SU. Økonomistuderende Ben Jørgensen og Laura Pettrine Madsen diskuterer ekspertgruppes nye anbefaling om omlægning af SU'en til lån på kandidatuddannelserne
Foto: FINN FRANDSEN

SU. Økonomistuderende Ben Jørgensen og Laura Pettrine Madsen diskuterer ekspertgruppes nye anbefaling om omlægning af SU'en til lån på kandidatuddannelserne

Uddannelse

Økonomistuderende: God idé at erstatte SU med lån

Lån skal erstatte SU til kandidatstuderende, lyder det fra ekspertgruppe. Anbefalinger møder blandet modtagelse hos studerende

Uddannelse

Skråt over for Botanisk Have i midten af København ligger det gamle kommunehospital, der danner rammen om Københavns Universitets Center for Sundhed og Samfund.

Her bliver mange af landets kommende økonomer, psykologer, statskundskabere og antropologer uddannet, og de studerende her er blandt den voksende andel af unge, der læser på en universitetsuddannelse.

28 procent af en ungdomsårgang tager i dag en lang videregående uddannelse – og det er for mange, lyder det fra fra en ekspertgruppe, der i dag har fremlagt syv anbefalinger til en nytænkning af uddannelsessystemet.

Fra SU til lån

I kælderen i psykologistudiets studentercafé, Dræberkaninen, sidder klynger af studerende henslængt i sofaer og koncentreret ved borde med laptops, kaffe og madpakker, mens bløde jazztoner strømmer ud af højtalerne.

Ved et bord har 24-årige Laura Pettrine Madsen og 26-årige Ben Jørgensen, der begge er i gang med deres kandidatuddannelse i økonomi, slået sig ned. De diskuterer ekspertgruppens analyse, hvor særligt en anbefaling har vakt opsigt blandt de studerende. Den går på at ændre SU’en på kandidatuddannelserne fra stipendier til et rentefrit lån, som de studerende kan tage på den sidste del af uddannelsen.

Tanken er, at det vil gøre kandidatuddannelsen til et aktivt tilvalg frem for en selvfølge for landets mange universitetsstuderende.

LÆS OGSÅ

»Jeg synes faktisk, det er en god idé, fordi det giver folk mulighed for at overveje, hvorfor de egentlig læser videre. Hvis jeg eksempelvis synes, at det giver mig noget at læse videre, så tager jeg lånet, fordi jeg tror på, at jeg med en uddannelse bliver bedre og mere produktiv og kan få en højere løn senere, der gør, at det ikke er noget problem at betale pengene tilbage. Så længe det ikke dræber folk at tage det valg, synes jeg, det er fint«, siger Ben Jørgensen, der er i gang med at skrive sit speciale. Laura Pettrine Madsen nikker:

»Ja, for hvis man selv tænker, at det ikke kan betale sig at tage en videregående uddannelse, vil det heller ikke kunne betale sig for staten. På den måde giver anbefalingen god mening, fordi den får folk til at tage stilling«, siger hun.

Psykologistuderende: Bør være et mål at blive så klog som muligt

I den anden ende af cafeen sidder psykologistuderende 21-årige Linea Lücking og 24-årige Maja Ulriksen i hjemmebyggede pallesofaer. De er begge på fjerde semester og har langtfra samme holdning som Ben Jørgensen og Laura Pettrine Madsen.

»Som studerende tager vi jo ikke for givet, at vi får SU, og at vi får en gratis uddannelse. Jeg kan bare heller ikke se ideen i, at man skulle gøre det mindre attraktivt at uddanne sig, for det burde jo være et mål for alle mennesker at lære mest muligt og blive så kloge som muligt«, siger Maja Ulriksen.

Hun tilføjer, at hun som psykologistuderende er nødt til at tage en kandidatuddannelse for at kunne blive psykolog. Derfor kan hun ikke vælge kandidatuddannelsen fra.

Sparede milliarder skal højne uddannelseskvalitet

Ifølge ekspertgruppens analyse kan man spare tre milliarder årligt ved at omlægge SU’en til lån på kandidatdelen af universitetsuddannelserne. Og de penge skal investeres i at højne uddannelseskvaliteten på landets universitetsuddannelser, mener ekspertpanelet.

»Det er godt at fokusere på højere uddannelseskvalitet, men jeg synes, anbefalingen er en dårlig idé. Det kræver, at pengene fra SU’en bliver investeret direkte i uddannelseskvalitet, og de har ikke lavet andet end at skære i vores uddannelser de sidste mange år. Så jeg har svært ved at se, at de rent faktisk skulle begynde at investere i dem nu«, siger Linea Lücking.

Det er formand for Beskæftigelsesrådet, Carsten koch, der har stået i spidsen for ekspertpanelet. Ekspertgruppen er nedsat af den private forening Axcelfuture, der analyserer investeringers betydning for vækst og arbejdspladser i Danmark.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce