Når Mathilde, Emilie, Mads og Nicklas har udforsket bogstavposens ting, der alle begynder med V, bliver tingene fotograferet og hængt op på væggen. Billederne bliver også samlet i en mappe, der hedder ’Børnenes ordbog’.
Foto: Miriam Dalsgaard

Når Mathilde, Emilie, Mads og Nicklas har udforsket bogstavposens ting, der alle begynder med V, bliver tingene fotograferet og hængt op på væggen. Billederne bliver også samlet i en mappe, der hedder ’Børnenes ordbog’.

Pædagog: Det er ikke nok bare at sprogteste børnehavebørn

På Solstuen i Gladsaxe er sproget i fokus. Børnene hopper til rim og remser, og bogstavposer bliver fyldt og tømt.

Uddannelse

En vulkan må vente længe, før den endelig må springe. Står og syder for sig selv. Eksploderer med et smæld!«.

Remsen fra yogabogen ’Lyt til Løven’ bliver sagt i kor, og på ordet smæld springer alle børnene op i luften, mens de kaster armene over hovedet, så de danner et V. Børnene på Solstuen er i gang med at lege med bogstavposer. Emilie har haft posen med hjemme og fyldt den med ting, der starter med V:

»Vandballoner. Vækkeur. Vandmelon på en T-shirt. Og noget vaniljepulver«. Emilie tager tingene ud af posen en efter en og viser dem til de andre børn, der, efter legen blev hoppet i gang, har sat sig på knæ omkring hende.

»Mmh, vaniljepulveret dufter godt. Det dufter af pandekager«, siger Jeanette Nielsen, der er teamkoordinator og pædagog i Børnehuset Mælkevejen i Gladsaxe.

»Ellers kunne man sige, at det dufter af hvide pandekager«, tilføjer lyshårede Mads og rokker fra side til side.

I Børnehuset Mælkevejen er der masser fokus på sprogstimulering.

På gangen er sproghjørnets reoler fyldt med bøger, sprogkufferter og æsker med figurer fra forskellige eventyr. I loftet på Solstuen hænger alfabetet med farverige billeder. Og tre dage om ugen bliver en bogstavpose taget ned fra krogen i hjørnet af Solstuen, og det bogstav, som sidder fast på posen, er det bogstav, der ligger til grund for dagens lege. Børnene skiftes til at få en bogstavpose med hjem og fylde den med ting, der begynder med det givne bogstav.

Det er en måde at inkludere forældrene på, fortæller Jeanette Nielsen.

Det giver ingen mening at vurdere alle børnene, når vi som pædagoger helt tydeligt kan se, hvilke børn der er fint med, og hvem der har nogle sproglige udfordringer

Kommunernes Landsforening (KL) kommer i dag med et nyt udspil ’Godt på vej – dagtilbuddets betydning’, hvori de påpeger, at Danmark ikke er god nok til at bryde den negative sociale arv. KL opfordrer derfor kommunerne til at opprioritere midlerne til dagtilbuddene og kommer med en række anbefalinger, blandt andet at alle 3-årige børn skal sprogvurderes. Men den indsats alene vil ikke gøre nogen forskel, mener Jeanette Nielsen, da pædagogerne allerede er i stand til at se, hvis nogle børn ikke er på samme niveau som de andre. Så hvis den negative sociale arv skal brydes, skal der mere til.

Der skal ansættes flere pædagoger, og der skal fokuseres mere på efteruddannelse, så pædagogerne er orienteret om den nyeste forskning på området, siger hun.

Og først og fremmest skal forældrenes andel i at støtte op om børnene gøres tydelig, så der kan komme gang i et forældresamarbejde:

»Der har været en forestilling om, at der er et ’magic fix’ blandt pædagoger. Men det er der altså ikke. Vi kan ikke løfte opgaven alene, så vores største opgave er at lokalisere problemerne og guide forældrene, og det kan sprogvurderingerne være et godt værktøj til. Men det giver ingen mening at vurdere alle børnene, når vi som pædagoger helt tydeligt kan se, hvilke børn der er fint med, og hvem der har nogle sproglige udfordringer. Vi bør kun sprogvurdere de børn, vi er bekymrede for«, siger hun.

Sprogvurdering kan ikke stå alene

Jeanette Nielsen mener desuden, at der kan være ting, sprogvurderingen ikke får med, fordi den viser et »øjebliksbillede«:

»Der er for eksempel børn, der har et kæmpestort ordforråd, men som ikke kan finde ud af at bruge sproget aktivt og sætte sætninger ordentligt sammen, og det fanger man muligvis ikke«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun ser alligevel nogle fordele ved sprogvurderingerne, bare de ikke skal stå alene: »De er et rigtig godt redskab til at få be- eller afkræftet en fornemmelse, man kan have omkring et barns udvikling. Og det er en rigtig god indgang til at tale med forældrene om børnenes kompetencer og til at starte et samarbejde med dem«, siger hun.

På Solstuen har Emilie næsten fået tømt V-posen. En lyshåret pige, der ikke har været med til bogstavlegene, kommer hen og løfter et stykke A4-papir op i luften:

»Se! Jeg har lavet et V. Hej, jeg hedder V«, siger hun, mens hun vipper papiret og gør stemmen dyb.

Imens lægger Emilie det sidste af posens indhold, et par røde vanter og en bog om vinter, til side. Nu er det tid til bogstavyoga, så Nicklas sætter sig til rette i skrædderstilling, mens Emilie og Mathilde gør sig klar.

De lægger sig hurtigt ned med hovederne mod hinanden, kroppene ud til hver sin side og armene ned langs siden.

»Så, ligner vi et V nu? Stræk lige benet, Mathilde«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Viden

Forskere skaber tråd med superstyrke

FOR ABONNENTER

Annonce