Her er karakterer erstattet af ugentlige samtaler med lærerne

Eleverne i 1. t har ikke fået karakterer, siden de begyndte i gymnasiet. Det har mindsket præstationspresset, men langtfra fjernet det, siger eleverne.

Uddannelse

Ved første øjekast er der ikke meget, der adskiller 1. t fra enhver anden gymnasieklasse.

»Gider I ikke åbne vinduet«, lyder det fra klassens samfundsfagslærer Peter Brøndum, da han træder ind ad døren til et smålummert lokale 112 på Øregård Gymnasium nord for København. Her sidder klassens elever rundt om en hestesko af borde og småsnakker – primært i grupper af samme køn. Tøjet er der tjek på, håret er sat efter bedste evne, og på bordet foran de fleste ligger penalhuse, notesblokke og Macbook Pro-computere klar.

Men på ét væsentligt punkt er virkeligheden lidt anderledes for gymnasieklassen end for deres medstuderende i resten af landet: de ellers allestedsnærværende karakterer. Sådan nogle har klassens elever nemlig ikke fået, siden de startede i gymnasiet i august.

På forsøgsbasis har Øregård Gymnasium fået tilladelse til at oprette en klasse, hvor de løbende standpunktskarakterer er erstattet af ugentlige feedbacksamtaler med lærerne, så eleverne først får sat tal på deres indsats, når de skal have årskarakterer til sommer. Ideen er, at det skal gøre op med det præstationspres, som mange gymnasieelever tynges af, fortæller Peter Brøndum, der er en af hovedkræfterne bag eksperimentet.

»Der er enormt mange gymnasieelever, som er pressede af karaktererne – både fordi de baserer deres identitet og selvbillede på dem, og fordi de hele tiden får at vide, hvor vigtigt et højt snit er for at komme ind på videregående uddannelser. Det pres er enormt uhensigtsmæssigt i et læringsperspektiv, for i bund og grund handler det jo om, hvordan man skal lære sig fagene«, siger han.

Præstationspresset er der stadig

Når eleverne ikke får karakterer i løbet af året, er forventningen fra Peter Brøndum og resten af gymnasiet, at de slapper mere af i timerne, så de tør – og lærer – mere.

I samfundsfagstimen lader eleverne fra 1. t da heller ikke til at være bange for at række hånden op.

Klassen har haft en artikel fra Cevea for, og da Peter Brøndum spørger ind til emnet, får han en mindre skov af hænder at vælge imellem. Han vælger den, der sidder på 16-årige Theodor Ulveman. »Den handler om ulighed og fattigdom i Danmark«, lyder svaret.

I Theodor Ulvemans tilfælde er det nu ikke fraværet af karakterer, der fremmer deltagelsen i timerne, fortæller han lidt senere i gymnasiets store hall. For ham er presset ikke forsvundet, selv om karaktererne for en tid er taget ud af ligningen.

»Jeg synes stadig, der er meget samme konkurrence, og man vil stadig gerne præstere. På den måde har mentaliteten om karakterer ikke ændret sig overhovedet«, siger han med et træk på skuldrene.

Rundt om et bord i hallen bakker fire klassekammerater ham op. Det massive præstationspres er ikke sådan lige at fjerne – heller ikke selv om man ikke får karakterer hele tiden.

»Vi er alle sammen vokset op med karakterer – nogle har fået det helt siden 3. klasse, og så er det lidt underligt pludselig at få det taget fra sig. Så skulle man have startet, da vi var helt små«, lyder det fra 16-årige Victoria Heger Witzeling.

Karakterkultur er svær at ændre

Selv om elevernes præstationspres langtfra er forsvundet, synes de, at de manglende karakterer har gjort dele af undervisningen mere afslappet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tidligere var jeg virkelig nervøs op til prøverne, og nu kan jeg mærke, at jeg tager det lidt mere roligt, fordi vi ikke decideret får en karakter på. Jeg læser stadig op og gør mit bedste, men det kæmpe pres, der nogle gange har ligget, er blevet bedre«, fortæller 17-årige Clara De La Cour.

Lauge Kjær Hansen på 17 stemmer i.

»Det har også hjulpet mig positivt. For eksempel virker fremlæggelserne mindre formelle, så man kan bedre slappe af, selv om man lige kommer til at snuble over ordene«, siger han.

Til gengæld synes han ikke, at han siger hverken mere eller mindre i den almindelige undervisning, selv om han ikke skal bekymre sig om karakterer.

»Den største grund til, at jeg er bange for at sige noget forkert i timerne, er, at det er akavet – ikke, at det tæller ned på karaktererne. Så på den måde ved jeg ikke, om det ændrer på, hvor meget man siger i timerne«, siger han.

Til gengæld er eleverne enige om, at de manglende karakterer gør det sværere at sammenligne sig med de andre i klassen.

»I klassen kan man jo godt se, hvem der siger meget, og om de siger noget intelligent, men skriftligt kan man slet ikke sammenligne. Mens man i folkeskolen gik rundt og spurgte ’hvad fik du’,er der ikke rigtig noget at snakke om her, fordi vi ikke har fået et tal«, siger Victoria Heger Witzeling.

Efter et halvt år uden karakterer kan de fem 1. t’ere da også sagtens forstå DGS’ ønske om at afskaffe karakterer, men de tvivler på, at det rent faktisk kan lade sig gøre.

»Jeg kan ikke rigtig se for mig, hvordan det skulle kunne fungere helt uden karakterer. Hvad skulle de så bedømme os på«, spørger Clara De La Cour.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, man kan jo ikke rigtig komme ud på arbejdsmarkedet bare med en kommentar«, siger Victoria Heger Witzeling.

Forslaget får de andre til at grine.

»Tanken om at fjerne karakterer er god, men den er svær at føre ud i livet, når man er afhængig af sit gennemsnit for at komme videre. Det er i hvert fald en kultur, som det nok vil tage generationer at lave om på«, siger Clara De La Cour.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce