Nyt. Gefion Gymnasium blev oprettet i 2010 ved en sammenlægning af Metropolitanskolen og Østre Borgerdyd.
Foto: Wikimedia Commons

Nyt. Gefion Gymnasium blev oprettet i 2010 ved en sammenlægning af Metropolitanskolen og Østre Borgerdyd.

Uddannelse

Rektor: Der skal være plads til alle - også dem, der ikke drikker alkohol

Gefion Gymnasium blev skabt ved en sammelægning af et 'brunt' og et 'hvidt' gymnasium. Derfor lægger skolen stor vægt på, at forskellighed er en styrke.

Uddannelse

For et af Københavns største og nyeste gymnasier, Gefion Gymnasium, har mangfoldighed fra begyndelsen været en »kerneværdi«, forklarer skolens rektor, Birgitte Vedersø.

Gymnasiet, der ligger i kanten af Indre By, åbnede i 2010 som en sammensmeltning af to af byens ældste gymnasieskoler: Metropolitan, som havde mange elever med en anden etnisk baggrund end dansk, og Østre Borgerdyd, hvor ikke-etniske danskere fyldte meget lidt.

I sidste uge skabte det debat, at Langkær Gymnasium ved Aarhus samler mindretallet af etnisk danske elever i nogle få klasser for at holde på dem.

Og mandag beskrev en elev fra Herlev Gymnasium et debatindlæg i Politiken, hvordan han som en ud af blot fire etnisk danske elever i sin klasse føler sig kulturelt isoleret i sin hverdag.

Der skal være plads til alle

Dengang i 2010 var det meget tydeligt, at de 2. og 3. g elever, som kom fra de to skoler, havde meget forskellig baggrund, siger Birgitte Vedersø.

Dertil kom ’gefionitterne’ – de nye elever i 1. g.

»Derfor lagde vi fra starten vægt på, at Gefion skulle være et sted med plads til alle, og at det er en værdi at være forskellige. Det prøver vi stadigvæk at holde rigtig meget fast i«, siger rektoren.

Hun mener, at det også ligger højt i bevidstheden hos eleverne.

»Det er sådan noget, der gør, at der er en større accept af, at man for eksempel ikke drikker alkohol. Det er der en gruppe, der ikke gør, og så er der andre, der er fuldstændig ligesom andre unge – men det er accepteret, at vi laver nogle arrangementer, hvor der er plads til, at man ikke drikker alkohol«.

Ja til (næsten) alle initiativer

De elever, der kom fra de to gamle gymnasier, kunne ikke blive blandet i klasserne, da de havde forskellige studieretninger.

»Men de skulle jo omgås hinanden på fornuftig vis i alle de fælles aktiviteter, man har på et gymnasium. Det lærte både de og vi meget af, vil jeg sige. Netop fordi de var så forskellige, og der var en vis murren blandt 2. og 3. g’erne lige i begyndelsen, gjorde vi rigtig meget ud af at sige til eleverne: kom med et initiativ, så støtter vi det både økonomisk og med lokaler og hvad vi nu kan«.

Så der er filmklub, et Amnesty-udvalg, Gefion Gaming, der låner skolen i weekender til bræt- og computerspil, Litteraturbørnehaven, hvor man skriver poesi og læser for hinanden – og »alle den slags ting, som man har på mange gymnasier«, siger Birgitte Vedersø.

Skolens ledelse sagde dog nej til forslaget om et cigarrygnings- og whiskydrikningsudvalg.

»Men ellers har vi sagt ja til hvad som helst for at få opbygget en stærk elevkultur. Der er også en anden dannelsesdimension i det. Vi vil gerne give eleverne en oplevelse af, at de skal ud og være borgere i et samfund, som man gerne må tage aktiv del i og præge. Det lader vi dem eksperimentere med, mens de går her, i forskellige konstellationer med typer, de ellers ikke kendte før«.

Birgitte Vedersø har ingen opgørelse af elevernes etniske baggrund. Men hun vurderer, at 15-20 procent af gymnasiets 1.150 elever har anden etnisk baggrund.

»Det passer meget godt med den etniske sammensætning i København, og det er det, der har været vores mål. Men vi styrer det meget lidt, for det er optagelsesreglerne, der bestemmer, hvem der kommer til at gå her«.

Støtter bedre fordeling af elever

Optagelsesreglerne drejer sig i dag alene om afstanden mellem hjem og gymnasium. Det er for snævert, mener Birgitte Vedersø. Hun er helt enig med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), som på baggrund af Langkærsagen har tilkendegivet, at hun er klar til at ændre på reglerne for fordelingen af elever mellem gymnasierne.

»Afstandskriteriet levner ikke de enkelte fordelingsudvalg – grupper af rektorer som sidder sammen og forsøger at fordele eleverne – meget spillerum til at tage hensyn til, at et gymnasium ser ud til at få en voldsom overrepræsentation af en bestemt gruppe elever. Så der er god grund til at se på det«, siger Birgitte Vedersø.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce