Overblik: Sådan kan politikerne påvirke unges studievalg

Tre værktøjer kan påvirke, hvilke uddannelser unge søger ind på.

Uddannelse
  • Dimensionering

Den tidligere regering gennemførte en såkaldt dimensioneringsplan, der fastsætter et loft over, hvor mange studerende uddannelsesinstitutionerne må optage på en række uddannelser, hvor der historisk har været høj dimittendledighed.

Flere ekspertudvalg har anbefalet yderligere dimensionering. For eksempel Kvalitetsudvalget, der i 2014 kom med en række anbefalinger til de videregående uddannelser. Flere erhvervsorganisationer har også været fortalere for værktøjet. Regeringen har videreført modellen og vil efter planen evaluere den i 2017.

  • Taxameter

Regeringen arbejder i øjeblikket på en ny model for, hvordan pengene til de videregående uddannelser skal fordeles. I regeringsgrundlaget lyder det, at »taxametersystemet skal reformeres, så det understøtter højere kvalitet på uddannelserne og beskæftigelse«.

Den tidligere uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) satte i efteråret arbejdet i gang, og her understregede han, at en ny fordeling af pengene skal understøtte, at »vi udbyder uddannelser, som samfundet har brug for«.

Venstre har tidligere foreslået et beskæftigelsestaxameter, der skal belønne universiteterne efter, hvor hurtigt dimittenderne kommer i arbejde. Hvordan et nyt system kommer til at se ud, ved vi endnu ikke.

  • SU

I den seneste tid har uddannelsesstøtten været heftigt debatteret. For nylig foreslog et panel nedsat af den private forening Axcelfuture, at politikerne omlægger stipendier på kandidatuddannelsen til et rentefrit lån.

Det skal lægge et større ansvar over på de studerende, så de enten finder et arbejde direkte efter en bachelorgrad eller vælger en kandidatuddannelse med gode jobudsigter.

Udannelsesminister Ulla Tørnæs (V) har kaldt forslaget for »interessant«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce