Decideret pjæk er omfattende i den danske folkeskole, viser ny Pisa-undersøgelse.
Foto: Thomas Borberg

Decideret pjæk er omfattende i den danske folkeskole, viser ny Pisa-undersøgelse.

Uddannelse

Pjæk er hverdag for 15-årige

Danske elever pjækker mere end i vores nabolande. Kommunernes Landsforening vil have kommunalpolitikere og skoleledere til at rette op.

Uddannelse

Folkeskolens ældste elever pjækker så meget, at det chokerer både forskere og talsmænd for forældrene, eleverne og skolelederne.

Hver sjette 15-årige elev svarer, at de inden for de seneste to uger har pjækket en til to hele dage fra skole. Og knap hver fjerde elev har pjækket fra nogle timer en til to gange. Det viser Pisa 2015, der også undersøger 15-årige elevers faglige færdigheder, som blev offentliggjort for nylig. Danmark slår både Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland og Holland i selvangivet pjæk, men ligger en smule under det gennemsnitlige OECD-niveau.

Frem med tættekammen

Tallene er »rigtig problematiske«, siger Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, fordi der er tale om decideret pjæk, der ligger udover sygefravær.

»De bør give genlyd ude i kommunerne og på skolerne, som bør gå fraværsstatistikkerne igennem med en tættekam og tage kontakt til forældrene. Pjæk er en bevidst handling, som vi skal jagte mere sammen med forældrene«, siger han.

KL og kommunerne skal gå ind i tallene og bede både den kommunalpolitiske ledelse og skoleledelsen om at sørge for at rette op.

Elever, der har pjækket timer eller hele dage, forud for Pisa-testen, scorer 30-40 point lavere, end de 502 point, som danske elever i snit opnår i naturfag. Samtidig går pjæk ikke kun går ud over den enkelte elev, men har også betydning for skolemiljøet som helhed. Det fortæller Vibeke Tornhøj Christensen, der er seniorforsker ved Kora, og som har skrevet den danske sammenfatning af Pisa 2015.

»Jo flere elever på en skole, der inden for de seneste to uger har pjækket, jo mere påvirker det undervisningsmiljøet. Når eleverne, der har været væk, kommer tilbage, skal læreren bruge tid på at samle op, og det betyder noget for de andre elevers indlæring«, forklarer forskeren.

Pjæk påvirker kammerater

En 15-årig elev, som ikke pjækker, og som går på en skole, hvor 20 procent af de 15-årige har pjækket indenfor de seneste 14 dage, bliver også påvirket. Den elev scorer i snit 16 point lavere i naturfag end en 15-årig elev, der går på en skole, hvor ingen 15-årige har pjækket.

Vibeke Tornhøj Christensen understreger samtidig, de elever, der pjækker ikke nødvendigvis får dårlige resultater alene, fordi de pjækker:

»Det kan også være den anden vej – at eleverne pjækker, fordi de klarer sig dårligt«.

Når det gælder den afsmittende effekt, kalder forskeren det »sandsynligt«, at hele klassen påvirkes negativt af andres pjæk.

Mere pjæk siden før reform

Andelen af danske elever, der pjækker, er steget siden 2012. Hvor det i dag er hver sjette, der har pjækket en til to dage de seneste to uger, var det i 2012 hver tiende. Claus Hjortdal vil ikke afvise, at det kan skyldes skolereformen og de længere skoledage, men vurderer, at det lige så vel kan skyldes større klasser og flere elever med særlige behov.

I Danmark er der forsket meget lidt i årsagerne til pjæk. Ifølge Undervisningsministeriet, kan fravær hænge sammen med det sociale miljø i klassen, undervisning, der opleves som kedelig eller for svær, sociale problemer hjemme og forældre, der ikke bakker op om skolen.

Det er Anders Holm, der er professor og forsker i skole ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, enig i. Han har undersøgt, om pjæk får andre i klassen til også at skippe skolen. Det gør det ikke.

»Jeg tror, at hovedårsagen er, at eleven trives dårligt og har en dårlig hverdag i skolen, og det er der en del elever, der har. Men ingen har påvist det med stor sandsynlighed«, siger han og tilføjer, at også forældrene kan tænkes at spille en helt central rolle:

»Når forældre holder ekstra vinterferie ud over skolens vinterferie, gør det, at børnene måske får en fornemmelse af, at man godt kan være væk engang imellem. På den måde støtter forældrene op om pjæk«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forældre: Skoler skal blive bedre

Det erkender Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, at nogle forældre gør. Samtidig siger hun, at mange skoler ikke er gode nok til at håndtere pjæk.

»For mange skoler accepterer pjæk, fordi det er svært at gøre noget ved. Og så er der dem, der sms’er, hvor man som forælder får en opmærksomhed på det og kan handle«, siger hun.

Holbæk er en af de kommuner, hvor skolerne gennem et par år har sendt forældrene en sms, hvis deres barn er fraværende. Men det har ikke nedbragt fraværsprocenten, oplyser kommunen.

Brug for bedre skoleliv

I stedet for at bruge krudt på sms’er, burde skolerne i stedet arbejde på at »forbedre skolelivet for så mange som muligt«, siger Jens Vase, formand for Danske Skoleelever:

»Så alle elever har det godt socialt og trives fagligt. Jeg har ikke noget imod sms’er, men eleverne skal også have lyst til at være i skole«.

Anna Mee Allerslev (R), formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg kalder tallene »meget alvorlige«.

»KL og kommunerne skal gå ind i tallene og bede både den kommunalpolitiske ledelse og skoleledelsen om at sørge for at rette op. Der er forældrene en del af nøglen«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Thailands trafikkaos koster liv

    Claus Blok Thomsen

    Journalist

    Hver femte traumepatient i Thailand dør på vej til hospitalet, fordi ambulancen sidder fast i landets kaotiske trafik. Det skriver Bangkok Post efter at en video på de sociale medier har skabt fornyet debat om problemet. På videoen kan man se en bilist, der ikke vil give plads for en ambulance under udrykning.

Annonce