Drejning. Magtteoretikere som Luhmann (på billedet), Latour, Foucault og Bourdieu dominerer på humaniora.
Foto: ANDREAS FRUECHT/AP

Drejning. Magtteoretikere som Luhmann (på billedet), Latour, Foucault og Bourdieu dominerer på humaniora.

Samfundstænkere skyller Platon ud med badevandet

Ny undersøgelse viser, at humaniora præges stadig mere af samfundsfagene.

Uddannelse

De vigtigste tænkere på humaniora er ikke længere humanister.

Det viser en undersøgelse foretaget af forskerne Frederik Stjernfelt, Simo Køppe og David Budtz Pedersen, som er offentliggjort i bogen ’Kampen om disciplinerne’, der netop er udkommet.

Klassiske filosoffer bliver ikke anvendt nær så meget som nye samfundsforskere, viser undersøgelsen. 12 af de 15 mest brugte tænkere i den humanistiske forskning kommer således fra andre fag som sociologi og antropologi.

Velfærdsstatens grundlag

Den nye kanon på humaniora har betydning langt uden for videnskabelige kredse.

Humaniora har fungeret som tankernes maskinrum i velfærdsstaten. De næste generationer af undervisere, gymnasielærere, kritikere, kulturformidlere og meningsdannere kommer som regel fra humanistiske fag. De tanker, der dominerer på humaniora, er med til at bestemme, hvordan vi tænker i velfærdsstaten:

»En stor del af de begreber, som vi bruger til at diskutere for eksempel politik og moral, er ofte baseret på humanistisk grundforskning«, forklarer David Budtz Pedersen.

Undersøgelsens resultater kommer kort tid efter, at årets tal fra den koordinerede tilmelding viste faldende søgning til de humanistiske fag og stigende søgning til samfundsfagene.

Og de kommer efter den voldsomme debat om værdien af humaniora, som blev startet af Produktivitetskommissionens kritik af ledigheden blandt humanistiske kandidater.

Spørgsmålet om magt

Man kan se resultatet af undersøgelsen som symptom på, at humaniora er i krise og søger en ny eksistensberettigelse, hvor forskning skal gøre nytte for samfundet, og de studerende skal finde arbejde. Men den vidner også om øget interesse i den humanistiske forskning for fællesskaber.

Forskerne studerer ikke kun det enkelte menneskes eksistens og ideer, men undersøger samspillet mellem mennesker. Og man stiller sig ikke tilfreds med store teorier, men opsøger samfundsvidenskabernes viden om verden.

Ligesom tv-serier som ’Borgen’ og ’House of Cards’ er fortællinger om, hvordan man regerer i et samfund af frie mennesker, er humanisterne blevet mere og mere optaget af spørgsmål om magt.

»Humanister er i dag mere optaget af magt i hverdagen og i sproget, og det er netop det, teoretikere som Foucault og Bourdieu arbejder med«, siger David Budtz Pedersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce