Færdig. Høje adgangskrav og fremdriftsreform kan være forklaringer på, at flere igen tager sabbatår.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Færdig. Høje adgangskrav og fremdriftsreform kan være forklaringer på, at flere igen tager sabbatår.

Uddannelse

Efter huen: Flere sabbatår hitter igen

Efter et par års fald er der igen flere unge, der vælger at tage en pause fra bøgerne efter studentereksamen.

Uddannelse

Om en måneds tid bliver studenterhuer i hobetal plantet på glade, unge mennesker, og kort efter er det sidste chance for at søge ind på en videregående uddannelse med optag i 2016.

Men hvis de unge følger de seneste års mønster, vil stadig flere vælge at tage et eller flere sabbatår, inden de går i gang med en uddannelse.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2015 var knap 36.000 studenter, der ikke var påbegyndt en ny uddannelse tre måneder efter endt eksamen. For mændenes vedkommende er det 76 procent af årgangen, mens det for kvinderne udgør 78 procent, og det er en stigning siden 2013.

Inden da gik udviklingen ellers den anden vej. Sabbatårets popularitet toppede i 2008, hvor omkring 80 procent af en studenterårgang ikke var gået direkte i gang med en ny uddannelse, men herefter var der flere og flere, der droppede sabbatåret, og for et par år siden var andelen nede omkring de 70 procent.

Høje adgangskrav spænder ben

At lidt flere igen vælger et sabbatår stemmer meget godt overens med de undersøgelser, som studievejledere laver, når de besøger gymnasieklasser. Det fortæller Jan Svendsen, der er afdelingsleder i Studievalg København. Han oplever ikke, at de unge er blevet mere i tvivl om deres studievalg, men det er blevet sværere for dem at få en plads på en række uddannelser.

»Det kan handle om, at adgangskvotienterne kun går en vej, og det er opad. Så nogle af dem, der havde forestillet sig, at de skulle i gang med en uddannelse med det samme, finder måske ud af, at det ikke kunne lade sig gøre«, siger han.

Ved sidste års studieoptag var der da også rekordmange unge, der fik afslag på deres ansøgning til en eller flere videregående uddannelser. Det var tilfældet for omkring hver fjerde ansøger, mens det i årene forinden var omkring hver femte. Samtidig er antallet af uddannelser, hvor man skal have mindst 10 i karaktergennemsnit for at blive tilbudt en plads, steget markant. Men til trods for de høje snit søger de unge stadig forholdsvis lokalt, i hvert fald så længe studenterhuen er ny.

»For en stor dels vedkommende handler det om, at de ikke vil flytte sig for meget geografisk. Så rammer de - særligt i København - panden mod muren, fordi snittene simpelthen er blevet for høje, og så holder de sabbat og søger måske bredere året efter«, siger Jan Svendsen.

Når han og andre rådgiver de unge, hverken fraråder eller opfordrer de til sabbatår.

»Hvis man ikke har fundet den uddannelse, man gerne vil ind på, ser vi ikke noget problem i, at man tager et sabbatår. Men sabbat i sig selv afklarer ikke noget. Man skal foretage sig noget og bruge tid på uddannelsesvalget«, siger han.

Fremdrift presser på

Skiftende regeringer har ellers i en årrække forsøgt at få de studerende hurtigere i gang ved at indføre forskellige bonusordninger.

Ansøgere kan få ganget deres eksamensgennemsnit med 1,08, hvis de starter inden for to år efter, de har afsluttet deres ungdomsuddannelse. Hvis de har taget et ekstra fag på højniveau, kan de ligeledes gange deres snit med yderligere 1,03. Har de taget to ekstra fag, kan de gange med 1,06. Og som en sidste gulerod er der et ekstra års SU at hente, hvis sabbatårene begrænses.

Fælles for bonusordningerne er, at de er fokuseret på at få de unge i gang inden for to år efter endt studentereksamen. Men ser man på, hvor mange unge, der på det tidspunkt har påbegyndt en uddannelse, er de seneste års fald i sabbatårene ligeledes afløst af en mindre stigning, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ordningerne har dog haft betydning for, at sabbatårene i en årrække faldt i popularitet, vurderer Camilla Hutters, der er områdechef for ungdomsuddannelse i Danmarks Evalueringsinstitut.

Når populariteten stiger igen, kan det hænge sammen med, at det i højere grad har været tidsforbruget på selve uddannelsen, der har været i politisk fokus de senere år. Hun peger på den omdiskuterede fremdriftsreform, der skal få de studerende hurtigere igennem studierne.

»Mulighederne for at prøve sig frem, efter man er startet på en videregående uddannelse, er blevet strammet med fremdriftsreformen. Det kan betyde, at nogle tænker, at de skal udnytte tiden, inden de starter og være helt sikre på, at de vælger rigtigt«, siger hun.

Derudover er der mange gymnasieelever, der oplever, at de har brug for mere tid til at finde ud af, hvem de er, hvad de kan, og hvad de vil, siger hun.

»Mange elever oplever, at de ikke har fået arbejdet så meget med deres valgproces i gymnasiet. De skal bare igennem, og så venter der faktisk et ret stort arbejde i slutningen af 3.g med at finde ud af, hvad de vil«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Reducerer frafald

Også Palle Rasmussen, uddannelsesforsker på Aalborg Universitet, vurderer, at bonusordningerne har haft en effekt. Men derudover er de unge også påvirkelige over for den generelle samfundsdebat, og her har snakken om de såkaldte fjumreår og den samfundsøkonomiske gevinst ved hurtig studiestart ikke været dominerende de seneste år.

»Sabbatår har været vældigt debatteret, men ikke så meget på det seneste. Uddannelsespolitikken fylder meget lidt i den offentlige debat, som det er nu. Andre temaer har overtaget, og den nuværende regering har helt tydeligt nedprioriteret uddannelsespolitik. Jeg tror, at stigningen er en reaktion på stemningen«, siger han.

Han er tilhænger af sabbatår, som kan være med til at gøre det efterfølgende studieliv til en succes.

»En øget modenhed er helt sikkert noget, som gør folk bedre i stand til at håndtere en uddannelsessituation«, siger han.

På Aarhus Universitet har prorektor for uddannelse Berit Eika heller ikke noget imod, at flere unge igen vælger et sabbatår, inden de søger mod universitetet.

»Det er ikke en alarmerende oplysning. Tværtimod«, siger hun og peger på, at universitetets egne analyser viser, at et sabbatår eller to reducerer risikoen for frafald en smule.

»Når der også er en fremdriftsreform, så undrer det mig ikke, hvis der er flere, der siger, at de også skal være helt klar til et langt forløb hos os«, siger hun.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) mener, at de nuværende bonusordninger har haft den ønskede effekt, når det gælder om at få de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

»Det system, vi har i dag, har en god balance, hvor der både er frihed for den enkelte, men hvor der også er en gulerod, der kan tilskynde de unge til at komme i gang«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun vil ikke lægge sig fast på, hvor hurtigt de unge bør gå i gang med en uddannelse.

»Det afgørende er ikke, at de går direkte i gang, men at de går hurtigt i gang, så de har deres studentereksamen i klar erindring«, siger hun.

»Det bekymrer mig, hvis vi bevæger os mod en tendens, hvor de unge tager lange forløb med sabbatår. Derfor vil jeg følge udviklingen tæt«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce