeniøruddannelserne, og jeg bliver glad, hver gang der er flere, der søger ind i ingeniørfaget. Men det er et langt sejt træk, fordi vi taber de unge allerede i folkeskolen, hvor vi ikke er særligt gode til at motivere børnene til naturfagene«.

Dansk Industri har sammen med Ingeniørforeningen fremlagt en analyse, der viser, at der vil mangle 9.500 ingeniører i de kommende år.

»Det tager tid at uddanne ingeniører, og derfor er det nødvendigt at tiltrække ingeniører udefra og at fastholde de udenlandske ingeniørstuderende, der er i Danmark«, siger Charlotte Rønhof.

Professor: Små bevægelser

Men det er ikke kun på ingeniøruddannelserne, at der skal findes flere stole frem i undervisningslokalerne. Også på landets erhvervsakademier og professionshøjskoler stiger antallet af studerende på de tekniske, økonomiske og handelsrelaterede uddannelser.

Her oplever man en stigning på henholdsvis 10 og 11 procent, selv om optaget på professionshøjskoler og erhvervsakademier generelt er stort set uændret sammenlignet med 2014.

Også optaget på universiteternes tekniske bacheloruddannelser er steget med 4 procent, mens de humanistiske er faldet med 3 procent.

TOP 10:

Palle Rasmussen, professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, kalder udviklingen positiv, men mener, at man bør tage nogle forbehold.

»Det handler trods alt stadig om relativt små bevægelser. I det samlede system fylder det ikke meget«, siger han og henviser til, at de 9 procent flere, der er optaget på diplomingeniørstudiet i år i forhold til sidste år, kun udgør 229 personer.

Også bygningskonstruktøruddannelsen, der hører under erhvervsakademierne, er blevet mere populær i år i forhold til sidste år med 17 procent flere optaget, hvilket lyder af meget, men stadig kun udgør 156 personer.

»Det er selvfølgelig godt, at flere er optaget på uddannelser, der har gode beskæftigelsesmuligheder, og som retter sig imod erhvervslivet. Men det med gode beskæftigelsesmuligheder forandrer sig hurtigt – mulighederne for at få job kan hurtigt falde«, siger Palle Rasmussen.

Men til de unge, som skal starte på en af de cirka 2-årige uddannelser på erhvervsakademierne, mener Dansk Erhvervs uddannelses- og forskningspolitiske chef Mette Fjord Sørensen nu nok, at der skal være arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi kan jo se, at der allerede nu er et generationsskifte, og vi har brug for nogle kompetencer inden for nogle af de her felter«, siger hun og nævner serviceøkonom som et positivt eksempel på en uddannelse i fremgang.

Det er noget, som især mindre og mellemstore virksomheder uden erfaring med akademiske medarbejdere i højere grad begynder at aftage, forklarer hun.

»Det kan være lettere for dem at starte med en, som måske har en erhvervsakademiuddannelse frem for en, der har en akademisk baggrund. Dem, der kommer med en erhvervsakademiuddannelse, har for det meste haft en praktikperiode i en virksomhed og er lidt mere hands on. Så de kan måske lidt lettere gå ind til at starte med og kan være med til at bane vej for at se, hvilke andre kompetencer man har brug for«, siger hun.

Det eneste hår i dagens uddannelsessuppe er ifølge Mette Fjord Sørensen, at stigningen ikke rammer universiteternes naturvidenskabelige uddannelser.

»Herfra skal også lyde en opfordring til, at man kigger lidt bredere på de ledige pladser, der er nu, hvis man ikke lige har fået en plads på de uddannelser, man havde søgt i første omgang«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce